LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Nattergal
Nattergal

Klassifikation:
Art:
Luscinia luscinia
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop

Europa og Asien
Løv- og blandskove
FødeInsekter, bær
Vægt
 - ved fødslen
cirka 23 gram
 
Højde
 - vingefang
16-17 cm
23-26 cm
Levealder? år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max

13-14 dage

4-6
 
Nattergalen (Luscinia luscinia) er en trækfugl. Den kommer til Danmark midt i maj måned, efter at den har overvintret i tropisk Afrika. Det er en almindelig ynglefugl, specielt i den østlige del af landet. Den er fortsat sjælden i Nord- og Vestjylland.

Den er meget svær at få øje på, men man kan let høre den. Den er lettest at høre om aftenen eller om natten, for da er de andre fugle stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består af melodiske, tjuk-tjuk-tjuk, og et snerrende tsitt. Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned, når den lige er kommet. Da skal den finde en mage og afmærke sit territorium, så da synger den døgnet rundt, som regel mens den sidder lavt over jorden i en tæt busk. Lokkekaldet er et kort, skarpt tsitt eller tsitt-krrr. Nattergalen opøver sin smukke sang ved at lytte til de ældre fugle.

Dens næb er ret spinkelt, og den lever mest af insekter, edderkopper og andre små leddyr. Men den kan også spise regnorme, og i sensommeren spiser den sommetider også bær. Nattergalens fjender er rovfugle.

Udseende
Nattergalen er cirka 17 cm lang, slank og brunlig med rødbrun hale og svagt plettet bryst.