Bogfinke
Bogfinke

Bogfinke
Klassifikation:
Art:
Fringilla coelebs
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop
Europa, Nordafrika, Rusland, Mellemøsten
Områder med træer
FødeFrø, korn, insekter, smådyr
Vægt
 - ved fødslen		 18-19 gram
 
Længde
 - vingefang		 14-16 cm
24,5-28,5 cm
Levealderop til 14 år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max
10-16 dage

3-6
 
Bogfinken er en af de almindeligste fugle i Danmark. Den er også vidt udbredt i det øvrige Europa, Rusland, Nordafrika og dele af Mellemøsten.

Hannen har blågrå pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er rødbrun, den har hvidt på vinger og halen, hunnens overside er olivenbrun og undersiden lysere gråbrun. Der er dog stor forskel på bogfinkes udseende alt efter dens geografiske udbredelsesområde. Så en bogfinke i Rusland kan være meget forskellig i udseende fra en dansk bogfinke.

Den danske dyrepsykolog Holger Poulsen har studeret bogfinkernes stemmeforråd og fundet ud af, at bogfinker kan synge 13 forskellige sange. Sangen er meget karakteristisk, den består af en trille, der sætter tempo på og afsluttes af en slutstrofe, det såkaldte »slag«. Man siger, at bogfinken synger »De´-de´-de´-de´-de´-ka´-je´-si´-li´-så -tit -de´-ska´-vær´«. En bogfinke-han er ikke født med sin sang. Bogfinke-hannen kan kun lære trillen ved at høre efter andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 måneder gammel. Bogfinkens sprog er forskelligt fra egn til egn, for den synger med dialekt. Det betyder, at den har en sang i en egn, og den har en anden sang i en anden egn. Bogfinkens lokkestemme »fink-fink« har givet navn til hele finkefamilien. Første del af dens navn fortæller, at den spiser bøgetræernes frugter, bog.

Om efteråret samles bogfinkerne i store flokke blandt andet på stubmarkerne. I flokkene ses også kvækerfinker.

Den æder for det meste frø og korn, men i ynglesæsonen fanger den også insekter og andre smådyr. Cirka 3/4 af føden er plantedele og frø.

Dens fjender er duehøgen og tårnfalken, og den er typisk i et område hvor der er en bæk i nærheden.

Den bygger rede næsten alle steder, hvor der er spredte træer, men den yngler ikke i tæt skov. Reden, der består af græs og mos holdt sammen af edderkoppespind, placeres i et træ. Bogfinken anvender lav som beklædning på reden og den forer den indvendige side med fine rødder, fjer og hår. Den vil helst være i bøgetræer og buske. Bogfinken har 1 eller 2 kuld per år, og æggene er lysebrune med rødbrune pletter. Begge forældre er med til at fodre ungerne.

Ser du en bogfinke i Danmark om vinteren vil det ofte være en han. Dette skyldes at de fleste ungfugle og hunner er trækfugle og flyver til Vest- og Sydvesteuropa. Hannen derimod er ofte standfugl. Der ses mange trækfugle fra det øvrige skandinavien og Finland igennem Danmark i april og september/oktober.