LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Brokfugle
Brokfugle

Hvidhalset maskevibe
Klassifikation:
Arter:
  • Amerikansk hjejle (Pluvialis dominica)
  • Amerikansk præstekrave (Charadrius semipalmatus)
  • Andesvibe (Vanellus resplendens)
  • Australsk pomeransfugl (Peltohyas australis)
  • Broget brokfugl (Vanellus cayanus)
  • Broget vibe (Vanellus armatus)
  • Brunbrystet vibe (Vanellus superciliosus)
  • Båndvibe (Vanellus tricolor)
  • Chathambrokfugl (Thinornis novaeseelandiae)
  • Diadembrokfugl (Phegomis mitchellii)
  • Dobbeltbåndet præstekrave (Charadrius bicinctus)
  • Etiopisk vibe (Vanellus melanocephalus)
  • Flodvibe (Vanellus duvaucelii)
  • Forbes' præstekrave (Charadrius forbesi)
  • Gobipræstekrave (Charadrius veredus)
  • Gråhovedet vibe (Vanellus cinereus)
  • Hjejle (Pluvialis apricaria)
  • Hvidbrystet præstekrave (Charadrius alexandrinus)
  • Hvidhalset maskevibe (Vanellus miles)
  • Hvidkronet vibe (Vanellus albiceps)
  • Hættepræstekrave (Charadrius rubricollis)
  • Indisk vibe (Vanellus indicus)
  • Indisk vibe (Vanellus malabaricus)
  • Javapræstekrave (Charadrius javanicus)
  • Javavibe (Vanellus macropterus)
  • Kaspisk præstekrave (Charadrius asiaticus)
  • Kildire (Charadrius vociferus)
  • Kittlitz præstekrave (Charadrius pecuarius)
  • Kortnæbbet præstekrave (Charadrius melodus)
  • Kronvibe (Vanellus coronatus)
  • Langnæbbet pomeransfugl (Oreopholus ruficollis)
  • Langnæbbet præstekrave (Charadrius placidus)
  • Langtået vibe (Vanellus crassirostris)
  • Lille præstekrave (Charadrius dubius)
  • Lys sørgevibe (Vanellus melanopterus)
  • Madagaskarpræstekrave (Charadrius thoracicus)
  • Malajpræstekrave (Charadrius peronii)
  • Mongolsk præstekrave (Charadrius mongolus)
  • Mørk sørgevibe (Vanellus lugubris)
  • Newzealandsk præstekrave (Charadrius obscurus)
  • Patagonsk præstekrave (Charadrius falklandicus)
  • Pomeransfugl (Eudromias morinellus)
  • Præriepræstekrave (Charadrius montanus)
  • Punapræstekrave (Charadrius alticola)
  • Rustbåndet præstekrave (Charadrius pallidus)
  • Rødbrystet præstekrave (Charadrius modestus)
  • Rødflanket brokfugl (Erythrogonys cinctus)
  • Rødisset præstekrave (Charadrius ruficapillus)
  • Sandpræstekrave (Charadrius marginatus)
  • Savanne lapvibe (Vanellus senegallus)
  • Sibirisk hjejle (Pluvialis fulva)
  • Skt. Helena-præstekrave (Charadrius sanctaehelenae)
  • Skævnæb (Anarhynchus frontalis)
  • Sortpandet præstekrave (Elseyornis melanops)
  • Sorttoppet vibe (Vanellus tectus)
  • Sporevibe (Vanellus spinosus)
  • Steppevibe (Vanellus gregarius)
  • Stor præstekrave (Charadrius hiaticula)
  • Strandhjejle (Pluvialis squatarola)
  • Sumpvibe (Vanellus leucurus)
  • Sydamerikansk præstekrave (Charadrius collaris)
  • Sydvibe (Vanellus chilensis)
  • Trebåndet præstekrave (Charadrius tricollaris)
  • Tyknæbbet præstekrave (Charadrius wilsonia)
  • Vibe (Vanellus vanellus)
  • Ørkenpræstekrave (Charadrius leschenaultii)
Brokfugle (Charadriidae) er en familie af mågevadefugle med 66 arter.

