Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) er en fløjfisk blandt pigfinnefiskene.
Afstanden fra spidsen af den ikke fremskudte overkæbe til øjet er betydelig større end øjets vandrette tværmål, men meget forskellig efter alder og køn (gammel han 2,5/1, gammel hun 1,5/1; Unger cirka 1,5/1).
Pandens bredde mellem øjnene (den disse dækkende hud ikke medregnet) er hos ældre hanner = cirka 1/2 vandret øjentværmål, hos ældre hunner = cirka 1/4 og hos unge fisk = 1/5 - 1/7 vandret øjentværmål.
Første rygfinne er hos den voksne han særdeles høj, og dens forreste stråle rager udenfor finnehuden og når tilbagelagt omtrent til midten af halefinnen; hos de yngre hanner når strålen ikke så langt, og hos hunnen, hvor finnen i det hele taget er meget lavere, rækker strålen knap til forranden af anden rygfinne.
Anden rygfinne bliver hos hannen (ligesom gatfinnen) højere bagtil, mens begge hos hunnen bliver lavere. Sidelinjen går fortil noget nærmere rygkanten, men fra anden rygfinnes begyndelse følger den sidens midte ret ud til halefinnen og fortsætter her et stykke langs en stråle; lige før halefinnens rod står de to sidelinjer i forbindelse med hinanden tværs over ryggen.
Farven er meget vekslende, og den er overordentlig pragtfuld og strålende hos de levende hanner, men den taber sig hurtig efter døden. Grundfarven er hos hannen oventil gulbrun, nedentil gulhvid; på siderne to azurblå bånd, men desuden talrige tegninger og pletter i grønne, blå, gule og violette farver, mens anden rygfinne har afvekslende grønne, gule og blå bånd omtrent tre gange gentaget.
Hunnens grundfarve er oventil gulbrun, nedentil mælkehvid; marmorering med mørkebrune og grønne, ofte tillige med blå tegninger, anden rygfinne med tre brune bånd, mellem hvilke der er spor af blå bånd; hunnen / såvel som de yngre hanner har tre til fire mørke tværbånd over ryggen.
Foruden ved de nævnte karakterer adskilles han og hun let på kønstappen, der hos hannen er stor og spids og når forbi gatfinnens forrand, mens hunnens er meget mindre.
Hannen af den stribede fløjfisk når indtil tredive, hunnen kun indtil femogtyve centimeters længde. Artens udbredelsesområde går fra Trondhjemsfjorden til Den Spanske Halvøs Atlanterhavskyst og fra den irske vestkyst til Øresund og Lillebælt.
Den stribede fløjfisk er ret almindelig i Vesterhavet, hvor den særlig findes på dybder mellem tyve og fyrretyve meter (at dømme efter de steder, hvor dens æg findes); i Skagerrak og Kattegat træffes den af og til og mest på den blandede bunds område.
Den er en udpræget strejffisk, der ofte tages - enkeltvis eller et par stykker sammen og mærkelig nok langt overvejende hanfisk på steder, hvor den ellers ikke forekommer. .
Legen foregår fra april til august. Dens æg er næppe fundet hos os, men der hersker nogen usikkerhed overfor adskillelsen af denne og plettet fløjfisks æg; de er mønstret med et under lup tydeligt netværk med sekskantede masker som en bikage; netværket dannes af sirlige lister.
Det er ligeledes tvivlsomt, om de pelagiske unger er taget hos os. Ved en længde af ti millimeter skal ungerne søge bunden.
Den stribede fløjfisk er en fredfisk.
På grund af gællespalternes ringe størrelse (den halvmåneformede lyse plet på siden af nakken er gællespalten) holder gællerne længe fugtigheden oven vande, og fisken er derfor sejlivet.
Den finder ingen anvendelse.
