LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Høge og ørne
Høge og ørne

Rød glente
Klassifikation:
Arter:
  • Abeørn (Pithecophaga jefferyi)
  • Afrikansk baza (Aviceda cuculoides)
  • Afrikansk duehøg (Accipiter tachiro)
  • Afrikansk flodørn (Haliaeetus vocifer)
  • Afrikansk høgeørn (Hieraaetus spilogaster)
  • Afrikansk klatrehøg (Polyboroides typus)
  • Afrikansk rørhøg (Circus ranivorus)
  • Afrikansk savannevåge (Buteo auguralis)
  • Afrikansk spurvehøg (Accipiter minullus)
  • Amerikansk spurvehøg (Accipiter striatus)
  • Andamanslangeørn (Spilornis elgini)
  • Andesvåge (Geranoaetus melanoleucus)
  • Andesørn (Oroaetus isidori)
  • Asiatisk havørn (Haliaeetus leucoryphus)
  • Augurvåge (Buteo augur)
  • Australsk blå glente (Elanus axillaris)
  • Australsk duehøg (Accipiter fasciatus)
  • Australsk dværgørn (Hieraaetus morphnoides)
  • Australsk rørhøg (Circus approximans)
  • Australsk spurvehøg (Accipiter cirrocephalus)
  • Balkanhøg (Accipiter brevipes)
  • Bengalgrib (Gyps bengalensis)
  • Beringshavørn (Haliaeetus pelagicus)
  • Besra (Accipiter virgatus)
  • Bjerghøgeørn (Spizaetus nipalensis)
  • Bjergvåge (Buteo oreophilus)
  • Blygrå duehøg (Accipiter princeps)
  • Blygrå våge (Leucopternis plumbea)
  • Blå glente (Elanus caeruleus)
  • Blå kærhøg (Circus cyaneus)
  • Blågrå spurvehøg (Accipiter luteoschistaceus)
  • Borneoslangeørn (Spilornis kinabaluensis)
  • Brahminglente (Haliastur indus)
  • Brasiliansk våge (Leucopternis lacernulata)
  • Bredvinget våge (Buteo platypterus)
  • Broget kærhøg (Circus melanoleucos)
  • Brun høgeørn (Hieraaetus ayresii)
  • Brun slangeørn (Circaetus cinerascens)
  • Brunbrystet spurvehøg (Accipiter rufiventris)
  • Brunskuldret våge (Parabuteo unicinctus)
  • Båndhalet våge (Buteo albonotatus)
  • Båndslangeørn (Circaetus fasciolatus)
  • Cubaduehøg (Accipiter gundlachi)
  • Doriahøg (Megatriorchis doriae)
  • Duehøg (Accipiter gentilis)  
  • Dværgglente (Gampsonyx swainsonii)
  • Dværgspurvehøg (Accipiter superciliosus)
  • Dværgørn (Hieraaetus pennauts)
  • Eremitørn (Harpyhaliaetus solitarius)
  • Falkeglente (Ictinia mississippiensis)
  • Fijiduehøg (Accipiter rufitorques)
  • Filippinsk høgeørn (Spizaetus philippensis)
  • Filippinsk slangeørn (Spilornis holospilus)
  • Fiskevåge (Busarellus nigricollis)
  • Fjeldvåge (Buteo lagopus)
  • Flagermusglente (Macheiramphus alcinus)
  • Flodørn (Ichthyophaga ichthyaetus)
