LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Andefugle
Andefugle

Sangsvane
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Fugle (Aves)
  • Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familier:
Andefugle (Anseriformes) er en orden af fugle.

Næbbet som regel bredt og ret fladt, dækket af blød, følsom hud, blot i næbspidsen med en større eller mindre, neglformet, nedbøjet hornplade, næbneglen. Overnæbbets inderrande og undernæbbets yderrande besatte med små, tætstillede tværlameller af horn, der danner et siapparat eller, når de er mere hårde og spidse, danner horntænder, der gør næbbet særlig egnet til at fastholde byttet. Næseborene ovale med bløde hudkanter, står indbyrdes i forbindelse og sidder som regel nær midten af næbbet. Tungen bred og kødfuld, på siderne frynset eller besat med bløde torne, særlig bagtil. Næsekirtlerne store, ofte meget stærkt udviklede, breder sig op over pandebenene og øjenhulerne. Fjerklædningen tæt og fast, stærkt vandskyende, hvilket ialtfald delvis skyldes det fedtholdige sekret fra de veludviklede gumpekirtler. Tæt dunlag over hele kroppen. Fjerene uden bifaner. Fældningen som regel mere eller mindre dobbelt, hos ænderne med en tydelig sommer- og vinterdragt. Vingerne middellange, spidse; 10 håndsvingfjer, 15-24 armsvingfjer. Halen ret kort, 12 — 24 styrefjer. Benene lave, sidder som hos svømmende fugle ret langt tilbage, kun fri af krophuden fra midt på skinnebenet. Tarsen ret kort, sjælden synderlig længere end mellemtåen. De tre fortæer forbundne med en blød svømmehud helt ud til eller endog ud under de korte, butte kløer. Bagtåen kort, højtsiddende. Spiserøret uden kro, kirtelmaven lille, kråsen stor og tykvægget. Blindtarmene som regel lange (korte hos skalleslugerne). Luftrøret med stærkt forbenede bruskringe, visende ejendommelige bygningsforhold hos mange grupper, snart med et eller to udvidede partier, snart stærkt forlængede, liggende i slynger, snart med store forbenede, flerkamrede udposninger ved det nedre strubehoved, stærkest udviklede hos hannerne. Hannerne har lang, spiralformet penis; parringen foregår altid på vandet. Angående skelettet kan anføres, at vingebenene ved deres forreste ende står i forbindelse med kilebenet ved store virkelige led- eller glideflader, halshvirvlernes tal 16-25. Brystbenet stort, både bredt og langt, med stor kam, bagtil med to store indsnit, der hos mange af de dykkende former bagtil er lukkede, dannende et vindue på hver side af brystbenets bagende.

Andefuglene er iøvrigt alle i deres hele bygning stærkt specialiserede til ophold ved og i vand, hvor de tilbringer hele deres Liv, snart i ferske søer, snart i havene og ved kysterne. Svømmeevnen er stærkt udviklet hos dem alle, men evnen til at dykke er meget forskellig, manglende eller ringe udviklet hos de former, der søger deres føde i vandets overflade eller på lavt vand og på enge og marker ved søbredderne, stærkt udviklet hos dem, der søger deres føde på bunden af dybt vand (dykænder og skalleslugere); som ællinger kan de alle dykke. Af de ikke dykkende søger svømmeænder og gæs redning under vandet, når de er sårede eller ude af stand til at flyve på grund af fældning; for svanerne er dette umuligt. Gangen dårlig, vraltende; flugten på vingerne hurtig, men ret tung og støjende. Æggenes tal stort, 6-15; de er glatskallede, ensfarvet grågrønlige, gulbrunlige eller næsten hvide, altid uden pletter eller tegning. Ungerne kommer helt dunklædte ud af ægget, forlader reden, såsnart de er tørre og søger da straks vandet; mades ikke af forældrene, men følges og hjælpes snart af begge forældre, snart kun af moren.

Ordenen omfatter arter udbredte over alle verdensdele. Andefuglene har allerede tidligt udskilt sig som en særlig type; ænder kendes således allerede fra nedre miocene lag, gæs og svaner fra lidt yngre miocene dannelser. 4 familier, hvoraf de egentlige andefugle deles i 5 underfamilier.