LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Asiatisk mariehøne
Asiatisk mariehøne

Klassifikation:
Art:
Harmonia axyridis
(Pallas, 1773)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop

Asien, Nordamerika, Europa
?
Længde
 - vingefang
? mm
? mm
Asiatisk mariehøne (Harmonia axyridis) eller Harlekin-mariehønen som den også kaldes, da den varierer kraftigt i antal pletter og farvenuance fra individ til individ.

Udbredelse
Mariehønen har fra Asien spredt sig til både Nordamerika og Europa. Den er ofte blev introduceret som biologisk bekæmper af bladlus på afgrøder, og har derfra opbygget levedygtige bestande.

I Europa blev den først registreret i Belgien i 2001. Den spredte sig herfra hurtigt igennem det vestlige Tyskland (2002), nordlige Frankrig (2004), Storbritannien (2004) og Skandinavien (2007).

Aisatisk mariehøne er en ny art i Danmark, og ikke alle er glade for, at den nu er kommet til landet. Arten er en smule større end vores normale mariehøns arter, og den kan muligvis udkonkurrere disse. Til forskel fra de andre hjemlige arter overnatter den også indendørs i huse og bygninger, hvor de gængse arter overnatter i det fri. Fra udlandet er det også rapporteret, at den ikke kun æder bladlus men også æder larver (herunder æg og larver fra andre mariehøns arter).

Adfærd
Asiatisk mariehøne går i vinterhi i de køligere måneder, selvom de vil vågne op og bevæge sig omkring når temperaturen når cirka 10 grader. Da mariehønen anvender sprækker og andre kølige, tørre afgrænsede mellemrum som overnatningssted kan store antal samle sig i vægge, hvis åbningen er stor nok. De samler sig ofte i soloplyste områder, hvor der er varme; så selv på en kold vinterdag vil nogle af mariehønsene »vågne op« på grund af solopvarmningen. Disse store bestande kan være problematiske, da de danner sværme og forbliver i et område i lang tid. De forstår heller ikke, at de ikke kan flyve igennem glas, så ofte vil et stort antal igen og igen støde ind i vinduer.

Asiatisk mariehøne anvender, ligesom andre mariehøns, isopropyl methoxy pyrazine som et kemsik forsvarsvåben; men netop asiatisk mariehøne har langt højere koncentrationer af stoffet i sin hemolyph (»insektblod«) end de andre arter. Såfremt insektet bliver truet eller forstyrret vil det udsende dette fra sine ben. Væsken har en dårlig lugt (svarende til døde blade) og den kan give pletter. Det menes at nogle mennesker kan få allergiske reaktioner, hvis de igen og igen udsættes for væsken (specielt fra døde individer). Undertiden vil mariehønen bide mennesker, sikkert i et forsøg på at få salt. Bid gør normalt ingen skade, udover en lille irritation; dog er nogle få mennesker allergiske over for bid fra denne mariehøne.

Det er svært at identificere asiatisk mariehøne, da den varierer kraftigt i farve, pletstørrelse og antallet af pletter. Den nemmeste måde at identificere en asiatisk mariehøne er ved at se på dens prothorax (forreste del af brystet) og se om de store markeringer ligner et »W« eller et »M« (afhængig af om det se fra forfra eller bagfra).