LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            3. september            5. september         


4. september
4. september er dag 247 i året i den gregorianske kalender (dag 248 i skudår). Der er 118 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 476 - Den vestromerske kejser Romulus Augustus abdicerer; det betyder enden på Det Vestromerske Kejserdømme.
  • 1669 - Candida (nu Iraklion) på Kreta overgiver sig til tyrkerne efter 20 års belejring.
  • 1807 - »Den rædsomste nat i Københavns historie«, bliver natten kaldt, som følge af, at englænderne genoptager bombardementet af hovedstaden med fornyet styrke. Vor Frue Kirke brænder helt ned, bortset fra muren. Fra kirken breder branden sig og fortærer gade efter gade. Det brænder fra Nørrevold og Nørregade til Kultorvet og helt til Landemærket. Bombardementet slutter først kl. 12.00 næste dag.
  • 1886 - Apache-høvdingen Geronimo, leder af Chiricahua apachernes kamp mod det amerikanske militær efter Cochises død, overgiver sig til general Nelson Miles i Arizona. Et løfte om tilbagevenden til Arizona holdes ikke.
  • 1888 - Kodak-navnet bliver registreret denne dag af George Eastman fra Rochester i staten New York i USA. Han får samtidig patent på sit rulle-filmkamera.
  • 1893 - Beatrix Potter introducerer de elskede figurer Peter Rabbit, Squirrel Nutkin, Flopsy, Mopsy og Cottontail i et illustreret eventyr til sin guvernantes 5 år gamle søn, Noel Moore.
  • 1929 - Graf Zeppelin, det første styrbare luftskib, fuldfører en 20 dages jordomflyvning.
  • 1934 - I Nürnberg deltager over 750.000 tilhængere i Nazi-partiets kongres.
  • 1939 - Det britiske Royal Air Force gennemfører sit første luftangreb. Det går ud over Wilhelmshaven i Tyskland.
  • 1939 - Den engelske liner Athenia sænkes af ubåd ud for Irland.
  • 1940 - Slaget om England begynder, efter at Hitler har truet med at udslette britiske byer efter engelske angreb på München. Det indledes med 57 dages luftbombardement.
  • 1940 - I raseri over det nylige britiske bombeangreb på Berlin, truer Hitler med at ødelægge London.
  • 1944 - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.
  • 1944 - Finland og Rusland enes om våbenstilstand.
  • 1948 - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.
  • 1949 - Den længste tenniskamp i historien bliver spillet mellem Pancho Gonzales og Ted Schroeder, som skal bruge 67 partier i fem sæt for at finde en vinder.
  • 1957 - Ni sorte studenter forsøger uden held at komme ind på Central High School i Arkansas, som hidtil har været forbeholdt hvide elever. Guvernøren tilkalder nationalgarden. Til sidst må præsident Eisenhower sende tropper fra 101st Airborne Division.
  • 1959 - Sangen Mack the Knife bliver bandlyst i radioen denne dag i New York. Årsagen er, at flere knivstikkerier blandt teenagere i byen foruroliger byens befolkning.
  • 1966 - Tronfølgeren, Prinsesse Margrethe tager i silende regn imod Henri de Monpezat i Kastrup Lufthavn under stor pressebevågenhed. Dagen før har hoffet ellers dementeret en avishistorie om deres kærlighed, men få timer senere bekræfter statsminister Jens Otto Krag (S) - efter et møde med Kong Frederik den 9. - at »parret i nær fremtid vil forlove sig«.
  • 1970 - Balletstjernen Natalia Makarova flygter til vesten, mens hun er på turne med Kirov Balletten.
  • 1972 - Svømmeren Mark Spitz vinder sin syvende olympiske guldmedalje i 400 meter medley (svømning) ved OL i München i Tyskland. Mark Spitz var den første der vandt syv olympiske guldmedaljer ved det samme OL.
  • 1974 - Århuslægen Jesper Tørring vinder guld i højdespring ved EM i atletik i Rom, Italien, da han springer over 2,25 meter.
  • 1982 - Efter seks uger på førstepladsen ryger sangen Eye of the Tiger med gruppen Survivor væk fra førstepladsen på den amerikanske hitliste. Sangen, fra filmen Rocky 3., ryger ned på andenpladsen, hvor den ligger i to uger, dernæst ligger den en uge på tredjepladsen og to uger på fjerdepladsen inden den langsomt begynder at ryge længere ned. Nummeret er da også gruppens suverænt største hit og de får en platinplade for albummet.
  • 1990 - Nord- og Sydkoreas premierministre mødes i Seoul og diskuterer mere åbenhed mellem de to stater. Det er første gang siden Korea blev delt, at der afholdes et møde sted på så højt niveau. Formelt hersker der stadig krigstilstand mellem Nord- og Sydkorea.
  • 1992 - For første gang i professionel boksnings historie bliver to brødre verdensmestre på samme aften, da Johnny og Jimmy Bredahl vinder WBO-titelkampen i henholdsvis juniorbantamvægt og juniorletvægt ved et stævne i Parken i København. Johnny Bredahl vinder over mexicaneren Jose Quirino og Jimmy Bredahl over franskmanden Daniel Londas - begge på point.
  • 1995 - Peter Schmeichel kåres til Europas bedste fodboldmålmand.
  • 1997 - Havbiolog Peter Blanner fra Nordjyllands Amt erklærer Mariager Fjord for død. Der er ingen ilt i fjorden, økosystemet og fødekæden er ødelagt. Det er første gang en dansk fjord bukker helt under for iltsvind.
  • 1999 - I Parken i København vinder det danske fodboldlandshold 2-1 over Schweiz i en EM-kvalifikationskamp. Målene bliver scoret af Allan Nielsen og Jon Dahl Tomasson.
  • 2001 - Bo Hamburger frikendes for dopingmisbrug, men Dansk Cykel Union opretholder hans karantæne.
  • 2004 - Rekonstruktionen af verdens længste vikingeskibsfund, Skuldelev 2, bliver døbt Havhingsten fra Glendalough og søsat.
Født
  • 1530 - Ivan den Grusomme, første russiske hersker med zartitlen. Død 1584.
  • 1824 - Anton Bruckner, østrigsk komponist og organist. Dør 1896.
  • 1937 - Dawn Fraser, australsk svømmer.
  • 1934 - Otto Brandenburg, sanger og skuespiller.
  • 1981 - Beyonce Knowles, amerikansk sangerinde.
Dødsfald
  • 1907 - Edvard Grieg, norsk komponist. 64 år.
  • 1965 - Albert Schweitzer, læge, filosof, humanist og organist. 90 år.
  • 1989 - Georges Simenon (»Maigrets far«). 86 år.
  • 1997 - Lone Helmer, skuespillerinde. 56 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Theodosias dag. Theodosias er 17 år, da hun i hjembyen Cæsarea hjælper og trøster andre kristne, der skal henrettes. Derfor bliver hun selv martyrdræbt. Man skærer hendes ene bryst af og drukner hende.