LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Biædere
Biædere

Biæder
Klassifikation:
Arter:
  • Biæder (Merops apiaster)
  • Blåhalet biæder (Merops phillipinus)
  • Blåkravet biæder (Merops variegatus)
  • Blåskægget biæder (Nyctyornis athertoni)
  • Brunnakket biæder (Merops viridis)
  • Brunrygget biæder (Merops muelleri)
  • Dværgbiæder (Merops pusillus)
  • Grøn biæder (Merops persicus)
  • Hvidpandet biæder (Merops bullockoides)
  • Hvidstrubet biæder (Merops albicollis)
  • Karminbiæder (Merops nubicus)
  • Lille grøn biæder (Merops orientalis)
  • Madagaskarbiæder (Merops superciliosus)
  • Okkerbrystet biæder (Merops oreobates)
  • Okkerhovedet biæder (Merops boehmi)
  • Regnbuebiæder (Merops ornatus)
  • Rosenbiæder (Merops malimbicus)
  • Rustbiæder (Merops leschenaulti)
  • Rødskægget biæder (Nyctyornis amictus)
  • Rødstrubet biæder (Merops bulocki)
  • Somalibiæder (Merops revoilii)
  • Sort biæder (Merops gularis)
  • Sorthovedet biæder (Merops breweri)
  • Sulawesibiæder (Meropogon forsteni)
  • Svalehalebiæder (Merops hirundinaeus)
  • Sydlig karminbiæder (Merops nubicoides)
Biædere (Meropidae), en familie af skrigefuglene (Picariae), nær beslægtede blandt andet med ellekrager (Coraciidae) og isfugle (Alcedinidae), inddelt i 3 slægter med henved 26 arter, de mindste som en lærke, de største som en allike.

Næbbet er langt, tyndt og let bøjet, halefjerene ofte forlængede, tæerne delvis sammenvoksede, vingerne ret lange og spidse. Hele deres slanke langstrakte legemsbygning med små fødder og lange vinger giver deres udseende noget svaleagtigt. Biædere hører til de pragtfuldest farvede af alle fugle, med skinnende røde, gulgrønne og blå farver, der særlig under flugten kommer til deres ret; farven er næsten ens hos de to køn. De er fortrinlige flyvere, der ofte flokkevis kredser højt i luften; også ser man dem som fluesnappere sidde på en tør gren eller en pæl, og derfra styrte sig ud efter bytte, som væsentligst består af insekter, for adskillige arters vedkommende af bier, hvorved de kan anrette betydelig skade, navnlig da de ofte optræder i stor mængde.

De yngler til dels i kolonier, graver sig i lodrette sandbrinker en gang, hvis inderste del gøres noget større; her anbringes æggene, uden underlag. Biædere er tropiske fugle, der væsentlig er udbredte i de varme egne af den gamle verden, særlig i Afrika; i Europa træffes kun 2 arter.

Til den største af slægterne, Merops, hører biæder (Merops apiaster), en af de prægtigst farvede fugle, der træffes i Europa. Den er så stor som en sangdrossel, men slankere i bygning; det tynde let krummede næb er så langt som hovedet, de midterste styrefjer rager frem over de øvrige. Hele undersiden, sving- og styrefjerene er gråblå, hage og strube gul, omrandede af sort. Panden er hvid, nakke, baghals og nogle af vingedækfjerene kastaniebrune, ryggen gulbrun.

Biæder lever i en stor del af det sydlige Asien og i Nordafrika, strejfer i træktiderne over hele Afrika til de sydligste dele i Europa yngler biæder regelmæssigt i Middelhavslandene, særligt i Spanien og på Balkanhalvøen, træffes i øvrigt som tilfældig omstrejfende gæst over hele Mellem- ja selv en del af Nordeuropa. På enkelte steder i det sydøstlige Mellemeuropa yngler den regelmæssigt, lejlighedsvis nordligere, endda i større tal. I Norge er biæder truffet een gang, nogle gange i Sverige og Danmark.

Biæder er en selskabelig fugl, der både under trækket og i yngletiden færdes flokkevis. Rederne udgraver den i sandbrinker ligesom digesvalerne; et 1-2 meter langt, vandret rør fører ind til reden, hvor de, næsten kuglerunde, hvide æg ligger.