LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            17. november            19. november         


18. november
18. november er dag 322 i året i den gregorianske kalender (dag 323 i skudår). Der er 43 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1497 - Portugiseren Vasco da Gama runder Kap Det Gode Håb under sin første sejlads til Indien.
  • 1626 - Peterskirken i Rom indvies af pave Urban 8.
  • 1842 - Kunstnerforeningen af 18. november stiftes i Lille Kongensgade i København
  • 1905 - Det norske storting vælger prins Carl af Danmark til norsk konge under navnet Haakon 7. Han regerer, bortset fra en afbrydelse under 2. verdenskrig, indtil sin død i 1957.
  • 1918 - Letland udråber sig til selvstændig republik.
  • 1919 - Senatet i USA forkaster Versaillestraktaten med 53 stemmer mod 38, hvilket blandt andet medfører, at USA ikke bliver medlem af Folkeforbundet.
  • 1928 - Tegnefilmen Steamboat Willie fra Walt Disney Productions udsendes og har som den første animerede film synkroniseret lyd.
  • 1936 - Tyskland og Italien anerkender general Francos oprørsregering i Spanien.
  • 1940 - Italiens udenrigsminister Galeazzo Ciano møder Adolf Hitler, som er sur på grund af den italienske invasion af Grækenland.
  • 1943 - Massive engelske bombeangreb på Berlin.
  • 1966 - Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge indvies af tronfølgeren, prinsesse Margrethe.
  • 1969 - Apollo 12 lander på månen som det andet bemandede rumfartøj.
  • 1977 - Ægyptens præsident Anwar Sadat besøger som den første ægyptiske leder Israel og taler i Knesset.
  • 1985 - Avisstriben Steen og Stoffer bliver for første gang trykt i en amerikansk avis.
  • 1995 - Prins Joachim og prinsesse Alexandra bliver gift i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød.
  • 2001 - Nintendos GameCube introduceres.
  • 2002 - Den amerikanske stat New Jersey forbyder boldspillet dodgeball (høvdingebold) i offentlige skoler.
  • 2004 - Rusland ratificerer Kyoto-aftalen.
Født
  • 1626 - Christian Jacobsen Drakenberg, norsk sømand. Dør 1772.
  • 1743 - Johannes Ewald, dansk digter. Dør 1781.
  • 1786 - Carl Maria von Weber, tysk komponist. Dør 1826.
  • 1856 - Joakim Skovgaard, dansk billedkunstner. Dør 1933.
  • 1865 - Laust Jevsen Moltesen, dansk kirkehistoriker, politiker og udenrigsminister. Dør 1950.
  • 1868 - Agnes Henningsen, dansk forfatter. Dør 1962.
  • 1901 - George Horace Gallup, amerikansk statistiker. Dør 1984.
  • 1905 - Peter Poulsen, dansk skuespiller. Dør 2006.
  • 1906 - Klaus Mann, tysk forfatter. Dør 1949.
  • 1928 - Mickey Mouse, tegnefilm- og tegneseriefigur skabt af Walt Disney.
  • 1939 - Margaret Atwood, canadisk forfatter.
  • 1941 - Gert Fredholm, dansk filminstruktør.
  • 1942 - Kjell Møllgård, tidligere rektor for Københavns Universitet.
  • 1944 - Suzanne Brøgger, dansk forfatter.
  • 1946 - Peder Stougaard, dansk billedkunstner og leder af Dansk Plakatmuseum.
  • 1960 - Kim Wilde, engelsk sanger.
  • 1961 - Jette A. Kaarsbøl, dansk forfatter.
  • 1962 - Kirk Hammett, amerikansk guitarist i Metallica.
  • 1963 - Peter Schmeichel, dansk tidligere fodboldlandsholdsmålmand.
  • 1968 - Owen Wilson, amerikansk skuespiller.
  • 1971 - Bobby Julich, amerikansk cykelrytter.
Dødsfald
  • 1922 - Marcel Proust, fransk forfatter.
  • 1962 - Niels Bohr, dansk fysiker.
  • 1969 - Joseph P. Kennedy, Sr., amerikansk forretningsmand og politiker.
  • 1987 - Jacques Anquetil, fransk cykelrytter.
  • 1991 - Gustáv Husák, slovakisk politiker, tjekkoslovakisk præsident.
  • 2002 - James Coburn, amerikansk skuespiller.
  • 2003 - Michael Kamen, amerikansk dirigent og musiker.
  • 2005 - Birthe Backhausen, dansk skuespiller.
  • 2006 - Lars Chemnitz, tidligere grønlandsk landsstyreformand.
Dagens betydning
  • Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.