  • Fløjteglente (Haliastur sphenurus)
  • Gabarhøg (Micronisus gabar)
  • Galapagosvåge (Buteo galapagoensis)
  • Glentevåge (Lophoictinia isura)
  • Glenteørn (Hamirostra melanosternon)
  • Græshoppevåge (Butastur rufipennis)
  • Grå falkeglente (Ictinia plumbea)
  • Grå kærhøg (Circus cinereus)
  • Gråbuget duehøg (Accipiter poliogaster)
  • Gråfodet baza (Aviceda subcristata)
  • Gråhovedet bazavåge (Leptodon cayanensis)
  • Gråhovedet duehøg (Accipiter poliocephalus)
  • Gråhovedet våge (Butastur indicus)
  • Gråhvid våge (Leucopternis semiplumbea)
  • Gråkronet duehøg (Accipiter cooperii)
  • Guyanatopørn (Morphnus guianensis)
  • Gøglerørn (Terathopius ecaudatus)
  • Gåsegrib (Gyps fulvus)
  • Harpy (Harpia harpyja)
  • Hawaiivåge (Buteo solitarius)
  • Havørn (Haliaeetus albicilla)  
  • Hedehøg (Circus pygargus)  
  • Himalayagrib (Gyps himalayensis)
  • Hispaniolavåge (Buteo ridgwayi)
  • Hvepsevåge (Pernis apivorus)
  • Hvid våge (Leucopternis albicollis)
  • Hvidbrynet våge (Leucopternis kuhli)
  • Hvidbrystet havørn (Haliaeetus leucogaster)
  • Hvidbuget slangeørn (Circaetus pectoralis)
  • Hvidbuget spurvehøg (Accipiter chionogaster)
  • Hvidgumpet våge (Buteo leucorrhous)
  • Hvidhalet bazavåge (Leptodon forbesi)
  • Hvidhalet glente (Elanus leucurus)
  • Hvidhalet våge (Leucopternis polionota)
  • Hvidhovedet grib (Trigonoceps occipitais)
  • Hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus)
  • Hvidhovedet høgeørn (Spizastur melanoleucus)
  • Hvidrygget grib (Gyps africanus)
  • Hvidstrubet duehøg (Accipiter albogularis)
  • Hvidstrubet våge (Buteo albigula)
  • Hvidøjet våge (Butastur teesa)
  • Hættegrib (Necrosyrtes monachus)
  • Høgevåge (Asturina plagiata)
  • Høgeørn (Hieraaetus fasciatus)
  • Højlandsvåge (Buteo hemilasius)
  • Imitator spurvehøg (Accipiter imitator)
  • Indisk sortørn (Ictinaetus malayensis)
  • Japansk spurvehøg (Accipiter gularis)
  • Javahøgeørn (Spizaetus bartelsi)
  • Kampørn (Polemaetus bellicosus)
  • Kapgrib (Gyps coprotheres)
  • Kejserørn (Aquila heliaca)
  • Kilehaleørn (Aquila audax)
  • Kongevåge (Buteo regalis)
  • Kongeørn (Aquila chrysaetos)
  • Korthalet glente (Rostrhamus hamatus)
  • Korthalset musvåge (Buteo brachyurus)
  • Krabbevåge (Buteogallus aequinoctialis)
  • Kronørn (Stephanoaetus coronatus)
  • Lammegrib (Gypaetus barbatus)
  • Langhalet høg (Urotriorchis macrourus)
  • Langnæbbet grib (Gyps indicus)
