Falke er en familie af dagaktive rovfugle. Som en del af familien er naturligvis falke, men også caracaraer indgår i familien.
Størrelsesmæssigt ligger falkene i gruppen af små til mellemstore rovfugle. De har lange vinger og hale. De kan kendes fra de andre rovfugle ved at deres vinger - udover at være lange - er spidse samt deres falketand. Falketanden eller falketænderne er en tak eller »tand« på randen af overnæbbet, hvortil svarer udbugtninger på undernæbbet. Vingerne gør falke til nogle af de fortrinligste flyvere, der kendes.
Æggene adskilles fra de andre rovfugles ved at have rødgul bundfarve med rustfarvede pletter. De største falke er som en ravn, de mindste som en lærke; de er udbredte over hele kloden undtagen Sydpolsegnene. Adskillige slægter har hinanden nærstående repræsentanter i den gamle og ny verden.
Falke yngler næsten altid højt på klipper, på bygninger eller i træer. Stemmen er et kraftigt skrig og hos de fleste arter tillige en ejendommelig strofe, bestående af et mange gange gentaget kort skrig, Iignende det, høge og en del spættefugle udstøder.
Falke deles i en halv snes slægter med henimod 63 arter, men skelnemærkerne mellem slægterne er oftest små forskelligheder i tæernes indbyrdes længde, næseborenes form og lignende. De falke, der findes i Europa, kan alle henføres til slægten Falco, da deres indbyrdes afvigelser kun er små.
I Indien og omliggende øgrupper lever de mindste falke, ikke større end en lærke, tilhørende slægten Polihierax.