Blæksprutter
Blæksprutter

Ernst Haeckels Kunstformen der Natur (1904)
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Bløddyr (Mollusca)
  • Klasse: Blæksprutter (Cephalopoda)
Ordner:
  • Ottearmede blæksprutter (Octopoda)
  • Tiarmede blæksprutter (Teuthida)
  • Sepialignende tiarmede blæksprutter (Sepiida)
  • (Nautilida)
  • (Spirulida)
  • (Sepiolida)
  • (Vampyromorphida)
  • samt mange ordner, kun med uddøde arter
Blæksprutter (Cephalopoda), den højest udviklede klasse af bløddyrene.

Blæksprutter er uden undtagelse havdyr; talrigst er de repræsenterede i tropehavene, men de findes også i arktiske egne; de fleste er vel kystdyr, men de færdes også stimevis i det åbne hav, og adskillige, deriblandt de største og de ejendommeligste former, tilhører store havdyb. Så godt som alle er vældige rovdyr, og mange udfolder en stor snildhed ved efterstræbelsen af deres bytte. Enkelte opnår en meget betydelig størrelse, således findes i Københavns zoologiske Museum levninger af flere kæmpemæssige blæksprutter, lårtykke armstumper med sugekopper, hvis diameter er 25 á 30 millimeter, en enkelt tentakel af cirka 8 meters længde med mere, og troværdige beretninger taler om endnu større skabninger af denne mærkelige dyreklasse. Underligt er det da ikke, at der er vokset sagn op om disse dyreskikkelser (nordboernes »kraker«); at også de søuhyrer, som i sin tid strandede ved Europas kyster, varslende verdens snare undergang, og som afbildedes og beskreves som »sømunke«, rettelig må tydes som blæksprutter.

Blæksprutter tjener til føde for mange større havdyr, albatrosser, fisk, hvaler; i kaskelottens mave findes ofte tusinder af blækspruttenæb. Flere spises også af mennesker. »Blækket« finder anvendelse som farvestof, sepiaskallen som poleremiddel.

I Danmark har vi 12 arter af blæksprutter.