  • Langvinget kærhøg (Circus buffoni)
  • Lille flodørn (Ichthyophaga humilis)
  • Lille skrigeørn (Aquila pornarina)
  • Lille spurvehøg (Accipiter nanus)
  • Lys duehøg (Accipiter novaehollandiae)
  • Lys sanghøg (Melierax canorus)
  • Lysbuget høgeørn (Spizaetus cirrhatus)
  • Lysbuget tandglente (Harpagus diodon)
  • Lyshovedet båndhøg (Erythrotriorchis radiatus)
  • Madagaskarduehøg (Accipiter henstii)
  • Madagaskarflodørn (Haliaeetus vociferoides)
  • Madagaskarklatrehøg (Polyborodies radiatus)
  • Madagaskarslangehøg (Eutriorchis astur)
  • Madagaskarspurvehøg (Accipiter madagascariensis)
  • Madagaskarvåge (Buteo brachypterus)
  • Malajhøgeørn (Spizaetus nanus)
  • Mangrovesortvåge (Buteogallus subtilis)
  • Molukduehøg (Accipiter henicogrammus)
  • Molukspurvehøg (Accipiter erythrauchen)
  • Molukørn (Aquila gurneyi)
  • Munkegrib (Aegypius monachus)
  • Musvåge (Buteo buteo)  
  • Mørk slangeørn (Circaetus cinereus)
  • Mørkrygget spurvehøg (Accipiter ventralis)
  • Nicobarslangeørn (Spilornis minimus)
  • Nicobarspurvehøg (Accipiter butleri)
  • Ny Caledonisk-duehøg (Accipiter haplochrous)
  • Ovampospurvehøg (Accipiter ovampensis)
  • Paddespurvehøg (Accipiter soloensis)
  • Palmegrib (Gypohierax angolensis)
  • Papegøjebaza (Chondrohierax uncinatus)
  • Papuaduehøg (Accipiter meyerianus)
  • Papuatopørn (Harpyopsis novaeguineae)
  • Patagonsk våge (Buteo ventralis)
  • Perlekærhøg (Circus assimilis)
  • Plettet rørhøg (Circus spilonotus)
  • Pragthøgeørn (Spizaetus ornatus)
  • Pragtvåge (Buteo polyosoma)
  • Prærievåge (Buteo swainsoni)
  • Punavåge (Buteo poecilochrous)
  • Reunionrørhøg (Circus maillardi)
  • Ringspurvehøg (Accipiter collaris)
  • Rosenbrystet spurvehøg (Accipiter rhodogaster)
  • Rovørn (Aquila rapax)
  • Rustflanket spurvehøg (Accipiter castanilius)
  • Rustskuldret musvåge (Buteo albicaudatus)
  • Rød glente (Milvus milvus)  
  • Rødbenet spurvehøg (Accipiter erythropus)
  • Rødbrystet duehøg (Accipiter toussenelii)
  • Rødbuget duehøg (Accipiter melanochlamys)
  • Rødbuget høgeørn (Hieraaetus kienerii)
  • Rødbåndet spurvehøg (Accipiter francesii)
  • Rødhalet våge (Buteo jamaicensis)
  • Rødhovedet grib (Sarcogyps calvus)
  • Rødlåret spurvehøg (Accipiter erythronemius)
  • Rødnakket spurvehøg (Accipiter brachyurus)
  • Rødskuldret båndhøg (Erythrotriorchis buergersi)
  • Rødskuldret musvåge (Buteo lineatus)
