LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            31. oktober            2. november         


1. november
1. november er dag 305 i året i den gregorianske kalender (dag 306 i skudår). Der er 60 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1512 - Michelangelos loftmalerier i Det Sixtinske Kapel kan for første gang beses af offentligheden.
  • 1755 - Ved Jordskælvet i Lissabon bliver tusinder dræbt og hele kernen af Portugals hovedstad Lissabon bliver lagt i ruiner. Jordskælvet er så voldsomt, at det kan mærkes over 2½ millioner kvadratkilometer, og jordskælvet skaber flodbølger i søer og floder over hele Europa.
  • 1828 - Prins Frederik Carl Christian (den senere Frederik 7.) gifter sig med Vilhelmine Marie.
  • 1837 - Kong Frederik 6. indskrænker trykkefriheden. Det sker, selv om stænderforsamlingerne og kancelliet er imod det. Skærpelsen lyder, at »den, der i artikel viser mangel af pligtskyldig opmærksomhed, skal underkastes bødestraf og censur«.
  • 1911 - Den første bombenedkastning fra et fly under krig finder sted i den italiensk-tyrkiske krig.
  • 1940 - I det besatte Warszawa forbyder tyskerne jøderne at forlade ghettoen, som er blevet omkranset af en mur.
  • 1952 - USA prøvesprænger sin første brintbombe ved Eniwetokatollen i Stillehavet. Bomben er udviklet af Edward Teller og er 700 gange større end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan i 1945.
  • 1954 - Den Nationale Befrielsesfront (FLN) i Algeriet indleder sit oprør mod kolonimagten Frankrig.
  • 1965 - Flyruten København-Karup bliver indviet.
  • 1968 - USA’s præsident Lyndon B. Johnson standser de amerikanske bombetogter over Nordvietnam.
  • 1968 - George Harrisons LP, Wonderwall bliver udgivet. Det er det første soloalbum fra et af medlemmerne i Beatles.
  • 1969 - Beatles' sidste album Abbey Road indtager førstepladsen på hitlisterne denne dag. Her bliver albummet 11 uger i træk.
  • 1970 - 142 unge omkommer, da der udbryder brand i et danseetablissement i den franske by Saint-Laurent-du-Pont.
  • 1970 - B 1903 bliver danske mestre i fodbold foran AB.
  • 1975 - Elton Johns sang Island Girl indtager førstepladsen på hitlisten »Billboard Hot 100«.
  • 1976 - Den danske myndighedsalder bliver nedsat fra 20 til 18 år.
  • 1978 - Folketinget vedtager loven om hjemmestyre for Grønland. Grønland overgår til hjemmestyre fra den 1. maj 1979.
  • 1980 - I en vm-kvalifikationskamp i Rom taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Italien.
  • 1981 - Antigua og Barbuda opnår selvstændighed fra Storbritannien.
  • 1986 - Eksplosionsbrand på et kemikalielager på medicinalfabrikken Sanders, ved Basel, udløser katastrofealarm og giftstoffer strømmer med udlukningsvandet ud i Rhinen og op i Tyskland.
  • 1987 - Brøndby IF vinder sit andet Danmarksmesterskab i fodbold, mens Ikast får sølv og AGF bronze efter den sidste runde af turneringen. Brøndbys mesterskab har været sikkert i fire uger. Kastrup og Hvidovre IF rykker ud af 1. division, og Silkeborg IF og Randers Freja rykker op.
  • 1993 - Maastrichttraktaten træder i kraft.
  • 1996 - Tv-stationen Al Jazeera sender for første gang.
  • 1998 - Finnen Mika Häkkinen bliver verdensmester i Formel 1, da han vinder sæsonens sidste Grand Prix på Suzukabanen i Japan.
  • 2005 - TV 2's nye filmkanal TV 2 Film går i luften.
Født
  • 1778 - Gustav 4. Adolf af Sverige, svensk konge. Dør 1837.
  • 1880 - Alfred Wegener, tysk meteorolog. Dør 1930.
  • 1890 - Henry Nielsen, dansk skuespiller. Dør 1967.
  • 1919 - Erling Jensen, tidligere minister. Dør 2000.
  • 1931 - Palle Fogtdal, forlagsboghandler.
  • 1935 - Svend Jakobsen, tidligere minister og formand for Folketinget.
  • 1941 - Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister.
  • 1948 - Ole Fick, dansk musiker og skuespiller.
  • 1950 - Ole Giber, dansk astrolog.
  • 1956 - Jens Peter Kristensen, professor dr.jur.
  • 1962 - Hella Joof, dansk skuespiller og filminstruktør.
  • 1965 - Kirsten Hammann, dansk forfatterinde.
  • 1974 - Hans Andersen, dansk politiker og folketingsmedlem.
  • 1978 - Lise Rønne, dansk tv-vært.
Dødsfald
  • 1894 - Alexander 3. af Rusland, russisk zar.
  • 1903 - Theodor Mommsen, tysk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur.
  • 1972 - Ezra Pound, amerikansk digter.
  • 2006 - William Styron, amerikansk forfatter (Sophies valg).
  • 2007 - Paul Tibbets, amerikansk pilot på flyet Enola Gay, der kastede atombomben over Hiroshima.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Allehelgensdag i den katolske kirke; i den danske folkekirke falder denne højtid på den første søndag i november.