Ledorme
Ledorme

Igle
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Ledorme (Annelida)
Klasser:
  • Børsteorme (Polychaeta)
  • Igler (Hirudinea)
  • Sadelbørsteorme (Oligochaeta)
  • (Myzostomida)
  • med flere alt efter forfatter
Ledorme (Annelida) har et i reglen langstrakt, snart mere fladt, snart mere cylindrisk legeme, som er delt i en række led eller segmenter, der hos de fleste børsteorme er adskilte af mere eller mindre skarpe, ydre indsnøringer, mens en sådan ydre segmentering kun er lidet udtalt hos iglerne, idet der hos disse går 2-5 af de mere eller mindre tydelige småringe, hvori legemet er delt, på et virkeligt segment.

Også de indre organers forhold er mere eller mindre stærkt påvirkede af leddelingen, idet de enten gentager sig i flere eller færre segmenter (segmentalorganerne, sædstokkene hos iglerne) eller i en større eller mindre del af deres længde frembyder en til segmenteringen svarende deling i ensartede afsnit (nervesystem, fordøjelseskanal, karsystem).

Nervesystemets forreste til en hjerne svarende del, der har sin plads på dyrets rygside, og hvorfra der udgår nerver til de sanseorganer (øjne, følere og så videre), der har deres plads på hovedlappen eller den tilsvarende legemsdel hos iglerne, er ved en ring omkring svælget forbundet med den langs bugen løbende bugnervestreng, der i hvert segment er forsynet med en nerveknude, hvorfra nerver udgår til huden og musklerne. At hele dette centrale system er dannet ved en sammensmeltning af 2 sidehalvdele, viser ikke blot en undersøgelse af fine længdesnit; men hos visse rørorme findes 2 i deres hele længde adskilte, men dog ved tværgrene forbundet bugnervesnore.

Foruden følere og øjne, hvilke sidste organer optræder i meget forskellig fuldkommenhedsgrad, og hos visse børsteorme (Alciopidae) i fuldkommenhed ikke står meget tilbage for hvirveldyrenes, har man endnu hos ledorme fundet høreorganer og formentlige lugteorganer. De første er hidtil kun fundet hos et mindre antal børsteorme (sandormene, visse rørorme, Alciopidae) og består af en blære på hver side af hjernen, som indeslutter et eller flere faste legemer. De sidste, som er fundet hos de fleste børsteorme, er de såkaldte nakkeorganer, som står i forbindelse med den bageste del af hjernen og udadtil optræder som fimreklædte partier, der i mange tilfælde kunne trækkes tilbage i egne gruber. Stærkt udviklede er de i familien Amphinomidae, hvor de danner den såkaldte karunkel.

Også den større eller mindre del af fordøjelseskanalen viser sig påvirket af leddelingen. Således er hos iglerne snart kun den langstrakte mavetarm, snart tillige den kortere endetarm forsynet med parvis ordnede, blindsækformede udvidelser, mens hos de med en krophule udstyrede børsteorme mavetarmen er perlesnorformet, delt i en række afsnit ved de hudagtige skillevægge, der fra kropvæggen strækker sig hen til denne. Derimod er tarmkanalens første afsnit, spiserør og svælg, udelte. Karsystemet består normalt af et rygkar, som hviler på tarmkanalen, et bugkar og i almindelighed 2 sidekar, og leddelingen er udtalt i de parrede forbindelsesgrene mellem ryg- og bugkarret, hvormed de enkelte led er forsynede.

Blodvæsken, der hyppigst er rød, sjældnere grøn, bevæger sig i rygkarret fremefter, og undertiden kunne foruden rygkarret fremefter, og undertiden kunne foruden rygkarret også et antal af de ryg- og bugkarret forbindende tværgrene virke som blodet fremdrivende redskaber (visse rørorme, sandorme, oliogochæter). Foruden den i karrene indesluttede blodvæske findes hos børsteormene frit i krophulen en væske, som indeholder talrige store celler, der synes at dannes af kroppens indre beklædning.

Som nyrer tjener de såkaldte segmentalorganer, mere eller mindre stærkt bugtede kanaler eller rør, der som regel er forsynede med en større, indre og med en mindre, ydre åbning, og i en større eller mindre del af deres længde er udstyrede med kirtelceller.

Hos de med vel udviklede kæber forsynede igler (lægeigle, hesteigle og beslægtede former) mangler den indre åbning, der hos børsteormene munder ud i krophulen, og hos iglerne, hvor en sådan mangler, i sideblodrummene. Segmentalorganerne tjener hos børsteormene tillige til udførsel af kønsstofferne, der hos de plychaete børsteorme dannes overalt på den indre kropvæg, mens de hos iglerne og oligochæterne opstår i bestemte kirtler. Mens de i de fleste tilfælde findes parvis i alle eller de fleste af legemets ringe, optræder de hos visse rørorme, hvor de er meget lange og stærkt udviklede, kun i et antal forreste ringe.

Ledormene deles i børsteorme, igler og sadelbørsteorme.