LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Sildemåge
Sildemåge

Foto: Anne van der Wal
Klassifikation:
Art:
Larus fuscus
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop

Europa, Asien, Afrika
Kystområder, havet
FødeFisk
Vægt
 - ved fødslen
800-1100 gram
 
Højde
 - vingefang
52-67 cm
135-155 cm
Levealderop til 31 år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max
3-4 år
25 - 27 dage

3
1-3
Sildemågen er en - i Danmark - ret almindelig ynglefugl, træk- og sommergæst. Den er dog flere steder i Danmark blevet udkonkurreret af sølvmågen. Den overvintrer i Sydeuropa og Afrika. Dette gør, at fuglen i sin levetid tilbagelægger meget store afstande, og den er målt til at have foretaget en strækning på 3.600 kilometer på 3½ døgn. Normalt kommer sildemågen til Danmark i månederne marts/april og trækker sydpå igen i september/oktober.

Sildemågen er en stor måge på 52-67 centimeter og med sort eller gråsort ryg og vingeoverside. Fødderne er gule. Resten af kroppen er hvid. Den har en rød plet på undernæbbet og en rød ring om øjet.

Ungfuglene er sort/gråspættede. De kan forveksles med ungfuglene hos sølvmåge og svartbag.

Føden søges hovedsagelig på havet, hvor den fanger fisk. Den ses meget sjældent på jagt efter affald, som man ellers kan se andre måger supplere deres føde med. Den kan dog godt finde på at stjæle føde fra andre mågearter. I mindre omfang spiser den også muslinger, krebsdyr, insekter, orme og ådsler.

Aldersrekorden for en dansk sølvmåge er målt af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Den døde sildemåge, med ringnummer 4041961, blev 31 år og 1 måned.

I Danmark yngler den på de store øer i Kattegat, Ringkøbing Fjord, omkring Bornholm og i Øresund. Her danner de kolonier, hvor reden anbringes på jorden. I maj måned lægges tre olivengrønne/brune æg med mørke pletter.

Sildemågen kan forveksles med svartbagen, der dog er en smule større.

Udseende
Han og hun i sommerdragt: Hoved, hals og den forreste del af forryggen, hele undersiden, kropsiderne, undervingedækfjerene og armhulefjerene hvide. Ryggen, skulderfjerene samt vingedækfjerene sorte med svagt gråligt anstrøg; de længste skulderfjer med bredt hvide spidser. Vingens kant og rand hvide, overhaledækfjer og overgump hvide. De 6 længste håndsvingfjer sorte, med sorte skafter og hvide spidser; 1. veludviklede håndsvingfjer har dog ud mod den sorte spids et ca. 4 cm langt hvidt tværbånd; 2. håndsvingfjer har af og til en lille antydning af et lignende tværbånd, der dog oftest mangler helt. De indre håndsvingfjer samt armsvingfjerene gråligt sorte med bredt hvide spidser. Halens styrere hvide med hvide skafter.

Han og hun i vinterdragt: Som sommerdragten, men hovedets overside og sider, nakken og baghalsen med gråsorte skaftstriber, bredere og mere udflydende på baghalsen. Over forhalsen et svagt antydet bånd af fjer med utydelige, smalle, mørke skaftstriber. Denne dragt erholdes ved en totalfældning, der begynder i juni, og som for håndsvingfjerenes vedkommende næppe er endt i januar.

Næbbet gult, med en orangerød plet på siden af undernæbbet, spidsen hvidlig, mundhulen orangegul. Næblængden hos hannen 50-55,5 mm. hos hunnen 44-50 mm. Næbhøjden ved næseborets bagende hos hannen 15-16,5 mm, hos hunnen 13,5-15 mm. Iris bleggul, øjelågsranden orangegul. Vingelængden hos hannen 411-433 mm, hos hunnen 381-409 mm. Benene gule. Mellemfoden hos hannen 59-63 mm, hos hunnen 56-61 mm, mellemtåen hos hannerne 52-58 mm, hos hunnerne 51-53 mm. Mellemfoden er altså gennemgående 5 mm længere end mellemtåen.

