LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Emu
Emu

Emu
Klassifikation:
Art:
Dromaius novaehollandiae
(Vieillot, 1816)
Emu (Dromaius novaehollandiae), oprindelig et navn på tranen, kaldte de portugisiske søfarende de store strudsfugle, som de traf på deres opdagelsesrejser. I 18. århundrede anvendtes navnet udelukkende for kasuarerne, mens det nu i alle sprog er gået over til at betegne de store australske strudse af slægten Dromaius, der sammen med kasuarerne inden for strudsefuglene danner en særlig underorden, Casuarii.

Udbredelse
Emuen er udbredt i Syd- og Østaustralien, og den samlede bestand menes at ligge på omkring 800.000 individer.

Mens den, da kolonisationen af Ny Sydwales begyndte 1788, var en overordentlig talrig fugl i det sydøstlige Australien, blev den under menneskets fremtrængen og ved direkte forfølgelse aftaget så stærkt i tal, at man frygtede dens fuldstændige udryddelse. Alene en art af emuer overlevede. Emuen efterstræbtes væsentlig på grund af den skade, den gjorde på græsmarkerne og på indhegninger.

En meget nærstående art, Dromaius baudinianus levede i Vestaustralien, og på Kænguruøen ved Australiens Sydkyst levede en mindre form, Dromaius ater. Dromaius ater uddøde i cirka 1805 og Dromaius baudinianus i cirka 1827.

Også fossile former af emu er opdaget.

Udseende
Emuen er efter den afrikanske struds den største af alle nulevende fugle. Den når en højde af henved 2 meter og en vægt på 30-55 kilogram. Næbbet er fladtrykt, kroppen dækket af bløde, gråbrune fjer med sorte spidser. De korte, hårlignende fjer på hovedet er sorte, et nøgent parti på hovedets og halsens sider blåligt; vinger og halefjer adskiller sig ikke fra kroppens dækfjer, så der udvendig intet ses af vinger og hale. Luftrøret viser en hos strudsfuglene enestående ejendommelighed, idet det på et stykke forpå åbner sig og munder ud i en blødvægget sæk, en dannelse, der uden tvivl står i forbindelse med fuglens, særlig i parringstiden, kraftige, brølende stemme.

Adfærd
Emuen lever i små flokke, holder til på det åbne land og ernærer sig af al slags planteføde. Den skyr ikke vandet, skal svømmende kunne sætte over brede floder.

Reden er en flad fordybning på jorden, indeholder 8-13 æg af lysere eller mørkere grøn farve med stærkt kornet skal. Hannen ruger alene, og rugningen varer 8-10 uger.

I fangenskab trives emu godt og forplanter sig let, også når den føres til Europa, i hvis zoologisk haver den holdes overalt.

Føde
Emuen æder frisk græs, græsfrø, rødder, insekter og frugter. Den kan normalt klare sig igennem længere tid uden vand.