Ål
Ål

Ål
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Fisk (Pisces)
  • Orden: Ålefisk (Anguilliformes)
  • Familie: Ferskvandsål (Anguillidae)
  • Slægt: Anguilla
Art:
Anguilla Anguilla
Ålen eller mere korrekt den europæiske ål er en spændende fisk, hvis liv endnu ikke er helt afklaret. Det er stadig aspekter af ålens vandring og forplantning som ikke er kendt.

Udbredelse
Ålen kan findes i vandløb, mosehuller og søer og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er meget almindelig i Danmark.

Ålens udbredelse er dog i stærk tilbagegang. Siden 1980 er 99 procent af ålene i Europa forsvundet.

Bestanden menes i dag (2007) at ligge mellem 8 - 20 millioner eksemplarer, og den menes ikke at kunne overleve ud fra den bestandsstørrelse med det rovfiskeri der foregå på nuværende tidspunkt.

Udseende
Kroppen på ålen er slangeagtig, den har små brystfinner og en mørk overside.

Den skifter udseende igennem sit liv. Den starter som ålelarve (glasklar), bliver til glasål efter cirka tre år, herefter gulål (på grund af dens gule underside). Når den er udvokset, stopper den med at æde og ifører sig sin yngledragt. Øjnene vokser, farverne ændres, undersiden bliver hvid. Ålen kaldes nu for blankål.

Den voksne ål er omkring 40 centimeter lang men under særlige forhold, med stort fødeudvalg og den rigtige temperatur, kan den blive 150 centimeter lang.

Ålen er et natdyr. Den kan blive meget gammel, som gulål, hvis dens vandring forhindres. Ålen kan i sådanne tilfælde blive helt op til 50 år gammel.

Ålens vandring
Ålen lægger sine æg i Sargassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerika. Ynglen føres fra Sargassohavet med den atlantiske strøm, ind mod Europas kyster. Der går tre år før ålelarven når kysterne i Europa. Her forvandler de sig til glasål og er nu cirka 62 centimeter lange. Når de når frem til ferskvand, bliver de til gulål, som de kaldes på grund af den gule underside. Når de er udvokset, stopper de med at æde og laver yngledragten. Øjnene vokser, farverne ændres, undersiden bliver hvid, de hedder nu blankål. Blankålen søger i en alder af 8-15 år om efteråret fra ferskvand ud mod Atlanterhavet og mod Sargassohavet for at yngle.

Føde
Ålen er et bunddyr, og det er dens føde også. Det kan være små fisk, muslinger, frøer, snegle, insektlarver og rogn. Da ålen er et natdyr jages byttet derfor på denne tid. Om dagen er ålen skjult i mudderet eller under sten og vegetation.

Trusler
Ålen er en meget eftertragtet spisefisk, hvilket i nogle områder (i dag i størstedelen af dens udbredelsesområde) har ført til rovdrift. Der udsættes i stor udstrækning opkøbt yngel, men langt fra nok til den store efterspørgsel.

Andre trusler mod ålen er parasitter, mijøfremmede stoffer og at opvækststeder i åer, søer og fjorde er væk.

Glasålene fanges og sælges til opdrættere (i Europa genudsættes en del så de kan svømme tilbage til Sargassohavet og være grundlaget for en ny generation), men de kinesiske opkøbere genudsætter intet og har rovfisket deres egne farvande tynde.