LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Havkat
Havkat

Havkat
Klassifikation
Art
Anarrhichas lupus
Havkat (Anarrhichas lupus) er en fisk i familien af havkatte.

De tænder, der sidder på plovskærbenet, og en del af dem, der sidder på underkæben og ganebenene, er overordentlig tykke og har flade eller afrundede kroner (knusetænder); derimod er tænderne på mellemkæbebenene (a) ligesom de forreste i underkæben og nogle af ganebenets (b) kegleformede, noget krummede og lidt fremadrettede (gribetænder). Tandrækkerne på ganebenene når ikke så langt tilbage som plovskærbenets (c). Brystfinnernes længde er mellem en syvendedel og en ottendedel af totallængden. Sidelinje findes kun på et kortere stykke fortil, og her er den utydelig. Farven er vekslende, men i reglen uren gråbrunlig med omkring tolv udviskede, mørke tværbånd; bugen er noget lysere; undertiden er fisken lys rødbrun med sorte tværbånd eller omtrent ensfarvet sort.

Havkatten kan blive omkring een og en kvart meter lang, men godt det halve er den sædvanlige størrelse. Den træffes fra Det Hvide Hav til det vestlige Frankrigs kyster, ved Grønland og ved Nordamerikas østkyst. I vore farvande er den almindelig i Vesterhavet og ikke sjælden i Skagerak og det nordlige Kattegat omkring Skagen og ind i Ålbækbugten samt herfra mod syd, særlig i Kattegats dybe Østerrende, hvorfor den er langt hyppigere i Øresund end i Bælterne; i den vestlige Østersø er den undertiden fanget, og det sker, at den tages på steder, hvor den ikke plejer at vise sig, som da den blev taget i Roskilde Fjord ved Frederikssund. Hyppigst tages den på over tyve meters dybde på den blandede bunds område; den skal ynde stenet bund, men træffes også på blød bund.

Eremitkrebs, krabber, muslinger, søborrer, søstjerner og lignende hårdskallede dyr er dens vigtigste føde, og den kan knuse molboøstersens (Cyprina islandica) svære skaller med sine mægtige tænder. Disse til trods er den altså egentlig ikke nogen rovfisk, skønt den rigtignok jævnlig går på krog agnet med fisk, og det er kun, når den er fanget, at den i sit raseri bider fra sig. Dens kød er skært og ret velsmagende, men er hos os ikke synderlig anset; andre steder er det bedre i ry, og det har, efter hvad der siges, en del anvendelse til forfalskning af henkogt laks.

Legetiden synes særlig at falde i månederne november til januar. De mat strågule æg er usædvanlig store for en saltvandsfisk (5,5-6 mm i tværmål); de afsættes i klumper på bunden; indenfor Skagen er de ikke fundet. De nylig udslupne unger har en mægtig blommesæk, som først er opbrugt efter nogle måneders forløb. I den første tid hviler ungen på bunden, men derefter holder den sig en tid lang pelagisk. I vore farvande er der kun taget ganske enkelte pelagiske unger, og kun i Kattegat og Lillebælt.


Tænderne i over- og undermund af en havkat. a Mellemkæbeben;
b Ganebenenes forender; c Plovskærben (efter Zoologia danica).
Tegning af havkat efter Zoologia danica