LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Solsort
Solsort

Solsort
Klassifikation:
Art:
Turdus merula
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - geografi
 - biotop

Europa
Haver, parker, skove
FødeInsekter, regnorme, frugt
Vægt
 - ved fødslen
80-125 gram
 
Længde
 - vingefang
25-27 cm
35-38 cm
Levealder???
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max

12-15 dage

3-6
 
Udbredelse:
Solsorten holder til i Europa og østpå, helt over til Sydkina. I Danmark er den en meget udbredt ynglefugl, træk- og vintergæst. Den ses over hele landet. Solsorten foretrækker haver, parker og skov. Specielt villakvarterer er den glad for, og bestanden menes at udgøre cirka 2 millioner ynglepar. Den er dermed Danmarks talrigste fugl.

Solsorten er cirka 25-27 centimeter. Hannen er totalt sort, den har kun en lille gul/orange ring rundt om sit sorte øje og et gult/orange næb. Hunnen er mørkebrun med en sort hals, der har en sølvgrå stribe. Solsorten er i forhold til andre drosler både langbenet og langhalet. Solsorten trækker vejret gennem to små huller, den har i næbbet.

Solsorten har to forskellige skrig, det første er til at lokke hunnerne med, (hvis det altså er en han, der skriger), det lyder sådan her: Srii-sriii-sriii. Det andet kaldes et advarselsskrig, og det lyder sådan: Tjink-tjink-tjakk.

Æggene er grågrønne eller gråblå og er tæt strøet med fine, brunlige pletter. Begge forældre er med til at bygge reden af tørt græs, visne blade, kviste og jord. De er også begge med til at fodre ungerne op.

Den holder sig for det meste på jorden, hvor den bevæger sig i små hop. Den spiser insekter, snegle og regnorme. Om efteråret spiser den af æbler, bær og frugter, der ligger på jorden.

Man kan undertiden se solsorten i haven benytte sig af en speciel teknik for at sikre sig førsteretten til maden. Den udsender et advarselsskrig mod rovfugle, som får de andre fugle til at søge dækning. Herefter spiser den hurtig løs af maden.

Historisk var solsorten en skovfugl, men fra sidst i 1800-tallet rynkede den tættere og tættere på mennesket. Den var oprindelig en meget sky fugl, idet den blev jagtet som en »kramsfugl«.

Dens fjender er skaden og katten.

Solsorten har spredt sig til mange dele af verden. I Australien og New Zealand anses den for at være et skadedyr på grund af dens effekt på landenes oprindelige økosystem.