LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Ænder
Ænder

Tøjleand
Klassifikation:
Arter:
  • Atlingand (Anas querquedula)  
  • Gråand (Anas platyrhynchos)  
  • Knarand (Anas strepera)
  • Krikand (Anas crecca)  
  • Skeand (Anas clypeata)
  • Spidsand (Anas acuta)
  • Sydamerikansk dværgand (Callonetta leucophrys)
  • Brudeand (Aix sponsa)
  • Mandarinand (Aix galericulata)
  • Mankegås (Chenonetta jubata)
  • Amazonand (Amazonetta brasiliensis)
  • Skalleslugerand (Merganetta armata)
  • Newzealandsk strømand (Hymenolaimus malacorhynchus)
  • Papuastrømand (Salvadorina waigiuensis)
  • Kongeand (Anas specularioides)
  • Bronzevinget and (Anas specularis)
  • Kapand (Anas capensis)
  • Segland (Anas falcata)
  • Pibeand (Anas penelope)
  • Amerikansk pibeand (Anas americana)
  • Chilepibeand (Anas sibilatrix)
  • Sodfarvet and (Anas sparsa)
  • Sortbrun and (Anas rubripes)
  • Floridagråand (Anas fulvigula)
  • Hawaiiand (Anas wyvilliana)
  • Laysanand (Anas laysanensis)
  • Pletnæbbet and (Anas poecilorhyncha)
  • Filippinsk and (Anas luzonica)
  • Tøjleand (Anas superciliosa)
  • Gulnæbbet and (Anas undulata)
  • Madagaskarand (Anas melleri)
  • Blåvinget and (Anas discors)
  • Kaneland (Anas cyanoptera)
  • Kapskeand (Anas smithii)
  • Sydamerikansk skeand (Anas platalea)
  • Australsk skeand (Anas rhynchotis)
  • Madagaskarkrikand (Anas bernieri)
  • Grå krikand (Anas gibberifrons)
  • Australsk grå krikand (Anas gracilis)
  • Kastanieand (Anas castanea)
  • Brun krikand (Anas aucklandica)
  • Hvidkindet spidsand (Anas bahamensis)
  • Rødnæbbet and (Anas erythrorhyncha)
  • Gulnæbbet krikand (Anas flavirostris)
  • Kerguelenspidsand (Anas eatoni)
  • Sydgeorgisk spidsand (Anas georgica)
  • Sibirisk krikand (Anas formosa)
  • Puna-and (Anas puna)
  • Pampasand (Anas versicolor)
  • Hottentotand (Anas hottentota)
  • Zebranand (Malacorhynchus membranaceus)
  • Marmorand (Marmaronetta angustirostris)
  • Rosenhovedet and (Rhodonessa caryophyllacea (uddød))
  • Rødhovedet and (Netta rufina)
  • Peposakand (Netta peposaca)
  • Mørk taffeland (Netta erythrophthalma)
  • Taffeland (Aythya ferina)  
  • Stor taffeland (Aythya valisineria)
  • Amerikansk taffeland (Aythya americana)
  • Halsbåndstroldand (Aythya collaris)
  • Hvidøjet and (Aythya nyroca)
  • Madagaskar hvidøjet and (Aythya innotata)
  • Manchurerand (Aythya baeri)
  • Australsk taffeland (Aythya australis)
  • Troldand (Aythya fuligula)
  • Newzealandsk troldand (Aythya novaeseelandiae)
  • Bjergand (Aythya marila)  
  • Lille bjergand (Aythya affinis)
  • Edderfugl (Somateria mollissima)
  • Kongeedderfugl (Somateria spectabilis)
  • Brilleedderfugl (Somateria fischeri)
  • Stellersand (Plysticta stelleri)
  • Labradorand (Camptorhynchus labradorus (uddød))
  • Strømand (Histrionicus histrionicus)
  • Havlit (Clangula hyemalis)
  • Sortand (Melanitta nigra)
  • Brilleand (Melanitta perspicillata)
  • Fløjlsand (Melanitta fusca)
  • Hvinand (Bucephala clangula)
  • Islandsk hvinand (Bucephala islandica)
  • Bøffeland (Bucephala albeola)
  • Lille skallesluger (Megellus albellus)
  • Hjelmskallesluger (Lophodytes cucullatus)
  • Brasiliansk skallesluger (Mergus octosetaceus)
  • Toppet skallesluger (Mergus serrator)  
  • Amurskallesluger (Megus squamatus)
  • Stor skallesluger (Mergus merganser)  
  • Aucklandskallesluger (Mergus australis)
Ænder (Anatinae) er en underfamilie af andefugle. Det er den største gruppe af andefuglene, i alt med cirka 88 arter, fordelte over hele kloden.

