LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Lærker
Lærker

Toplærke
Klassifikation:
Arter:
  • Hedelærke (Lullula arborea)  
  • Sanglærke (Alauda arvensis)  
  • Hvidbuget busklærke (Mirafra passerina)
  • Busklærke (Mirafra cantillans)
  • Sangbusklærke (Mirafra javanica)
  • Kapbusklærke (Mirafra cheniana)
  • Hvidhalet busklærke (Mirafra albicauda)
  • Hovabusklærke (Mirafra hova)
  • Kordofanlærke (Mirafra cordofanica)
  • Marsabitbusklærke (Mirafra williamsi)
  • Saigonbusklærke (Mirafra pulpa)
  • Rødvinget busklærke (Mirafra hypermetra)
  • Somalibusklærke (Mirafra somalica)
  • Warshikh busklærke (Mirafra ashi)
  • Angolabusklærke (Mirafra angolensis)
  • Rødnakket busklærke (Mirafra africana)
  • Kanelbusklærke (Mirafra rufocinnamomea)
  • Klapperlærke (Mirafra apiata)
  • Halsbåndsbusklærke (Mirafra collaris)
  • Indisk busklærke (Mirafra erythroptera)
  • Ogaden busklærke (Mirafra gilletti)
  • Steppebusklærke (Mirafra africanoides)
  • Assambusklærke (Mirafra assamica)
  • nnnn (Mirafra affinis)
  • Rødbrun busklærke (Mirafra rufa)
  • Rosabrystet busklærke (Mirafra poecilosterna)
  • Degodibusklærke (Mirafra degodiensis)
  • Sabotabusklærke (Mirafra sabota)
  • Rødhalet busklærke (Pinarocorys erythropygia)
  • Mørk busklærke (Pinarocorys nigricans)
  • Somalilærke (Heteromirafra archeri)
  • Sidamolærke (Heteromirafra sidamoensis)
  • Lesotholærke (Heteromirafra ruddi)
  • Langnæbslærke (Certhilauda curvirostris)
  • (Certhilauda brevirostris)
  • (Certhilauda semitorquata)
  • (Certhilauda subcoronata)
  • (Certhilauda benguelensis)
  • Chuanalærke (Certhilauda chuana)
  • Sandlærke (Certhilauda erythrochlamys)
  • Karoolærke (Certhilauda albescens)
  • (Certhilauda barlowi)
  • Rødlærke (Certhilauda burra)
  • Sporelærke (Chersomanes albofasciata)
  • (Eremopterix australis)
  • Hvidøret lærke (Eremopterix leucotis)
  • Sortisset lærke (Eremopterix nigriceps)
  • Nonnelærke (Eremopterix verticalis)
  • Brunisset lærke (Eremopterix signata)
  • Savannelærke (Eremopterix leucopareia)
  • Gråisset lærke (Eremopterix grisea)
  • Lille ørkenlærke (Ammomanes cincturus)
  • Rødhalet ørkenlærke (Ammomanes phoenicurus)
  • Ørkenlærke (Ammomanes deserti)
  • Namibørkenlærke (Ammomanes grayi)
  • Hærfuglelærke (Alaemon alaudipes)
  • Lille hærfuglelærke (Alaemon hamertoni)
  • Tyknæbbet lærke (Ramphocoris clotbey)
  • Kalanderlærke (Melanocorypha calandra)
  • Bjergkalanderlærke (Melanocorypha bimaculata)
  • Tibetanlærke (Melanocorypha maxima)
  • Mongollærke (Melanocorypha mongolica)
  • Hvidvinget lærke (Melanocorypha leucoptera)
  • Sort lærke (Melanocorypha yeltoniensis)
  • Korttået lærke (Calandrella brachydactyla)
  • Senafelærke (Calandrella blanfordi)
  • Spidsnæbbet lærke (Calandrella acutirostris)
  • Dværglærke (Calandrella rufescens)
  • Rødisset lærke (Calandrella cinerea)
  • Mongolsk dværglærke (Calandrella cheleensis)
  • Indisk dværglærke (Calandrella raytal)
  • Somalidværglærke (Calandrella somalica)
  • Rosennæbslærke (Spizocorys conirostris)
  • Swasilærke (Spizocorys fringillaris)
  • Kaplærke (Spizocorys sclateri)
  • Obbialærke (Spizocorys obbiensis)
  • Maskelærke (Spizocorys personata)
  • Eremitlærke (Eremalauda dunni)
  • Stenlærke (Eremalauda starki)
  • Duponts lærke (Chersophilus duponti)
  • Toplærke (Galerida cristata)
  • Theklalærke (Galerida theklae)
  • Malabarlærke (Galerida malabarica)
  • Sollærke (Galerida modesta)
  • Devalærke (Galerida deva)
  • Kaptoplærke (Galerida magnirostris)
  • Korthalet lærke (Pseudalaemon fremantlii)
  • Japansk sanglærke (Alauda japonica)
  • Lille sanglærke (Alauda gulgula)
  • Razolærke (Alauda razae)
  • Bjerglærke (Eremophila alpestris)
  • Ørkenbjerglærke (Eremophila bilopha)
Lærker (Alaudidae), en af cirka 90 arter bestående familie af spurvefugle, kendelig fra alle andre grupper ved, at løbets hornbeklædning såvel forpå som bagpå er tydelig afdelt i skjolde.

I øvrigt er det vanskeligt at angive noget fælles kendetegn for lærker, idet næb og kløer, vinger og hale er udviklede på højst forskellig måde. Næbbet kan være tyndt som hos hærfuglen eller kort og tykt som hos de mest stornæbbede finkeformer. Kløerne, navnlig på bagtåen, er oftest lange og lige, undertiden korte og krumme, svingfjerene meget langt eller ret korte og så videre. Mindre veksler farverne, der oftest er grålige, og størrelsen, der kun en smule afviger fra sanglærkens.

Lærker findes i alle verdensdele, i Amerika dog kun 1, i Australien 2 arter. Næsten alle er udprægede sletteboere, kun ganske enkelte holder sig til skove eller går op på bjergene. Den kendeste af hele familien er sanglærken.