Dompap
Dompap

Dompap
Klassifikation:
Art:
Pyrrhula pyrrhula
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop

Føde
Vægt
 - ved fødslen		 gram
 
Længde
 - vingefang		 cm
cm
Levealder?
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max
dage


 
Dompap (Pyrrhula pyrrhula), en fugl i familen af finker med et meget kort og tykt næb, hos hannerne overvejende grå og røde, hos hunnerne grålige farver.

Dompap er udbredt over Europa og en del af Asien. I Europa træffes dompap, der yngler på Den Skandinaviske Halvø, i Finland, Rusland og en del af Sibirien, og en sydligere form, der lever i Mellem- og Sydeuropa, særlig i bjergegne. Forskellen imellem de to former består væsentlig i, at den nordiske er noget større, men er ikke tilstrækkelig til at betragte de to former som andet end racer, da også deres levevis væsentlig er ens.

Dompap har en krop så stor som en lærkes, men ser noget større ud, fordi dens bløde fjerdragt normalt er noget oppustet. Den er en særdeles smuk iøjnefaldende fugl, der ikke kan forveksles med nogen anden. Undersiden er hos hannen kraftig højrød, ryggen grå, hovedet sort ligesom sving- og styrefjerene. Halens dækfjer er hvide, hvilket særlig viser sig, når fuglen flyver, næb og fødder er blågrå. Hunnen er uanselig farvet, svagt rødgrå på undersiden. Navnet, der stammer fra det tyske dompfaff, har den fået af farven, der skulle ligne domherrernes dragt. Dompap lever næsten altid i træer, kommer kun sjældent på jorden; i træer og buske søger den også føden, der væsentlig består af bærrenes hårde frø, desuden af knopper, for en mindre del af insekter og larver. Dens lokkestemme er en kort, smuk fløjtetone, mens sangen kun er ringe.

Reden bygges mest i grantræer, er temmelig stor, består udvendig af fine grangrene, indvendig af rodtrevler og lav. Æggenes tal er 4-5, usædvanlig små i forhold til fuglens størrelse, 21,2 millemeter lange, 14,7 millimeter brede, blågrønne med fine rødbrune og violette pletter.

Hannen af dompap er ubestridelig en af de skønneste europæiske fugle, en fryd for Øjet, hvad enten den om sommeren ses mellem grønne blade eller om vinteren imod den hvide sne. Men fuglenes vane at bide knopperne af frugttræer og buske bevirker, at den er meget ilde set af frugtdyrkere.

Når der til dens navn knyttes forestillinger om dumhed, er det næppe helt berettiget, skyldes, at den let lader sig lokke til, når man efterligner dens stemme, og at, når en af en flok skydes, de andre da nærmer sig den døde kammerat. Som burfugl er dompap højt skattet både på grund af dens elskværdige væsen og på grund af dens evne til at lære at fløjte melodier.

Til den nærstående slægt Carpodacus, der er udbredt i Østeuropa, Asien og Nordafrika, hører Karmindompap (Carpodacus erythrinus), omtrent så stor som dompap, grålig af farve, med stærkere eller svagere karminrød farve over en stor del af fjerene. Den yngler i Finland, Rusland og en del af Sibirien og spredt i Østpreussen. Den er truffet en enkelt gang i Sverige og Norge, ikke i Danmark.