LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Måger
Måger

Hættemåge
Klassifikation:
Arter:
  • Amerikansk svartbag (Larus occidentalis)
  • Andesmåge (Larus serranus)
  • Argentinamåge (Larus atlanticus)
  • Argentinsk hættemåge (Larus maculipennis)
  • Armensk måge (Larus armenicus)
  • Askemåge (Larus heermanni)
  • Atacamamåge (Larus modestus)
  • Audouinsmåge (Larus audouinii)
  • Bonapartemåge (Larus philadelphia)
  • Brunhovedet måge (Larus brunnicephalus)
  • Canadisk måge (Larus californicus)
  • Dværgmåge (Larus minutus
  • Golfmåge (Larus livens)
  • Gråhovedet måge (Larus cirrocephalus)
  • Gråmåge (Larus hyperboreus)
  • Gråvinget måge (Larus glaucescens)
  • Hvidvinget måge (Larus glaucoides)
  • Hættemåge (Larus ridibundus
  • Ismåge (Pagophila eburnea)
  • Japanmåge (Larus crassirostris)
  • Kaspisk måge (Larus cachinnans)
  • Kinesisk dværgmåge (Larus saundersi)
  • Kiwimåge (Larus scopulinus)
  • Lattermåge (Larus atricilla)
  • Lavamåge (Larus fuliginosus)
  • Magellanmåge (Larus scoresbii)
  • Maorimåge (Larus bulleri)
  • Middelhavsmåge (Larus michahellis)
  • Namibmåge (Larus hartlaubii)
  • Perlegrå måge (Larus novaehollandiae)
  • Præriemåge (Larus pipixcan)
  • Reliktmåge (Larus relictus)
  • Ride (Rissa tridactyla)
  • Ringnæbbet måge (Larus delawarensis)
  • Rosenmåge (Rhodostethia rosea)
  • Rødbenet ride (Rissa brevirostris)
  • Rødehavsmåge (Larus leucophthalmus)
  • Sabinemåge (Xema sabini)
  • Sildemåge (Larus fuscus
  • Skarvmåge (Larus belcheri)
  • Skifermåge (Larus schistisagus)
  • Sodfarvet måge (Larus hemprichii)
  • Sorthovedet måge (Larus melanocephalus)
  • Stor sorthovedet måge (Larus ichthyaetus)
  • Stormmåge (Larus canus)
  • Svalehalemåge (Creagrus furcatus)
  • Svartbag (Larus marinus)
  • Sydlig svartbag (Larus dominicanus)
  • Sølvmåge (Larus argentatus
  • Tyknæbbet måge (Larus pacificus)
  • Tyndnæbbet måge (Larus genei)
Måger er en familie af mågevadefugle, udbredt over hele jorden, men både art- og individrigest i de nordligste have. Familien omfatter cirka 51 arter, ofte delt i 6 slægter, der dog står hinanden nær. I Danmark forekommer blot 3 slægter.

Næbbet kraftigt, lidt sammentrykt, hele overnæbbet dækket af en sammenhængende hornskede, i spidsen nedadkrummet, ragende ned foran undernæbbets spids. Næseborene spalteformede, liggende omtrent på næbbets midte eller indenfor denne. Mellemfoden, der oftest er omtrent af samme længde som mellemtåen med klo, er på forsiden klædt med tværskinner, på bagsiden enten klædt med småskæl eller tværskinner (Pagophila). Bagtåen lille, sidder ret højt, men kan næsten mangle helt eller består blot af en lille vorte (Rissa). Vingerne lange og spidse, 1ste udviklede svingfjer stedse længst. Halen kort, i spidsen som oftest lige afskåret, men kan være let kileformet eller lidt kløftet, dog ikke hos danske arter. Fjerenes farve overvejende hvid og grå med sorte tegninger. Han og hun ens. Sommerdragten en del forskellig fra vinterdragten, navnlig på hoved og hals. Ungfuglenes dragt meget afvigende; de voksnes udfarvede dragt nås først gennem indtil 4 overgangsdragter.

Havfugle, der søger deres føde på havets overflade og ved kysterne og på det tilgrænsende land. Ikke særlig gode svømmere, de dykker ikke og er kun i ringe grad styrtedykkere. De større former kan optræde som rovfugle, der dræber mindre havfugle og røver disses æg og unger. Reden på jorden eller på hylder i klippevægge; meget selskabelige, optræder ofte i flokke og ruger ofte i uhyre store kolonier; oftest er ynglepladserne ved havets kyster, men kan også findes ved indsøer og floder.