Ungedragten er som hos den unge sølvmåge, men grundfarven er på rygsiden næsten altid mørkere, nærmest brunsort, ligesom håndsvingfjerenes faner er sorte, ikke brunsorte. Halestyrernes basale del tættere og stærkere mørkplettede. Et tydeligere, dog ikke altid gældende, skelnemærke fra den unge sølvmåge haves i næbbets længde og højdemål og fuglens som regel ringere størrelse. Mellemfoden er i forhold til mellemtåen længere end hos sølvmågen, idet forskellen mellem mellemfod og mellemtå hos sildemågen er ca. 5 mm, hos sølvmågen kun 1-2 mm. Hos en længere række unge sildemåger var mellemtåen (med klo) 51-58 mm, mens dette mål hos sølvmågerne var 58-73 mm. I ungedragten er næbbet brunsort, undernæbbets grunddel rødligt grå. Iris mørk olivenbrun. Fødderne rødligt blegbrune. 1. vinterdragt ligner ungedragten, og i denne dragt skelnes den fra den unge sølvmåge i samme dragt ved at mangle dennes flødefarvet grå tværbånd over skulderfjerene. Ungedragtens uplettede, sorte håndsvingfjer bibeholdes i 1. vinterdragt. 1. sommerdragt har stadig ungedragtens vinge- og halefjer, men isse og baghals er mindre mørkt plettede. 2. vinterdragt er på rygsiden ikke udfarvet, men en blanding af ungens og den voksne fugls dragt; idet fjerene er mørkebrune med bredt udflydende, lysere kanter. 2. sommerdragt: Hoved og hals hvide, uden pletter, ryggen mørkt gråligbrun, med bredt lysere fjerkanter. 3. vinter- og 3. sommerdragt er som hos de voksne, men rygsidens fjer og vingedækfjerene er mere eller mindre brunplettede. 4. vinterdragt ofte ikke til at skelne fra de voksnes, kun med sorte striber på håndens store nederste dækfjer. Dunungen ligner ganske sølvmågens.

Som voksen kan sildemågen kun forveksles med svartbagen, men denne kendes let på sin langt betydeligere størrelse, tungere flugt og langsommere vingeslag; endelig er sildemågens gule ben lette at skelne fra svartbagens rødligt gråhvide.

Levevis
Sildemågen er en udpræget havfugl, der gerne følger sildestimerne, svævende over disse; ved fiskeskibene samles de ofte for at tage alle slags affaldsfisk, og er da ikke bange for at komme ganske nær til redskaberne. Rugepladserne vælges i skærgårdene gerne på de ydre holme, af og til dog også i indsøer, således som det ses i Skandinaviens nordligere dele. Redepladserne vælges aldrig i fjeldvæggene, men helst på flade holme; på græsholmen har sildemågerne således deres reder i græsset i revnerne og ujævnhederne på oversiden af de flade klipper; rederne ligger ofte tæt sammen og er dannet af tørt græs, tang og lignende med tydelig redeskål. De 2, oftest 3, sjældent 4 æg lægges her gerne fra begyndelsen af maj til midt i denne måned. Æggenes skal er grovkornet og ru, meget varierende i farve, lige fra mørkebrun til lysebrun, grå og gullig, ofte med grønligt anstrøg, til gulligt olivenbrun, næsten altid med mørkebrune pletter, og af og til streger, samt grå skalpletter; der træffes dog også hos denne art uplettede æg. Længden 57,5-75,5, oftest dog 63-71,5 mm, bredden 44-51 mm. Han og hun ruger skiftevis i mindst 21 dage. Ungerne forlader snart reden og fodres med småsild. I begyndelsen af juli er ungerne flyvefærdige i kolonien på Græsholm. Sildemågens skrig lyder på rugepladsen, når den svæver over reden, som et gennemtrængende gak – gak - gak. Føden er ganske hovedsagelig fisk, men også orme, muslinger og insekter; lejlighedsvis, men ret sjældent, tager sildemågen andre fugles æg og unger, særlig af sådanne arter, der findes rugende i kolonier.