Gråspurv

Gråspurv
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Fugle (Aves) Orden: Spurvefugle (Passeriformes) Familie: Spurve (Passeridae) Slægt: Passer
Art:
Passer domesticus
Fakta:
Levested  - geografi  - biotop	Europa og Asien Ofte nær mennesker
Føde	Plantefrø, hvede, insekter
Vægt  - ved fødslen	24-32 gram
Højde  - vingefang	14-16 cm 21-25 cm
Levealder	? år
Kønsmoden Rugetid Æg  - normalt  - min/max	11-14 dage 5-6

Gråspurven (Passer domesticus) er naturligt udbredt i det meste af Europa og Asien. Gråspurven har fulgt mennesket og er enten »tilfældigt« eller bevidst også blevet udsat i Nordamerika og Australien.

Gråspurven var tidligere en af de mest talrige i Danmark. Den har fået sit navn efter den grå plet (der også kaldes en kalot) som den har oven på hovedet. Den forveksles ofte med skovspurven, der er en smule mindre og har en rødbrun isse og to sorte kindpletter. Hannen har brun ryg og en lys underside. Gråspurvehannen har endvidere en sort »hagesmæk« og lyse kinder. Hunnen er brun.

Gråspurven lever nær alle huse og mennesker, og især i byer. Den kan ofte ses flokvis, og ofte sammen med skovspurven. Det er en standfugl, men kan på isolerede øer ses trække bort, ofte dog kun til nærmeste fastland eller større ø.

Den lever af plantefrø, havre og hvede. Den tager også insekter i yngletiden.

Den får 5-6 grålige æg, med mørke pletter og prikker, den får 2-3 kuld om året. Dens rede er lavet af halm, strå og papirsstumper. Man ser også tit gråspurven flyve af sted med materialer som plastik, sejlgarn og andet til reden. Til foret bruger den fjer og hår. Reden ligger i murhuller, under tage eller espaliertræer.

Gråspurvens værste fjender er spurvehøgen og katten.

Gråspurven kan ses opdelt i tre underarter:

• Gråspurv (Passer domesticus domesticus)
• Italiensk spurv (Passer domesticus italia)
• Indisk spurv (Passer domesticus indicus)

---