Fladorme
Fladorme

Ernst Haeckels Artforms of Nature, 1904
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Fladorme (Platyhelminthes)
Klasser:
  • Bændelorme (Cestoda)
  • Fimreorme (Turbellaria)
  • Monogene ikter (Monogenea)
  • (Trematoda)
Fladorme (Platyhelminthes) opstilles nu sædvanlig som en særlig dyrrække.

Legemet er symmetrisk, fladt, uleddet; meget hyppig findes sugeskåle på undersiden. En krophule mangler, og organerne er indlejrede i en bindevævsagtig masse af stjerneformede celler, der lader blodet passere; særlige kredsløbsorganer mangler i reglen. Tarmen kan mangle hos mange snyltende og enkelte fritlevende former, men er hyppig meget kompliceret, forgrenet over hele legemet; gat mangler. Fra en dobbelt nerveknude i forenden over tarmkanalen udgår et antal, hyppigst 6, nervestammer, ofte forbundne ved fine kommissurer: Bugnerveparret er ofte det stærkeste. Mange har simple øjne, der består af en enkelt eller en lille gruppe af celler, der er vendt mod en udhulet pigmentcelle; Ligevægtsorganer (statocyster) er sjældnere.

Ejendommelig for fladorme er ekskretionsorganerne, der består af et rigt forgrenet system af rør, der munder bagtil med en enkelt eller dobbelt udførselsåbning; undertiden er hovedstammen tæt ved mundingen forsynet med en kontraktil urinblære; hos bændelormene forsvinder denne, når det bageste led udføres, hvorefter organet munder med to åbinger på det nu bageste led; de inderste grene er noget opsvulmede og lukkede med en stor celle, der bærer et meget kraftigt fimrehår, der rager ind i røret; lignende celler kan findes andre steder i rørenes væg.

Fladorme er med få undtagelser hermafroditter; et parringsorgan er ofte til stede, og parring almindelig, hyppig er kønsorganerne nemlig modne til forskellig tid; dog har også mange gensidig parrign eller selvbefrugtning. Kønsorganerne er overordentlig komplicerede og forgrener sig i hele legemet; der er ofte mange sæd- og æggestokke til stede; flere bikirtler slutter sig til, således en skalkirtel og en ofte meget omfangsrig blommestok, hvorfra ægcellen omgives med blommeceller og dernæst af en skal, der i reglen åbnes ved et låg. Under udviklingen optager fosteret ofte ligefrem blommecellerne med sin mund; de modne æg aflejres i reglen i en livmoder (Uterus).

Fladorme deles i fimreorme, ikter (Monogenea og Trematoda) og bændelorme. Noget fjernere står slimbændler (Nemertinerne), der blandt andet afviger fra ovenstående fremstilling ved at besidde karsystem og gat, ved at være særkønende og have langt simplere kønsorganer; de nærmer sig meget til ledormene.

Der kendes cirka 25.000 arter af fladorme.