Hjuldyr
Hjuldyr

Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Hjuldyr (Gnathifera)
Klasser:
  • Kæbemunde (Gnathostomulida)
  • Hjuldyr og kradsere (Syndermata)
Hjuldyr er en mærkelig dyregruppe, indbefattende former, der gennemgående er af mikroskopisk størrelse. Enkelte når en størrelse af cirka 4 millimeter, men de fleste er næppe 1 millimeter, og mange er kun en ringe brøkdel deraf.

Deres plads i systemet er ingenlunde endnu sikkert fastslået; de er nærmest at opfatte som orme, men det er tvivlsomt, om de simpelthen bør henregnes til disse, eller om de bør udskilles som klasse for sig og stilles mellem leddyr og orme.

I forhold til deres overordentlig ringe størrelse er hjuldyr meget højt organiserede dyr. Skønt hovedmassen af dem næppe er så store som store infusionsdyr, finder vi dog en skarp og tydelig udsondring af forskellige organsystemer (nervesystem, fordøjelseskanal, ekskretions- og kønsorganer samt en meget tydelig muskulatur); kun blodkarsystem og særlige respirationsorganer mangler.

Det er umuligt at give en almindelig karakteristik af legemets form, da denne er yderst forskellig; cuticulaen er som oftest tynd og hyalin, men optræder hos et betydeligt antal former med visse partier stærkt fortykkede; ind i disse kunne da de blødere partier trækkes; der dannes derved et såkaldt panser af yderst forskellig bygning, form og struktur og ofte forsynet med meget lange torne. En mere eller mindre tydelig leddeling er synlig allerede i det ydre, navnlig hos de panserløse former, og denne leddeling genfindes i den indre bygning vistnok hos alle former, hvad muskulatur og delvis nervesystemet angår.

Hjuldyrs ejendommeligste organ er det såkaldte hjulorgan, der er anbragt i legemets forreste ende og består af talrige cilier, normalt ordnede i en eller to kranse og siddende på mere eller mindre fremstående valke. Hjulorganet, der som oftest er indtrækkeligt, er i øvrigt yderst forskelligt; det kan hos visse, snyltende former fuldkommen mangle, cilierne kan være uregelmæssig fordelte over hele hovedets for- og underside; når de er ordnede i kranse, kan snart den ene, snart den anden af disse mangle, og hver af kransene kan være brudt op i et forskelligt antal fritstående fimrepartier. Overalt er hjulorganet et bevægelsesorgan, desuden bruges det som oftest til at hvirvle føden ned i munden.