LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Jacamarer
Jacamarer

Rødhalet jacamar
Klassifikation:
Arter:
  • Hvidøret jacamar (Galbalcyrhynchus leucotis)
  • Kastaniejacamar (Galbalcyrhynchus purusianus)
  • Mørkrygget jacamar (Brachygalba salmoni)
  • Gråhovedet jacamar (Brachygalba goeringi)
  • Brun jacamar (Brachygalba lugubris)
  • Hvidstrubet jacamar (Brachygalba albogularis)
  • Tretået jacamar (Jacamaralcyon tridactyla)
  • Gulnæbbet jacamar (Galbula albirostris)
  • Blåhalset jacamar (Galbula cyanicollis)
  • Rødhalet jacamar (Galbula ruficauda)
  • Grønhalet jacamar (Galbula galbula)
  • Kobberjacamar (Galbula pastazae)
  • Blåpandet jacamar (Galbula cyanescens)
  • Hvidhaget jacamar (Galbula tombacea)
  • Purpurjacamar (Galbula chalcothorax)
  • Bronzejacamar (Galbula leucogastra)
  • Paradisjacamar (Galbula dea)
  • Kæmpejacamar (Jacamerops aureus)
Jacamarer (Galbulidae) eller glansfugle som de også kaldes er en familie af spættefugle med 18 arter.

Jacamarerne er beslægtet med spætter, skægfugle, tukaner, dovenfugle og honninggøge. De bebor næsten udelukkende det tropiske Sydamerika øst for Andesbjergene.

Jacamarerne er slankt byggede fugle med et langt sabelformet, skarpkantet næb og svage fødder (1. og 4. tå er rettede bagud, 2. og 3. delvis sammenvoksede); vingerne er korte og rager næppe ud over haleroden (4. og 5. svingfjer længst); halen består af 12 fjer, hvoraf de 2 yderste er rudimentære, og er lang og kileformet; fjerklædningen er blød og prægtig metalglinsende.

De fører et stille, uselskabeligt liv og opholder sig næsten udelukkende i fugtige regnskove, navnlig i nærheden af flodbredderne.

Føden består af insekter, særlig sommerfugle, som de fanger i flugten, og hvoraf de blot fortærer kroppen.

Reden anbringes i huller i flodbrinker; æggene er hvide.