Pingviner
Pingviner

Kejserpingviner
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Fugle (Aves)
  • Orden: Pingviner (Sphenisciformes)
  • Familie: Pingviner (Spheniscidae)
Arter:
  • Adeliepingvin (Pygoscelis adeliae)
  • Brillepingvin (Spheniscus demersus)
  • Dværgpingvin (Eudyptula minor)
  • Galapagospingvin (Spheniscus mendiculus)
  • Humboldtpingvin (Spheniscus humboldti)
  • Kejserpingvin (Aptenodytes forsteri)
  • Kongepingvin (Aptenodytes patagonicus)
  • Springpingvin (Eudyptes chrysocome)
  • Æselpingvin (Pygoscelis papua)
  • Rempingvin (Pygoscelis antarctica)
  • Fiordlandpingvin (Eudyptes pachyrhynchus)
  • Snarespingvin (Eudyptes robustus)
  • Guldtoppet pingvin (Eudyptes sclateri)
  • Guldlokket pingvin (Eudyptes chrysolophus)
  • Hvidkindet pingvin (Eudyptes schlegeli)
  • Guløjet pingvin (Megadyptes antipodes)
  • Magellanpingvin (Spheniscus magellanicus)
Pingviner (Sphenisciformes) er en orden af fugle. De har tidligere haft andre navne på dansk så som luffegæs, pengviner og fedtgæs.

Pingviner betegner en udelukkende den sydlige halvkugle tilhørende orden af højst ejendommelige svømmefugle, delt i få slægter med cirka 17 arter.

Det er fugle fra vildands til svanes størrelse, kendelige fra alle andre ved de til »luffer« omdannede forlemmer, i hvilke de korte, fladtrykte knogler kun er bevægelige i skulderledet, mens svingfjerene mangler, og beklædningen består af korte, elastiske hornskæl. Den øvrige fjerklædning, der er meget tæt og elastisk, består i øvrigt af ensartede, meget korte fjer, der ikke er ordnede i bede; hos enkelte findes forlængede fjer i halen og på hovedet. Han og hun er væsentlig ens, oftest mørke på ryggen, lyse på undersiden. Ungerne har en tæt grå dundragt. Næbbet, der veksler meget i form og størrelse, har oftest nogle længdegruber på overnæbbets skede, der består af 3-5 stykker. I det korte løb, der væsentlig er skjult under fjerene, er mellemfodsbenene ikke helt sammenvokse; tæerne, af hvilke 1. tå ligger i plan med de andre, har kraftige kløer og svømmehud. Halsen er kort, kroppen langstrakt, men trind med et tæt fedtlag.

Pingviners udbredning er afgrænset til den sydlige halvkugle; de findes, foruden i det sydpolare have, ved Australiens, Afrikas og Amerikas kyster og de mellemliggende øer, ret hyppig ved Sydamerikas vestkyst, hvor en enkelt art går så langt mod nord som til Galapagos-øerne.

Hele deres liv uden for yngletiden tilbringer de i havet, hvor de svømmer med forbavsende færdighed såvel over som under vandet ved hjælp af fødder og vinger. Med stor behændighed kan de hoppe op af vandet indtil 3 meter højt, ligger ellers dybt deri med kun lidt af ryggen ragende op.

Føden, som de søger under vandet, består af fisk og mindre sødyr.

For at yngle søger de skarevis til land, hvor de bevæger sig ret let gående oprejst. Rederne bygges kolonivis på klipper ved havet eller ret langt derfra, findes enten i gravede jordhuller eller ligger frit, indeholder 2 hvidlige æg, der ruges af hunne, til hvilken såvel som ti lungerne hannen bringer føde; først når ungerne har fået fjer, bringes de i vandet.

Aptenodytes
Store fugle med langt og tyndt næb, stive forlængede halefjer; hertil den største af alle: Kejserpingvinen fra Sydpolarhavene og den næststørste kongepingvinen. Kongepingvinen bliver 1 meter lang, er på oversiden gråblå, på hovedet sort med en gul plet på siden, der fortsætter sig ned ad halsen og udbreder sig på brystet.

Eudyptes
Med tykt og kort næb med dybe furer, ret lang hale og over øjet en top af lange, gule og sorte fjer; de bebor Falklandsøerne og den new-zealanske øgruppe, er kendte for deres spring op af vandet.

Spheniscus
Med ret langt og kraftigt, ved roden furet næb og tydelig øjenstribe; de er vidt udbredte blandt andet ved Sydamerikas vestkyst. Mest kendt er brillepingvin, der er sort ovenpå og på hovedet, med et bredt hvidt bånd på dettes sider, hvid på undersiden med et smalt sort bånd tværs over brystet, fortsættende sig ned langs siderne.