  • Rødvinget våge (Butastur liventer)
  • Rørhøg (Circus aeruginosus)
  • Salomonhavørn (Haliaeetus sanfordi)
  • Sanghøg (Melierax metabates)
  • Savannegrib (Gyps rueppellii)
  • Savannevåge (Buteogallus meridionalis)
  • Savanneørn (Aquila wahlbergi)
  • Shikra (Accipiter badius)
  • Sjakalvåge (Buteo rufofuscus)
  • Skifergrå våge (Leucopternis schistacea)
  • Skovhøgeørn (Spizaetus africanus)
  • Slangehøg (Dryotriorchis spectabilis)
  • Slangeørn (Circaetus gallicus)
  • Snegleglente (Rostrhamus sociabilis)
  • Sodrygget våge (Leucopternis occidentalis)
  • Somalisanghøg (Melierax poliopterus)
  • Somalivåge (Buteo archeri)
  • Sort baza (Aviceda leuphotes)
  • Sort glente (Milvus migrans)
  • Sort høgeørn (Spizaetus tyrannus)
  • Sort kærhøg (Cirucs maurus)
  • Sortbåndet glente (Elanus scriptus)
  • Sorthovedet høgeørn (Spizaetus alboniger)
  • Sorthvid duehøg (Accipiter melanoleucus)
  • Sortmasket våge (Leucopternis melanops)
  • Sortvåge (Buteogallus anthracinus)
  • Sortøret glente (Milvus lineatus)
  • Spansk kejserørn (Aquila adalberti)
  • Spurvehøg (Accipiter nisus)  
  • Steppehøg (Circus macrourus)
  • Steppeørn (Aquila nipalensis)
  • Stor baza (Aviceda jerdoni)
  • Stor skrigeørn (Aquila clanga)
  • Stor sortvåge (Buteogallus urbitinga)
  • Stribet hvepsevåge (Pernis celebensis)
  • Stribet våge (Leucopternis princeps)
  • Sulawesiduehøg (Accipiter griseiceps)
  • Sulawesihøgeørn (Spizaetus lanceolatus)
  • Sulawesislangeørn (Spilornis rufipectus)
  • Sulawesispurvehøg (Accipiter trinotatus)
  • Svaleglente (Chelictinia riocourii)
  • Svalehaleglente (Elanoides forficatus)
  • Sydlig høgevåge (Asturina nitida)
  • Tandglente (Harpagus bidentatus)
  • Toppet duehøg (Accipiter trivirgatus)
  • Toppet eremitørn (Harpyhaliaetus coronatus)
  • Toppet slangeørn (Spilornis cheela)
  • Topørn (Lophaetus occipitalis)
  • Tranehøg (Geranospiza caerulescens)
  • Trefarvet duehøg (Accipiter bicolor)
  • Tyknæbbet våge (Buteo magnirostris)
  • Verreauxørn (Aquila verreauxii)
  • Øglebaza (Aviceda madagascariensis)
  • Øglehøg (Kaupifalco monogrammicus)
  • Øregrib (Torgos tracheliotus)
  • Ørnevåge (Buteo rufinus)
  • Østlig hvepsevåge (Pernis ptilorhyncus)
  • Ådselgrib (Neophron percnopterus)
Høge og ørne er en familie af dagaktive rovfugle med 235 arter. Som en del af familien er naturligvis høge og ørne, men også Europas, Asiens og Afrikas gribbe, glenter og våger indgår i familien.

