LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            9. september            11. september         


10. september
10. september er dag 253 i året i den gregorianske kalender (dag 254 i skudår). Der er 112 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1224 - Franciskanerordenen, grundlagt i 1209 af Frans af Assisi, kommer til England. De bliver oprindelig kaldt de grå brødre på grund af farven på deres klædning (nutidens franciskanerdragt er imidlertid brun).
  • 1823 - Simon Bolivar udråbes som præsident i Peru og indleder kamp mod de kongetro styrker.
  • 1897 - For første gang i bilens historie bliver en bilist (en taxachauffør) dømt for spirituskørsel. Det sker i London.
  • 1907 - New Zealand, som hidtil har været en britisk koloni, får status som selvstyrende dominion.
  • 1914 - Den tyske hær standses ved Marne.
  • 1919 - Det østrigske kejserdømme afsluttes med underskrivning af traktat i Saint Germain.
  • 1939 - Canada erklærer krig mod Tyskland.
  • 1940 - Charlie Chaplins Diktatoren, som er en ætsende parodi på Adolf Hitler, har premiere.
  • 1942 - Under ét luftangreb kaster RAF 100.000 bomber over Düsseldorf.
  • 1943 - Bombe mod Samsøgades Skole i Århus. Skolen er overtaget af tyskerne.
  • 1945 - Vidkun Quisling, som er statsminister i Norge under 2. verdenskrig, dømmes til døden for sit arbejde med tyskerne. Navnet Quisling er i dag et synonym for »forræder«. 24. oktober 1945 henrettes han ved skydning.
  • 1970 - Tronfølgeren, prinsesse Margrethe indvier Forhistorisk Museum på Moesgaard ved Århus.
  • 1981 - Efter 40 år i USA returneres Picassos Guernica til Spanien. Picasso har forbudt udstilling af maleriet i Spanien, indtil demokratiet er genindført.
  • 1981 - Efter 100 års diskussion bliver England og Frankrig enige om at bygge en tunnel under Kanalen.
  • 1982 - Poul Schlüter præsenter sin regering bestående af Konservative, Venstre, CD og Kristelige Folkeparti.
  • 1983 - Pave Johannes Paul 2. indleder besøg i Wien - det første pavebesøg i mere end 200 år.
  • 1987 - Anker Jørgensen trækker sig som formand for Socialdemokratiet og anbefaler Svend Auken som sin efterfølger.
  • 1988 - 18 østtyskere, som har søgt tilflugt på den danske ambassade i Østberlin, overgives til politiet.
  • 1989 - Ungarn åbner sine grænser mod vesten, hvilket får tusinder af østtyskere til at benytte lejligheden til »at hoppe af«.
  • 1990 - A.P. Møller tilbyder USA transport af militærudstyr til brug i Golfkrigen.
  • 1995 - Nationalforsamlingen i Irak opstiller enstemmigt Saddam Hussein som eneste præsidentkandidat.
  • 2003 - Sveriges udenrigsminister Anna Lindh bliver myrdet i et varehus i Stockholm.
Født
  • 1855 - Robert Koldewey, tysk arkæolog. Han opdager placeringen af oldtidsbyen Babylon i det sydlige Irak, og gennem 18 år forestår han udgravningerne sammen med 200 arbejdere. Herunder opdages fundamentet til Babelstårnet.
  • 1861 - Niels Hansen Jacobsen, dansk billedhugger og keramiker. Dør 1941.
  • 1866 - Jeppe Aakjær, digter. Dør 1930.
  • 1914 - Robert Wise, amerikansk instruktør af film som West Side Story og The Sound of Music.
  • 1924 - Putte Wickman, svensk jazzmusiker og klarinettist. Dør 2006.
  • 1929 - Arnold Palmer, amerikansk golfspiller.
  • 1938 - Karl Lagerfeld, tyskfødt fransk modedesigner.
  • 1945 - José Feliciano, puertoricansk sanger.
  • 1946 - Don Powell, trommeslager i det britiske glam rock band Slade.
Dødsfald
  • 1898 - Kejserinde Elisabeth (Sisi) af Østrig-Ungarn, hustru til kejser Franz Joseph, myrdes i Geneve af den italienske anarkist Luigi Luccheni. 60 år.
  • 1942 - Oluf Christian Krag, dansk politiker og minister. 71 år.
  • 1962 - Mogens Wieth, dansk skuespiller. 42 år.
  • 1978 - Ronnie Petterson, svenske racerkører omkommer på Monza-banen i Italien.
  • 1991 - Yves Montand, fransk sanger og skuespiller (Lets Make Love, Z). 70 år.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Burchhardts dag. Burchhardt var biskop i Worms. Han udgav blandt andet en samling af kirkeretlige skrifter.
  • Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.