LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Duer
Duer
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Fugle (Aves)
  • Orden: Duer (Columbiformes)
    (Latham, 1790)
Familier:
Egentlige duer (Columbidae)
Dronter (Raphidae)
Duer eller duefugle (Columbiformes) danner en vel afgrænset orden af fugle, nærmest beslægtede med steppehønsene (Pteroclididae), omfattende i alt henved 550 arter, som lever i alle dele af kloden, undtagen i polaregnene.

Udseende
Det er fugle af højst forskellig størrelse, de største som en lille kalkun, de mindste som en lærke. I bygning står i øvrigt de fleste duer hinanden nær, så når de skilles i flere underfamilier, er det oftest efter ret uvæsentlige kendetegn. Fjerene er faste og elastiske, ofte beskedent farvede, mens dog en del arter har kraftig metalglans, andre grupper en ret pragtfuld fjerklædning. Vingerne er kraftige og spidse, næbbet ret tyndt buet i spidsen, blødt ved roden. Fodens 4 tæer er helt skilte, Løbet forpå beklædt med hornskjolde; Fjerklædningen strækker sig forskellig langt ned på løbet, et kendetegn, der er benyttet til at adskille de forskellige grupper.

Adfærd
Duer lever og bygger mest i træer, sjældnere på jorden og i klippehuler. De bevæger sig i rask gang på jorden, nikkende ved hvert skridt. Flugten er hurtig og udholdende. Stemmen er højst forskellig, bestående af enkelte, ofte gentagne lyd, undertiden velklingende, undertiden knurrende eller hylende. Deres næring søger de altid fra planter; de fleste arter lever af frø, nogle grupper af frugter. De lever parvis, bygger reden, der oftest er meget tarvelig, af kviste, og lægger 2 hvidlige æg, oftest 2 gange om året. Ungerne er fuldstændig nøgne og hjælpeløse, når de kommer ud af ægget. En del af de nordlige arter er trækfugle. Duer er harmonisk byggede, deres adfærd præget af både kraft og ynde.

Fra oldtiden har de været anset som sindbilleder på blidhed og troskab, dog ikke ganske med rette. Deres karakter er ret stridbar, og selv om de viser troskab mod magen, er de i høj grad troløse mod æg og unger, som de ofte forlader, hvis de blot en enkelt gang skræmmes fra dem.

Duer deles i flere underfamilier, der dog står hinanden meget nær. Den eneste stærkt afvigende familiegruppe er de uddøde dronter.