LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            7. september            9. september         


8. september
8. september er dag 251 i året i den gregorianske kalender (dag 252 i skudår). Der er 114 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1536 - Bondeføreren Skipper Clement henrettes på Viborg Landsting på grund af sin rolle under Grevens fejde.
  • 1565 - Den spanske søofficer Pedro Menendez de Aviles etablerer den første permanente europæiske bebyggelse i Nordamerika i St. Augustine i Florida. Stedet har været beboet lige siden.
  • 1908 - Tidligere justitsminister, gehejmekonferensråd P.A. Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 millioner kr.
  • 1920 - Den indiske Nationalkongres vælger frihedskæmperen Mahatma Gandhi til leder. Gandhi indleder straks en ulydighedskampagne mod den britiske kolonimagt.
  • 1942 - Årets høst af danskdyrket tobak opgøres til 700 ton.
  • 1943 - Italien overgiver sig betingelsesløst til de allierede.
  • 1944 - Sovjetiske styrker besætter Bulgarien uden at møde modstand.
  • 1951 - I San Francisco underskriver USA og Japan en fredserklæring, der formelt afslutter krigen mellem de to lande efter Japans kapitulation den 2. september 1945.
  • 1966 - Første afsnit af tv-serien Star Trek sendes på NBC i USA. Serien kører i tre år uden at opnå voldsom stor popularitet. Senere får serien dog kultstatus og bliver genoptaget i 1980'erne.
  • 1967 - Frederik 9. indvier den store fiskerihavn i Hanstholm.
  • 1972 - Folketinget vedtager Danmarks medlemskab af EF. Beslutningen konfirmeres ved en folkeafstemning den 2. oktober.
  • 1986 - En bliver dræbt og 15 såret ved et bombeattentat på Rådhuset i Paris. Attentatet er det første af fem, der rammer Frankrig i løbet af 14 dage.
  • 1987 - Ved dagens Folketingsvalg bliver SF valgets vinder, men Firkløverregeringen (C, V, CD og Kr.F.) under Poul Schlüter fortsætter, trods et tab af 5 mandater. SF får en fremgang på 6 mandater og Fremskridtspartiet 3 mandater. Det nye parti Fælles Kurs, ledet af formanden for Sømændenes Forbud, Preben Møller Hansen, kommer ind med 4 mandater, mens VS ryger ud af Folketinget.
  • 1988 - Århundreders tradition med opråbsnotering slutter, da Københavns Fondsbørs lukker. De hurtigere pc'er har gjort Fondsbørsen overflødig. Børsen er opført af Christian den 4. mellem 1619 og 1640.
  • 1988 - Cubaneren Javier Sotomayor sætter ny verdensrekord i højdespring med 2,43 meter ved et stævne i Salamanca, Spanien. Den tidligere rekord tilhører svenskeren Patrick Sjöberg og lyder på 2,42 meter.
  • 1989 - Alle 55 ombord omkommer, da et norsk passagerfly styrter ned i Skagerrak, nordøst for Hirtshals. Det er den hidtil alvorligste ulykke i norsk civilflyvnings historie - og den største nogensinde på dansk territorium.
  • 1993 - Det danske fodboldlandshold vinder i Tirana en VM-kvalifikationskamp mod Albanien med 1-0. Målet bliver scoret af Frank Pingel.
  • 1993 - Den hæderkronede fodboldklub Frem erklæres konkurs - og tvinges dermed til nedrykning fra 1. division til Danmarksserien.
  • 1993 - Den kinesiske kvinde Wang Junxia sætter i Beijing, Kina verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 29.31,78 minutter.
  • 1994 - De sidste af de vestlige allieredes soldater forlader Berlin ved en stor ceremoni.
  • 1999 - I Napoli vender det danske fodboldlandshold 2-0 ved pausen til en 2-3 sejr over Italien i den sidste kvalifikationskamp til EM 2000 i Holland/Belgien. De danske mål bliver scoret af Martin Jørgensen, Morten Wieghorst og Jon Dahl Tomasson. Sejren betyder, at Danmark er 2'er i puljen, efter Italien, og dermed skal ud i to omkampe om kvalifikation til EM. Modstanderen i disse play-off kampe bliver Israel.
  • 2005 - For første gang anvendes NATO's udrykningsstyrke til en humanitær opgave, da USA anmoder om at der bliver stillet nødhjælpstransport til rådighed til ofrene for orkanen Katrina på USA's sydkyst.
Født
  • 1157 - Richard Løvehjerte (konge af England 1189-1199). Død 1199.
  • 1783 - N.F.S. Grundtvig i Udby Præstegård i Sydsjælland. Dør 1872.
  • 1841 - Antonin Dvorák, tjekkisk komponist.
  • 1925 - Peter (Richard) Sellers, skuespiller. Dør 1980.
  • 1932 - Patsy Cline, sangerinde. Dør 1963.
  • 1934 - Peter Maxwell Davies, britisk komponist.
  • 1936 - Henrik H. Lund, forfatter.
  • 1966 - Carola Häggkvist, svensk sangerinde.
Dødsfald
  • 1613 - Carlo Gesualdo, italiensk komponist.
  • 1949 · Richard Strauss, tysk komponist og dirigent. 85 år.
  • 2003 - Leni Riefenstahl, tysk filmfotograf, kendt som Hitlers fotograf. 101 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Jomfru Marias fødselsdag. I den katolske festrække kaldes dagen »Vor Frue dag« eller »Modermesse«.