LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Spurvehøg
Spurvehøg

Spurvehøg
Klassifikation:
Art:
Accipiter nisus
Fakta:
Levested
 - geografi

 - biotop


?
Føde
Vægt
 - ved fødslen
Han gram; hun gram
 
Højde
 - vingefang
Han 28 cm; hun 38 cm
?
Levealder år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max
? år
? dage

3-6
?
Spurvehøg, finkehøg (Accipiter nisus) tilhører den artrige, over hele jordkloden udbredte høgeslægt Accipiter, som, kendes på den meget lange mellemtå, de forholdsvis tynde, både fortil- og bagtil skinneklædte løb.

Spurvehøgene er for en stor del meget små, de mindste af drosselstørrelse. Påfaldende er den overordentlige forskel i størrelse hos han og hun, forholdsvis større end hos nogen anden dansk fugl; de mindste hanner er ikke meget større end en solsort, mens hunnen kan være adskilligt større end en due. Farven er oventil blågrå, på undersiden hvid med lyst rustfarvede tværbånd hos hannen, blågrå hos hunnen. Kinder og halssider lyst rustfarvede hos hannen, gråbrune hos hunnen. Struben hvid med fine længdestreger, i nakken oftest hvide pletter. Halen askegrå, med 5 sortagtige tværbånd og hvid spids. Regnbuehinde, vokshud og fødder er gule, næbbet sort. De unge fugle er ovenpå gråbrune, nedenunder hvide med brune, på strube og hals langsgående, på bug og lægfjer tværgående streger.

Spurvehøgen er udbredt over hele Europa, størstedelen af Asien og Nordafrika, er i Danmark næstefter musvågen den almindeligste rovfugl, yngler i alle landets dele og findes navnlig om efteråret i mængde på gennemtræk, mens en del overvintrer. I Norge yngler den almindeligt.

I egenskaber ligner spurvehøgen meget duehøgen, er som den en behændig, hurtig og kraftig rovfugl, der uden hensyn til egen sikkerhed forfølger sit bytte, der består af mindre fugle indtil duens størrelse. Stemmen lyder ki-ki-ki.

Spurvehøgen kan tæmmes og afrettes til fangst af mindre fugle. Den lever temmelig skjult, bygger dog ofte nær menneskeboliger i løv- eller nåleskov, hvor den i maj-juni lægger 3-5 blågrå æg med brunlige pletter, som hunnen alene udruger. Reden, der er temmelig stor, anbringes ikke særlig højt over jorden og benyttes flere år i træk.