LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            23. september            25. september         


24. september
24. september er dag 267 i året i den gregorianske kalender (dag 268 i skudår). Der er 98 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 768 - Efter Pippin den yngres død deles frankerriget mellem sønnerne Karloman og Karl. Karl overtager snart magten over hele området under navnet Karl den Store.
  • 1656 - Under ledelse af Robert Blake kaprer britiske skibe en spansk guldflåde lastet med sydamerikansk guld ved Cadiz.
  • 1664 - Nederlandene overgiver New Amsterdam til England. New Amsterdam bliver senere til New York City.
  • 1688 - Ludvig 14. af Frankrig erklærer det tysk-romerske rige krig, den såkaldte pfalziske arvefølgekrig.
  • 1862 - Otto von Bismarck udnævnes til ministerpræsident i Tyskland af Wilhelm 1. af Preussen.
  • 1924 - Danmarks første krydsogtværs bliver trykt i Berlingske Tidende.
  • 1960 - Verdens første atomdrevne hangarskib USS Enterprise søsættes fra Newport i USA.
  • 1973 - Guinea-Bissau i Vestafrika bliver selvstændig og fejrer nationaldag.
  • 1976 - Rhodesia accepterer amerikansk og engelsk plan for flertalsstyre.
  • 2005 - Orkanen Rita når USAs kyst med Texas og Louisiana.
  • 2006 - Voldsomme uroligheder på Nørrebro, hvor 268 unge anholdes efter en demonstration til fordel for Ungdomshuset.
Født
  • 1717 - Horace Walpole, britisk forfatter. Dør 1797.
  • 1725 - Arthur Guinness, irsk brygmester. Dør 1803.
  • 1821 - Cyprian Kamil Norwid, polsk romantisk digter. Dør 1883.
  • 1896 - F. Scott Fitzgerald, amerikansk forfatter (Den store Gatsby). Dør 1940.
  • 1911 - Konstantin Tjernenko, sovjetisk politiker og generalsekretær. Dør 1985.
  • 1936 - Jim Henson, amerikansk dukkefører og tv-producent (The Muppet Show). Dør 1990.
  • 1941 - Linda McCartney, amerikansk fotograf og musiker. Dør 1998.
  • 1946 - Lars Emil Johansen, grønlandsk politiker fra Siumut.
  • 1946 - Tove Fergo, dansk politiker fra Venstre, tidligere minister.
  • 1951 - Pedro Almodóvar, spansk filminstruktør.
  • 1958 - Benedikte Hansen, dansk skuespiller.
  • 1965 - Master Fatman (Morten Lindberg), multikunstner med mange talenter.
  • 1972 - Pierre Amine Gemayel, libanesisk industriminister (myrdet). Dør 2006.
Dødsfald
  • 768 - Frankerkongen Pippin den yngre.
  • 1143 - Pave Innocens 2.
  • 1541 - Paracelsus, schweizisk læge, filosof og mystiker.
  • 1890 - Jørgen Valentin Sonne, dansk maler.
  • 1904 - Niels Finsen, færøsk-dansk læge, modtager af Nobelprisen i medicin.
  • 1945 - Hans Geiger, tysk fysiker.
  • 1955 - Ib Schønberg, dansk skuespiller og teaterdirektør.
  • 2004 - Françoise Sagan, fransk forfatter.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Teclas dag (eller Tekla). Tekla er en smuk kvinde, som konverterer til kristendommen efter at have hørt Paulus prædike i Tyrkiet. Hun forlader sin mand for at følge Paulus, bliver udsat for forfølgelser og ender sine dage som asketisk eneboer i en hule, hvor hun dør i en høj alder omkring år 100.
  • I muslimsk overtro: 622 - Muhammed afslutter sin hidjra fra Mekka til Medina.
  • Guinea-Bissau: Nationaldag