LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Armfødder
Armfødder

Armfod
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Armfødder (Brachiopoda)
Klasser:
  • (Testicardines)
  • (Ecardines)
Armfødder (Brachiopoda) er en række af hvirvelløse dyr med cirka 350 arter over hele verden. De forekommer også i Danmark.

Armfødder er som muslingerne forsynede med 2 skaller, hvorfor de også tidligere er regnede til bløddyrene. De har dog intet slægtskab med disse, så meget mindre som skallerne ikke som muslingernes er højre og venstre skal, men over- og underskal, og mens muslingernes skaller åbnes mekanisk ved et elastisk bånd, både åbnes og lukkes armføddernes ved særlige muskler. Underskallen er i reglen langt mere hvælvet end overskallen; enkelte former som Crania sidder dog fastvoksede til underlaget, og skallen er da flad. Hos de fleste, Testicardines, er skallerne forbundne med et hængsel, bestående af tænder, der passer ind i fordybninger; den mindre gruppe, Ecardines, mangler hængslet. Skallerne er aldrig forbundne med et bånd som muslingernes, og modsat disse er de hver for sig symmetriske.

En del armfødder sidder i hvert fald en del af deres liv fast ved en stilk, der kan gå igennem et hul i spidsen af underskallen, der i reglen som et næb rager frem under overskallen; i andre tilfælde går stilken mellem de 2 skaller. I reglen består skallernes hovedmasse af kulsur kalk, sjælden er de tyndere og består af kitin; de afsondres fra ydersiden af et par store, i randen ofte børstebesatte, kappeblade lignende muslingernes.

Kroppen fylder kun den mindre, bageste del. Om den ganske ubevæbnede mund sidder de 2 arme, hvorefter dyrene har navn, tilsammen dannende som en, hestesko, hvis grene i reglen er rullede i spiral og oftest støttes af en kalkbøjle, der sidder på overskallen. Skallerne kan kun åbnes lidt, og armene kun strækkes lidt ud; men de er besatte med en dobbeltrække af frynser forsynede med fimrehår, hvis bevægelse hvirvler de ganske små organismer, der udgør dyrenes næring, hen til munden. Tarmen er forsynet med en lever og ender oftest blindt. Ecardines har dog gat, i reglen fortil på højre side. Et hjerte er til stede; det sender blodet ud i et ret stort net af blodbaner, blandt andet til kappen, der ligesom armene er åndedrætsorgan. Ekskretionsorganerne er som hos ledormene rør, der forbinder krophulen med overfladen; kønsstofferne udføres ad denne vej. Nervesystemets hoveddele er en ring om svælget med en knude på rugsiden. Syns- og høreorganerne synes at mangle. Af æggene kommer larver, som viser nogen lighed med havbørsteormenes; deres legeme er oftest 3-leddet, de kan have øje og høreblære og bagtil børsteknipper. Ved de nævnte træk: Ekskretionsorganer, nervesystem og udvikling nærmer gruppen sig børsteormene; men den står i det hele meget isoleret.

Udvikling
Armfødder hører til de ældste nulevende dyr, da deres forsteninger allerede træffes i nedre kambrium; i silurtiden når de deres kulmination og udvikler en overordentlig formrigdom med op til 25.000 arter. De få nulevende former træffes både i varme og kolde have, mest på temmelig dybt vand.

Klassifikation
Armfødder deles som nævnt i to grupper: Testicardines har hængsel og støtteapparat for armene, men mangler gat; hertil hører blandt andet Terebratulina og Magellania (Waldheimia). Arter af slægterne Terebratula og Rhynchonella er almindelige i vore kridtlag; helt uddøde er Spirifer og mange andre slægter. Til Ecardines hører den fastsiddende Crania (indenlandsk) og Lingula med en meget lang muskuløs, i et sandrør stikkende stilk; denne slægt træffes allerede i de kambriske lag.