Folklore
Ørne er iblandt fuglene ligesom løven iblandt dyrene et sindbillede på sejrrig styrke. Den anvendes derfor fra gammel tid af hos forskellige folk som symbol på guddommelig og kongelig magt og på sejr over fjender.

Efter hvad Xenofon meddeler, havde de gamle persere som hærtegn en gylden ørn, med udbredte vinger, som blev båret i spidsen for hæren.

Straks efter Alexander den Stores dage optog Ptolemaios 1. ørnen som sit våbenmærke og satte den på de af ham slagne ægyptiske mønter.

Hos hellenerne var ørnen helliget Zeus, hvorfor den i kunstneriske fremstillinger ofte afbildes ved hans side, eller også pryder den hans herskerscepter og sidder her med lynstrålen i kløerne.

I de gamle græske myter spiller ørnen oftere en rolle. Efter sagnet var det Zeus' ørn, der greb den skønne yngling Ganymed, da han som hyrde eller jæger færdedes på jorden, hvorpå den hævede ham op til Zeus i Olympen. I skikkelse af en ørn bortførte Zeus den skønne nymfe Aigina. Af Zeus blev ørnen som et stjernebillede sat på himlen.

Hvad Rom angår, skulle efter sagnet en ørn (latin aquila) have forudforkyndt Tarquinius, at han ville nå den kongelige værdighed. For øvrigt var ørnen et symbol på det latinske forbunds gud (Jupiter) og på selve Romerstaten. Ørnen forekommer derfor ikke blot på kejsernes hjelme og sceptere, men er i alt fald fra C. Marius' tid, vistnok fra hans 2. konsulat 104 f.Kr., de romerske legioners felttegn. Allerede tidligere var ørnen anvendt som tegn for enhver legions 1. manipel. Legionsørnen, der altid fulgte første kohorte, holdtes højt i ære, og det gjaldt for den største skam fro en legion ikke at kunne bevare sin ørn under kampe med fjenderne. Den stod særlig under legionens ældste og anseteste centurions opsigt. Ved opbrud overgaves den af ham til dens bærer (aquilifer). Den romerske legionsørn blev båret på spidsen af en lang lanse. Den var oprindelig af træ, senere af sølv med gyldne lynstråler. Hen i tiden prydedes legionernes ørn på forskellig måde; en lille fane (vexillum) anbragtes under ørnen. August lod til hver ørn hæfte legionens nummer og devise; man hæftede også til ørnen skjolde, kranse, indskrifter, ja buster af kejseren. Der vistes endog ofter legionernes ørne næsten guddommelig ære, og de besad en vis asylret. Efter Romerrigets undergang forsvandt ørnen som felttegn for hærene.

I Middelalderen anbragtes kun engang imellem en ørn på et flag eller fane, aldrig som udskåret billede. Derimod optog Napoleon 1. ørnen som hærtegn og symbol for det kejserlige Frankrig. Ved kroningen 2. december 1804 fik alle franske regimenter en ørn, der fulgte den første bataljon, og som blev båret af en officer. Denne ørn har helt naturlig form og er i begreb med at hæve vingerne, idet den holder lynstrålen mellem kløerne. Bourbonerne afskaffede ørnen i hæren; Napoleon 3. genindførte dem ved dekret af 1. januar 1852, men Republikken afskaffede dem 1870.

I sammenligning med, hvad der var tilfældet i Grækenland og Rom, spiller ørnen en mindre rolle hos flere andre gamle folk. I den indiske mytologi er der dog en mægtig mytisk ørn, Garuda, guden Vishnus hest, solhesten, der ved sin glans sejrer over alle uhyrer. Efter den skandinaviske mytologi blæser et væsen i skikkelse af en ørn på himlens yderste grænse vindene ud over alle folk, og på asken Yggdrasil sidder en anden ørn, som skuer ud over hvad der sker.

I den kristne symbolik er ørnen evangelisten Johannes' attribut. I heraldikken hører ørnen til de mest udbredte og hyppigst anvendte billeder. Såvel stater som fyrste, adelsmænd og byer har en ørn i deres våben. I heraldiske billder svæver ørnen gerne helt frit med udbredte ben og kløer. Hovedet holdes til højre, ofte med udstrakt tunge. Ved siden af denne fulde form af ørnen anvendes i heraldikken også en afstudset form af ørnen (på fransk kaldet alérion), på hvilken den nederste del af benene og næbbet er kortskåret. Foruden den sædvanlige naturlige form af ørnen anvendtes i heraldikken også en form af ørnen med to hoveder. Den hørte siden Romerrigets deling hjemme i Byzans og kom herfra 1472 under Ivan Vasijevitsch til Rusland. Karl den Store optog ved sin kroning i Rom 800 ørnen som symbol på sit rige. Den lader sig påvise som tysk rigsfane under Otto 2. og senere oftere og på flere steder. Ørnen har her et hoved, der bærer den gyldne krone, i højre klo holder den scepteret og i venstre rigsæblet. Ørnen med de to hoveder (»Dobbeltørnen«) lader sig først påvise under kejser Ludvig af Bayern på en 1325 slået rigsmønt. Men ved siden heraf har man også enkelte ørne på dokumenter fra hans tid (således også på en gylden bulle fra 1356). Først med kejser Sigismund 1433 blev dobbeltørnen for bestandig tysk rigssymbol, og vedblev at være det indtil 1806, da Det Tyske Rige opløstes. Kejseren tog derimod dobbeltørnen med sig til Østrig, hvor den endnu er rigssymbol. Den nuværende tyske rigsørn har derimod kun et hoved. Den stammer fra de tyske riddere og er oprindelig givet disse af kejser Frederik 2.