Muræner
Muræner

Muræne
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Fisk (Pisces)
  • Orden: Ålefisk (Anguilliformes)
  • Familie: Muræner (Muraenidae)
Arter:
  •    (Muraena appendiculata)
  •    (Muraena argus)
  •    (Muraena australiae)
  •    (Muraena clepsydra)
  •    (Muraena helena)
  •    (Muraena insularum)
  •    (Muraena lentiginosa)
  •    (Muraena melanotis)
  •    (Muraena pavonina)
  •    (Muraena retifera)
  •    (Muraena robusta)
  •   Med flere
Muræner, en familie af ålefisk, hvis slangelignende legeme mangler parrede finner og er uden skæl.

Man kender over 200 arter, der forekommer almindelig ved tropiske og subtropiske kyster. De fleste arter er væbnede med lange, spidse tænder, hvormed de griber andre fisk; andre arter har stumpe tænder og lever mest af krebsdyr.

De gamle romeres muræne er identisk med Muraena helena, hvis udbredelse i øvrigt ikke er begrænset til Middelhavet, men når til Det Indiske Ocean og Australien. Dens forkrop er smuk gul, mens bagkroppen går over i det brunlige; den er dertil marmoret med brune pletter. Den når en længde af henimod 1,5 meter og en vægt af 6 kilogram. Romerne satte overordentlig pris på murænens kød; for denne fisks skyld anlagde man damme og inddæmmede havet for således altid at have forråd nok til de berygtede frådserier; så stærkt besat kunne en dam være, at en stormand ved Cæsars triumftog kunne sætte 600 stykker muræner på bordet for sine venner. Det berettes endog, at Vidius Pollio mæskede muræner med sine slavers kød, og Crassus skal have smykket en tæmmet yndlingsmuræne med guldbånd og grædt og sørget over dens død.