LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Årstal            Dage            2. december            4. december         


3. december
3. december er dag 337 i året i den gregorianske kalender (dag 338 i skudår). Der er 28 dage tilbage af året.

Begivenheder
  • 1818 - Illinois bliver den 21. stat i USA.
  • 1868 - William Ewart Gladstone bliver for første gang engelsk premierminister. Han genvælges yderligere tre gange.
  • 1873 - Verdens hidtil tungeste træskib på 8.662 tons – det 101,7 meter lange Richelieu – søsættes i Toulon i Frankrig.
  • 1886 - Verdens længste lejemål indgås i Irland, hvor et område til losseplads udlejes i 10 millioner år. Fornyelsen skal altså ske senest i år 10.001.886. Den slags lange lejemål er ikke ualmindelige i Irland.
  • 1904 - Charles Dillon Perrine opdager Jupitermånen Himalia.
  • 1912 - Bulgarien, Grækenland, Montenegro og Serbien underskriver en våbenhvileaftale med Tyrkiet, hvilket markerer afslutningen på den første Balkankrig.
  • 1944 - Den græske borgerkrig bryder ud i det nyligt befriede Grækenland mellem græske royalister og kommunistiske guerillaer.
  • 1944 - Frank Sinatra indspiller i Columbia Records studier sangen Old Man River.
  • 1955 - Elvis Presleys første pladeudgivelse på hans nye pladeselskab RCA kommer på gaden denne dag. Det er singlen Mystery Train / I Forgot to Remember to Forget.
  • 1967 - For første gang foretages en hjertetransplantation på et menneske. Den bliver foretaget af den sydafrikanske læge Christian Barnard og et hold på 30 personer på Groote Schuur Hospital i Cape Town, Sydafrika. Patienten, den 55-årige diabetiker Louis Washkansky, lever i 18 døgn, hvorefter han dør af lungebetændelse.
  • 1973 - Pioneer 10 sender de første billeder tilbage til Jorden af planeten Jupiter.
  • 1979 - Ved en Who-koncert i Cincinnati i USA bliver 11 tilskuere trampet ihjel, da der opstår panik blandt mængden.
  • 1984 - I den indiske by Bhopal omkommer mindst 2.500 mennesker ved verdenshistoriens største giftkatastrofe, da gift slipper ud fra den amerikanskejede Union Carbide fabrik i byen. Omkring 200.000 bliver berørt af ulykken, og cirka 12.000 bliver behandlet på byens hospitaler alene i de første 24 timer efter ulykken. Den amerikanske virksomhed havde groft brudt sikkerhedsbestemmelserne, og der bliver anlagt erstatningssag mod Union Carbide på 165 milliarder kr.
  • 1989 - Kommunistpartiet i DDR træder tilbage.
  • 1992 - Skibsreder Henrik Johansen og direktør Ole B. Hansen idømmes 40 dages hæfte, mens kaptajn Hugo Larsen idømmes 60 dages hæfte for skibskatastrofen med Scandinavian Star, hvor 158 mennesker omkom i en brand i april 1990.
  • 1992 - Den græske olietanker Aegean Sea med 80.000 tons råolie grundstøder ud for La Coruña i Nordspanien og knækker i to dele. Det er den værste økologiske katastrofe i flere år.
  • 1999 - Danmark rammes af århundredets værste orkan. 6 mennesker omkommmer på orkannatten. En syvende dør et par dage senere som følge af skader pådraget under orkanen. Orkanen anretter skader for anslået op mod 3 milliarder kroner.
Født
  • 1368 - Karl 6., fransk konge. Dør 1422.
  • 1684 - Ludvig Holberg, dansk-norsk komedieforfatter. Dør 1754.
  • 1812 - Kristen Rovsing, dansk skolemand og politiker. Dør 1889.
  • 1857 - Joseph Conrad, polsk-engelsk forfatter. Dør 1924.
  • 1883 - Anton Webern, østrigsk komponist. Dør 1945.
  • 1911 - Nino Rota, italiensk komponist. Dør 1979.
  • 1918 - Poul Molich, dansk bådebygger og skibsingeniør. Dør 2006.
  • 1922 - Sven Nykvist, svensk filmfotograf. Dør 2006.
  • 1925 - Erik Mørk, dansk skuespiller. Dør 1993.
  • 1925 - Troels Dahlerup, var en dansk historiker og professor. Dør 2006.
  • 1930 - Andy Williams, amerikansk sanger og entertainer.
  • 1930 - Jean-Luc Godard, fransk filminstruktør
  • 1937 - Søren Krarup, dansk præst, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
  • 1937 - Ole Henrik Laub, dansk forfatter.
  • 1945 - Hans Hækkerup, tidligere dansk forsvarsminister.
  • 1948 - Ozzy Osbourne, britisk sanger.
  • 1948 - Ove Joensen, færøsk eventyrer. Dør 1987.
  • 1952 - Mel Smith, engelsk komiker.
  • 1953 - Franz Klammer, østrigsk skiløber.
  • 1960 - Daryl Hannah, amerikansk skuespillerinde.
  • 1960 - Julianne Moore, amerikansk skuespillerinde.
  • 1963 - Jan Gintberg, dansk komiker.
  • 1965 - Katarina Witt, tysk skøjteløber.
  • 1966 - Flemming Povlsen, dansk fodboldspiller og -træner.
  • 1973 - Holly Marie Combs, amerikansk skuespillerinde
  • 1979 - Sonny Lahey, dansk tegnefilmsdubber og dialoginstruktør.
  • 1979 - Daniel Bedingfield, engelsk sanger.
  • 2005 - Sverre Magnus, norsk prins.
Dødsfald
  • 1839 - Frederik 6., dansk konge.
  • 1894 - Robert Louis Stevenson, engelsk forfatter.
  • 1919 - Pierre-Auguste Renoir, fransk maler.
  • 1941 - Christian Sinding, norsk komponist.
  • 1992 - Vilhelm Hansen, dansk tegner og illustrator.
  • 1999 - Madeline Kahn, amerikansk skuespillerinde.
  • 2002 - Glenn Quinn, irsk skuespiller.
Dagens betydning
  • I kristen overtro: Svends dag. En ukendt helgen.