Mejser
Mejser

Musvit
Klassifikation:
Arter:
  • Sumpmejse (Parus palustris)
  • Sørgemejse (Parus lugubris)
  • Fyrremejse (Parus montanus)
  • Carolinamejse (Parus carolinensis)
  • Amerikansk fyrremejse (Parus atricapillus)
  • Bjergmejse (Parus gambeli)
  • Mexicomejse (Parus sclateri)
  • Hvidbrynet mejse (Parus superciliosus)
  • Brunmejse (Parus davidi)
  • Lapmejse (Parus cinctus)
  • Canadamejse (Parus hudsonicus)
  • Kastanierygget mejse (Parus rufescens)
  • Sortbrystet mejse (Parus rufonuchalis)
  • Brunbuget mejse (Parus rubidiventris)
  • Himalayamejse (Parus melanolophus)
  • Sortmejse (Parus ater)
  • Gulbuget mejse (Parus venustulus)
  • Pragtmejse (Parus elegans)
  • Palawanmejse (Parus arnabilis)
  • Topmejse (Parus cristatus)
  • Gråstrubet topmejse (Parus dichrous)
  • Hvidskuldret sodmejse (Parus guineensis)
  • Hvidvinget sodmejse (Parus leucomelas)
  • Sodmejse (Parus niger)
  • Hvidbuget sodmejse (Parus albiventris)
  • Etiopisk mejse (Parus leuconotus)
  • Skifermejse (Parus funereus)
  • Sorthovedet mejse (Parus rufiventris)
  • Kanelbuget mejse (Parus pallidiventris)
  • Kanelstrubet mejse (Parus fringillinus)
  • Albertinemejse (Parus fasciiventer)
  • Somalimejse (Parus thruppi)
  • Miombomejse (Parus griseiventris)
  • Akaciemejse (Parus cinerascens)
  • Kapmejse (Parus afer)
  • Musvit ( Parus major)
  • Turkestanmejse (Parus bokharnsis)
  • Grønrygget musvit (Parus monticolus)
  • Hvidnakket mejse (Parus nuchalis)
  • Kongemejse (Parus xanthogenys)
  • Gulkindet kongemejse (Parus spilonotus)
  • Taiwanmejse (Parus holsti)
  • Blåmejse (Parus caeruleus)
  • Azurmejse (Parus cyanus)
  • Gulbrystet azurmejse (Parus flavipectus)
  • Broget mejse (Parus varius)
  • Hvidpandet mejse (Parus semilarvatus)
  • Amerikansk topmejse (Parus wollweberi)
  • Grå topmejse (Parus inornatus)
  • Toppet topmejse (Parus bicolor)
  • Sorttoppet gråmejse (Parus atricristatus)
  • Løvmejse (Sylviparus modestus)
  • Sultanmejse (Melanochlora sultanea)
Mejser (Paridae) er en familie af små spurvefugle, i udseende nærmest lignende finkegruppen. Næbbet er kort og kegledannet, kløerne ret lange, skarpe og forholdsvis kraftige, vingerne temmelig korte. Farvetegningen er oftest livlig, i alt væsentligt ens for han og hun, ens sommer og vinter, ligesom hos de fleste arter er ungerne meget lig de gamle.

Mejser er udbredte i alle klodens egne undtagen i de arktiske regioner og i Sydamerika.

Mejsernes føde består af insekter, deres larver og æg, i mindre grad af bær og frø; nogle arter æder gerne kød. De opholder sig og søger føden fortrinsvis i træer; her hopper de overalt rastløst omkring, klamrer sig lige let fast til stammen og til tynde, svajende grene, gennemsøger ustandselig barken og træknopperne efter insekter og deres æg. Større frø holder de fast med kløerne, mens de hakker dem itu med næbbet.

Det er livlige, urolige, stridbare fugle, der dog uden for yngletiden søger selskab både med fugle af deres egen familie og andre; deres stemme lader de ofte høre hele året igennem, de fleste arter synger i parringstiden en ubetydelig sang. Reden bygges oftest i et træhul, som nogle arter selv hugger; æggene, der lægges i ret stort tal, ruges af både han og hun; der lægges normalt 2, undertiden 3 kuld. Mejser er stand- eller strøgfugle, der om vinteren trodser selv streng kulde.

Den hyppigste og bedst kendte af danske mejser er musvitten (Parus major)