Ænder er middelstore fugle, de mindste som agerhønen, de største som husanden, med langstrakt krop og kort hals. Næbbet er oftest længere end hovedet, bredt og fladt med en »negl«, der ikke i bredden indtager hele overnæbbets spids. Vingerne er korte og spidse, fødderne, der sidder langt tilbage, har korte løb; bagtåen er hos nogle slægter forsynet med en lille hudlap. Ejendommelige i den indre bygning er de udbugtninger, der hos hannerne af mange arter findes på luftrøret og afgiver et godt skelnemærke mellem arterne. Fjerklædningen er tæt og elastisk, under fjerene ligger et tæt dunlag. Hannerne i parringsdragt er oftest særdeles smukt, undertiden pragtfuldt farvede, ofte med særlige fjerprydelser; armsvingfjerernes yderfane er hos de fleste arter ejendommelig farvet, så at der dannes et »spejl« på vingen. Hunner og unger er hos de fleste slægter uanselig farvede og ligner hinanden. Efter parringstiden fælder hannen og antager da i et par sommermåneder en meget uanselig dragt, ofte lignende hunnens; herpå fælder de atter og taber da på en gang alle svingfjerene, for så i efteråret at antage deres egentlige parringsdragt, pragtdragten.

Ænder er selskabelige fugle, der vinteren igennem lever i store flokke i fersk eller salt vand og ved forårets komme parvis søger til ynglestederne, der oftest findes nær vandet, på øer og holme, i moser og ved småsøer, undertiden i træer eller jordhuller; ofte ruger en del af samme art nær hinanden, så at der dannes en slags kolonier.

Ofte bygges en rede af plantedele, og de fleste arter omgiver æggene med en krans af dun, som de plukker af deres eget bryst. Æggenes tal er oftest ret højt, de er ensfarvede hvide, gule eller grønne. Hannerne forlader hunnerne under rugningen, men slutter sig senere ofte til dem og ungerne.

Ænder opholder sig næsten altid i eller ved vandet; de går kun dårligt, men svømmer behændigt og søger oftest føden i eller under vandet, idet en del grupper er i stand til at dykke, undertiden meget dybt.

Føden består dels af alle slags plantedele, stængler, blade, frø, dels af forskellige mindre og større dyr, vandinsekter, snegle og muslinger, småfisk og lignende.

Ænder er væsentligt skumringsfugle, der er i livligst bevægelse henad aften og en del af natten; midt på dagen sover de ofte. Deres sanser er skarpe, navnlig lugten; uden for yngletiden er de fleste arter ret sky. Flugten er ngoet tung uden drejninger, men hurtig, og foregår med så raske vingeslag, at der ofte herved frembringes en pibende lyd. Stemmen er meget forskellig, hos nogle et hæst skrig, hos andre en smuk fløjtetone, mens en del arter kun sjældent lader deres stemme høre.

Ænder deles i forskellige grupper, der atter deles i talrige mindre slægter; men om hele den nærmere inddeling hersker megen uoverensstemmelse.

Græsænder
Græsænder (Kærænder, svømmeænder, moseænder) (Anas), hvortil hører omtrent halvdelen af alle ænder; de kendes ved at det brede og flade næb og ved ingen hudfold at have på bagtåen. Hannerne af de fleste arter har overordentlig pragtfulde farver, mens hunner, unger og hannen i sommerdragt har en uanselig fjerklædning, oftest grålig eller gullig med mørkere pletter på fjerene. De yngler og lever mest ved fersk vand, moser, floder og søer, og søger her for en del deres føde, idet de »snadre« (Med halvåbent næb gennemsøge vandets overflade, eller stående på hovedet gennemrode dyndet på bunden af fladt vand; de dykker som unger, som voksne kun i fare. I nordlige lande er de alle mere eller mindre trækfugle, bundet som de er til indsøer eller til lavt vand langs kysterne.

I Danmark er truffet følgende 8 arter: gråand, skeand, spidsand, knarand, atlingand