Aborre (Perca fluviatilis) er en fisk i familien af aborrer.
Formen er høj over ryggens forreste del: »pukkelrygget«. Forgællelågets underrand med tre til seks skråt fremad rettede torne, der ofte er delte i spidsen. Overgællelågets overflade glat. Skællene er ru og hvasse. Sidelinjen fuldstændig. Farven er mørk på ryggen, lys på bugen; fem-seks mørke tværbånd; en sort plet i bagkanten af første rygfinne. I øvrigt veksler farverne meget efter opholdssted og til dels efter, om legetiden er inde eller ej. Under denne kendes kønnene fra hinanden på, at hannerne er kraftigere farvede end hunnerne, og på, at disse er udspilede af rognen.
Mange steder kan man skelne mellem forskellige varieteter af aborren, særlig mellem en mere mørkfarvet, på dybere vand levende aborre, som lever væsentlig af rov, og en lysere og mere grønlig aborre, der lever på lavere vand og nærer sig væsentlig af smådyr. Aborren kan blive henved halvtredsindstyve centimeter lang og opnå en vægt på to til tre et halvt kilo. Hos os bliver den dog sjælden over halvanden kilo, og det kun i sådanne søer, hvor den trives vel (Furesø: Feddersen 3,5 kg; senere ikke med sikkerhed over 1,6 kg); i mange damme og småsøer når den aldrig et halvt kilograms vægt.
Aborren er en af vore almindeligste ferskvandsfisk; den lever i de fleste søer, i mange damme, moser og så videre og tillige i vandløbenes nedre områder; den skal dog mangle i enkelte vestjydske åløb med stenet og gruset bund og strid strøm. Endelig findes aborren i brakvand for eksempel ved Sjællands sydkyst, i de vestjyske fjorde og ved Bornholm. Den findes over hele Europa, i store dele af Sibirien og i Nordamerika.
Aborren er en rovfisk, men holder sig ikke i så udpræget grad som for eksempel gedden til fisk; den tager også insekter, krebsdyr og lignende, men som ældre med forkærlighed småfisk og fiskerogn. Den vokser vistnok ret langsomt og formerer sig allerede i en ringe størrelse meget stærkt. Hyppig er aborrebestanden i søer ramt af sygdom på grund af snyltere; særlig bændelorm og deres tinter findes ofte i stort antal i de magre aborrer.
Legetiden falder i marts - april - maj måneder, og legen foregår på temmelig lavt vand, hvor rognen afsættes på vandplanter som sammenhængende, netformede masser. Hvor aborren lever i brakvand, afsætter den også rognen her, men om den kan udvikles i brakvand, vides ikke.
Den fanges både med våd og med læggekroge samt, særlig i legetiden, i ruser. Af lystfiskere er aborren ret anset; den tages hovedsagelig på almindeligt medetøj, agnet med orm, men også på dyp og spinder; om vinteren efterstræbes den fra isen med kolbetøj. Når tagrørene om foråret er nået et par centimeter over vandskorpen, plejer aborrens leg at være endt, og medningen kan begynde.