De egentlige vadefugle deles i to store grupper, de mere højbenede og langnæbbede sneppefugle (Scolopacidae) og brokfugle, hvis fællesmærke er det ret korte, kraftige, i øvrigt højst forskelligt formede næb, de forholdsvis lave og kraftige ben med lille eller manglende bagtå. Brokfugle er udbredte over hele kloden, lever dels ved kysterne, for en stor del inde i landet. De 140 arter sammenfattes i forskellige underfamilier, skedenæb (Chionidinae), strandskader (Hæmatopodinae), braksvaler (Glareolinae) og trieler (Oedicriemidinae) foruden brokfugle (Charadriinae), hvortil regnes talrige slægter, blandt andet præstekraver (Ægialitis) og viber (Vanellus). Den nærmere inddeling er i øvrigt ret vilkårlig, og adskillelsen mellem mange af de opstillede slægter kun ringe.

Som type for den slægt (Charadrius), der har givet hele familien navn, står brokfuglen (guldbrokfugl, hjejle, norsk: Hejlo, akérlo) (Charadriidae apricarius).

Kroppen hos brokfugle er omtrent så stor som hos turtelduen, næbbet, der er så langt som hovedet, er lige og kraftigt, let afrundet i spidsen, vingerne er ret lange og spidse, bagtåen mangler. Brokfugle er særlig i sommerdragten højst ejendommelig farvet, idet undersiden er sort, fjerene på oversiden sorte med gule pletter, mens panden og et bånd, der går fra næbroden over øjet ned langs halsens og brystets sider, er hvide. Han og hun ser ens ud; hos de unge fugle og i vinterdragten erstattes det sorte på undersiden af en hvidgrå farve med mørke pletter. Axillar-fjerene (den spidse fjerdusk på vingernes underside) er hvid, et væsentligt skelnemærke fra nærstående former.

Brokfugle yngler i én stor del af Nordeuropa, på Færøerne og Island og i Vestsibirien, tilbringer vinteren i Nordafrika og Sydvestasien. I de østlige dele af Sibirien lever en meget nærstående, lidt mindre, art med gråbrune axillarfjer, hvilke også findes hos den lidt større, i øvrigt ganske lignende nordamerikanske brokfugl. I Norge yngler brokfugle over det meste af landet, såvel på fjeldmarkerne i landets indre, som i mindre tal langs kysten; Charadriidae fuluus er truffet en enkelt gang.

I Danmark regnedes brokfugle tidligere som karakterfugl for den jyske hede, men med hedens opdyrkning er den forsvundet og forekommer nu kun sparsomt i hede- og klitegne her i landet, Vistnok kun i Jylland; tidligere har den også ynglet i ringe tal på øerne. Den ankommer allerede i marts, færdes i den første tid efter ankomsten flokkevis, men yngler spredt.

Æggene anbringes mellem lyng eller lav plantevækst i en fordybning i jorden uden synderligt redemateriale, 4 i tal, er pæreformede, smukt gullige eller grønlige med mørke pletter. Gennemsnitslængden er 51 mm, bredden 34 mm. Brokfugles stemme er dels en sørgmodigt lydende, dyb fløjtetone, dels en ejendommelig jodlen, som genfindes hos adskillige andre vadefugle. Føden er mest insekter, larver, orme, snegle, til dels også bær. Efter yngletiden flokkes brokfugle, opholder sig på brakmarker (heraf navnet) eller ved stranden, søger da gerne selskab med andre fugle som stære, viber og mindre vadefugle; ofte ses en enkelt brokfugl sammen med en flok små vadere. I september-oktober trækker de fleste bort, men adskillige overvintrer, især i Jyllands vestlige egne. Kødet af brokfugle, som af dens slægtninge, er meget velsmagende, og overalt, hvor den findes i større tal, drives der ivrig jagt på den.