LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Ravn
Ravn

Ravnepar i København Zoo
Klassifikation:
Art:
Corvus corax
(Carl von Linné, 1758)
Udbredelse:
Ravnen (Corvus corax) er udbredt overalt på den nordlige halvkugle.

Udbredelse i Danmark
Ravnen kan i Danmark ses i Syd- og Østjylland, hvor den er vendt tilbage som en almindelig ynglefugl. Der er forhåbning om, at den vil sprede sig til resten af landet, hvor mindre bestande er set i Nordjylland, Fyn, Nordsjælland og på Bornholm. Det anslås at der er fra 500-600 par ravne i landet. Tidligere var den nær ved at blive udryddet i landet. Jagt, forurening og udlægning af forgiftede hønseæg gjorde at man i 1950'erne mente at der alene var ti ravnepar tilbage. Ravnen blev fredet i 1922. Udover i naturen, kan ravnen ses i Københavns Zoo.

Udseende
Ravnen er helt sort med sin metalskinnende sorte fjerdragt og sit sorte kraftige næb (både hunnen og hannen). Halen har en karakteristisk kileformet facon som ses bedst når den flyver. Størrelsesmæssigt er det en stor fugl på 50-64 centimeter og den vejer fra 800-1500 gram.

Føde
Ravnen er altædende og spiser derfor både frugt, insekter, æg, ådsler, bær, frø og små pattedyr som fugleunger og mus.

Forplantning
Ravnen bliver kønsmoden efter to år, hvorefter den bygger sin rede i høje træer eller på klippeskrænter (ses mest i andre lande end Danmark). Reden genbruges ofte år efter år. Ravnen danner ofte par for livet. Selve reden er formet som en stor kurv af kviste, som den forer med græs og blade. I reden lægges der fra tre til syv æg sidst i febrar eller marts som hunnen er alene om at ruge på (normalt fire til seks æg). Hannen bringer føde til reden. Efter cirka 20 dages rugning (rugetiden kan dog variere fra 16-22 dage) udklækkes ungerne og begge forældre deltager i fordringen af ungerne i de næste 40-50 dage som går inden ungerne er flyvefærdige. Ravnen bliver normalt cirka 10-12 år gammel.

Levevis
Ravnen lever i det åbne land, men kan for eksempel også ses på lossepladser, hvor den leder efter føde mellem skraldet. Under den dagelige fødesøgning er ravneparret alene, men den søger ofte sammen med andre ravne på fælles sovepladser om natten. Den unge ravn bliver på forældreparrets territorium indtil den er cirka seks måneder gamle, hvorefter den forlader territoriet og slår sig sammen med andre unge ravne indtil de er kønsmodne. Ravnen er en standfugl, som bliver i Danmark hele året rundt. Ravneparret kan ses vende tilbage til ders rede sidst på vinteren for klargøring til det næste kuld unger. Dens territorium består i Danmark af et åbent stykke land, der indeholder et skovstykke til dens redebygning.
Ravnen har en karakteristisk »kaldelyd« der lyder lidt henad »kråårk-kråårk« som kan høres over store afstande. Om sommeren kan man høre den komme med en »klong«-lyd.

Folklore
Ravnen har været udgangspunkt for stor fascination igennem Danmarks historie. For eksempel mente vikingerne at ravnen måtte høre til i gudernes verden, og den blev ofte portrætteret på skibenes sejl. Ravnens evne til at finde land nævnes i syndflodssagnene. Ravnen havde i den nordiske mytologi også rollen som hjælper for Odin som havde to ravne Hugin og Munin som hver dag bragte nyt fra menneskenes verden. Senere blev ravnen dog udsat for stor forfølgelse i Danmark og var nær udryddelsestruet. I 1800-tallet blev den anset som et skadedyr der truede husdyr og disses unger, og man fik skydepræmier hvis man kunne fremvise døde ravne. Endnu mere hårdhændet gik man til den på Færøerne hvor man havde næbtold. Alle voksne mænd mellem 15 og 50 år skulle hvert år fremlægge et ravne- eller andet rovfuglenæb, eller i mangel heraf to næb af krage, svartbag eller storkjove. Gjorde man ikke dette måtte man betale en bøde på fire mark.
De indfødte i den nordvestlige del af Nordamerika anser ravnen for at være skaber af verden.
En engelsk legende fortæller at England ikke vil blive besat så længe at ravnen holder til i Tower of London. I dag sørger den engelske regering for at holde flere ravne omkring tårnene som »sikkerhed« samt for at give lidt turistomtale.
Raven er nationalfugl i Yukon-territoriet i Canada.
Hos grækerne var ravnen helliget Apollon, mens den ses også som regnbebuder og hos kineserne, perserne og nordvestindianerne er den en sol- eller lysfugl.

Klassifikation
Ravnen er en del af kragefuglene, hvor den indgår sammen med krager, skader, skovskader og nøddekrigere. De øvrige ravne er: Specielle evner
Ravnen kan kopiere lyden fra deres omgivelser, herunder den menneskelige stemme.