Nålefisk
Nålefisk

Søhest
Klassifikation:
Arter:
  • Asiatisk ferskvandsnålefisk (Doryichthys martensii)
  • Tværbåndet nålefisk (Doryrhamphus chapmani)
  • Stribet tangnål (Doryrhamphus dactyliophorus)
  • Blåstribet tangnål (Doryrhamphus excisus)
  • Snippe (Entelurus aequoreus)  
  • Indisk ferskvandsnålefisk (Hippichthys spicifer)
  • Søheste (Hippocampinae)
  • Storbuget søhest (Hippocampus abdominalis)
  • Smalbuget søhest (Hippocampus angustus)
  • Pygmæsøhest (Hippocampus bargibanti)
  • Korthovedet søhest (Hippocampus breviceps)
  • Giraf-søhest (Hippocampus camelopardalis)
  • Vestatlantisk søhest (Hippocampus erectus)
  • Søpony (Hippocampus fuscus)
  • Kortsnudet søhest (Hippocampus hippocampus)
  • Tornet søhest (Hippocampus histrix)
  • Gul søhest (Hippocampus ingens)
  • Plettet søhest (Hippocampus kuda)
  • Almindelig søhest (Hippocampus ramulosus)
  • Langsnudet søhest (Hippocampus reidi)
  • Whites søhest (Hippocampus whitei)
  • Zebrasøhest (Hippocampus zebra)
  • Dværgsøhest (Hippocampus zosterae)
  • Østafrikansk ferskvandsnålefisk (Microphis fluviatilis)
  • Krumsnudet næbsnog (Nerophis lumbriciformis)  
  • Plettet næbsnog (Nerophis maculatus)
  • Stor næbsnog (Nerophis ophidion)  
  • Bladpjaltefisk (Phycodurus egues)
  • Løvpjaltefisk (Phyllopteryx taeniolatus)
  • Grøn tangnål (Syngnathoides biaculeatus)
  • Middelhavsnålefisk (Syngnathus abaster)
  • Stor tangnål (Syngnathus acus)  
  • Caribisk tangnål (Syngnathus caribbaeus)
  • Mørk tangnål (Syngnathus floridae)
  • Sargasso-nålefisk (Syngnathus pelagicus)
  • Atlantisk nålefisk (Syngnathus pflegon)
  • Lille tangnål (Syngnathus rostellatus)  
  • Almindelig tangnål (Syngnathus typhle)  
  • med flere
Nålefisk (Syngnathidae) er en familie af fisk i ordenen af rørmundede fisk.

Nålefisk har langstrakt, hyppig endog nålformet, trindt eller kantet, beklædt med i længde- og tværrækker ordnede benplader; snuden er trukket ud i et rør, i spidsen af hvilket den lille, tandløse mund sidder; bugfinner mangler. Hver gællebue bærer forholdsvis få, korte og brede, stærkt foldede gælleblade, så at gællerne får udseende af buske (deraf benævnelsen buskgællede); gællespalterne er små.

De er udbredte over alle tropiske og tempererede have; nogle har vænnest sig til ferskvand. Nålefisk lever normalt nær ved land mellem tangen (deraf navnet tangnål); undertiden føres de med tangen af vind og strøm ud på det åbne hav; i Sargassohavet er nålefisk ingen sjældenhed.

Føden søger de blandt de allersvageste smådyr. I farve og form har nålefisk ofte en påfaldende lighed med de planter, mellem hvilke de opholder sig, kan endog ved bladagtige hudflige »efterligne« visse mere udformede tangarter. Nålefisk kan derfor let unddrage sig rovfiskenes opmærksomhed, hvilket er af så meget større betydning for dem, som de ikke svømmer godt; undulerende svingninger med rygfinnen er nemlig deres væsentligste bevægkraft, idet halen er for tynd til at afgive synderlig drivkraft, og halefinnen er lille eller mangler helt; i sidste tilfælde kan fisken klynge sig til vandplanter ved at gribe dem med halen.

Biologisk interesse frembyder nålefisk endvidere ved, at hanfiskene bærer æggene på sig. Hos nogle former (Nerophis for eksempel) klæbes æggene under halen i en langstrakt sæk, dannet af to nedentil sammenklappende hudfolder; når æglægningen forestår, griber kønnene om hinanden, hvorpå hunnen krænger noget af æggelederne frem, fører dem ind i hannens opfostringssæk og udtømmer æggene deri; når ungerne har nået en vis, forholdsvis betydelig størrelse, åbner hannen klapperne og lader ungerne slippe ud i vnadet, een for een; i den første tid holder ungerne sig dog i nærheden af faren, og hvis de foruroliges, kryber de på et givent tegn (en vis bevægelse fra farens side) straks ind i opfostringssækken, hvis døre atter lukker sig efter dem. Endelig hos de såkaldte søheste er opfostringssækken en pung, der er anbragt bag gattet og kun har en mindre åbning fortil.

Ved Danmark og Skandinavien forekommer 6 nålefisk, nemlig 3 arter af slægten tangnål (Syngnathus), der har små brystfinner, gat- og halefinne, 2 arter af slægten næbsnog (Nerophis) og 1 art af slægten snipper (Entelurus), der mangler brystfinner og gatfinne, oftest også halefinnen; en af arterne kan blive 0,5 meter lang, men gennemgående er det småfisk. Af fremmede former kan nævnes søhestene (Hippocampus), der har hovedet bøjet nedefter; de står lodret i vandet, både når de svømmer, og når de griber med halen om tangen; de lever især i de varme have.