LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Duehøg
Duehøg

Ungfugl (venstre) og voksen (højre),
Klassifikation:
Art:
Accipiter gentilis
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop


Tætte løv- eller nåleskove
Føde
Vægt
 - ved fødslen
700-1.200 g
 
Højde
 - vingefang
Han 550 mm; hun 645 mm
Han 320 mm; hun 375 mm
Levealder år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
? år
35-41 dage
2-4 (et kuld)
Duehøg, hønsehøg (Accipiter gentilis), en anselig og kraftig fugl; hunnen (længde cirka 645 mm, vinge cirka 375 mm) er betydelig større end hannen (længde cirka 550 mm, vinge cirka 320 mm). Oversiden er gråbrun, et bredt bånd bag øjet sort, undersiden hvid med tætte, brune tværbånd, underhaledækfjerene hvide, halen oventil brun med mørke tværbånd, regnbuehinden gul. Vokshud og fødder bleggule, næbbet sortegråt. Den unge fugl er oventil mørkebrun, på undersiden gulagtig med mørkebrune længdepletter, vokshud og fødder blegere end hos de gamle.

Duehøgen er udbredt over størstedelen af Europa, Mellemasien og Nordamerika. I Sydeuropa yngler den sparsomt, hyppigt i Mellemeuropa, og findes som almindelig ynglefugl på Den Skandinaviske Halvø til op mod Polarkredsen. På De Britiske Øer er den en sjælden gæst. I Danmark har den tidligere ynglet almindeligt, men antallet blev ved jagt bragt stærkt ned, så at den nu kun yngler i mindre antal.

De gamle fugle er standfugle, mens de unge om efteråret trækker mod syd og da hyppig træffes i Danmark. Duehøgen er en af de mest typiske rovfugle, kraftig, dumdristig, hurtig og listig. Sit bytte, som den søger i vilde eller tamme fugle fra gås til spurv eller i pattedyr fra hare til mus, slår den ned på, ligegyldig om det flyver, svømmer eller løber. Hurtig stryger den langs skovkanten for at styrte sig efter en fugl ind i det tætteste buskads eller sidder stille i et træ og lurer på byttet. For høns og duer i nærheden af dens opholdssted er den en frygtelig fjende, kan undertiden på een gang rydde et helt dueslag. I almindelig blev den tidligere anset for værende meget skadelig. Den gør dog uden tvivl en del nytte ved at fortære en mængde mus. Holdes den fangen sammen med fugle af dens egen art, angriber den stærkeste de andre, dræber og fortærer dem; den bliver vanskelig tam, men kan dog afrettes til jagt på andre fugle, særlig hønsefugle, til hvilket brug den anses for en af de ypperste rovfugle, og betales med høje priser.

Duehøgen bebor helst store tætte løv- eller nåleskove, hvor den i høje træer anbringer sin store, udenpå med grønne kviste forsynede rede, hvor den i april-maj lægger 2-4 grønlighvide gulplettede æg, som den modig forsvarer mod angreb.