Guldsmede
Guldsmede

Mandlig blodrød hedelibel
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Leddyr (Arthropoda)
  • Klasse: Insekter (Insecta)
  • Orden: Guldsmede (Odonata)
Familier:
  •  Ægte guldsmede
  •   Flodguldsmede (Gomphidae)
  •   Kongeguldsmede (Cordulegastridae)
  •   Libeller (Libellulidae)
  •   Mosaikguldsmede (Aeshnidae)
  •    (Austropetaliidae)
  •    (Corduliidae)
  •    (Macromiidae)
  •    (Neopetaliidae)
  •    (Petaluridae)
  •  Vandnymfer
  •   Kobbervandnymfer (Lestidae)
  •   Sivvandnymfer (Coenagrionidae)
  •   med flere
Guldsmede (Odonata) er en orden af insekter. De anses normalt for at være en ret primitiv form for insekter der har deres oprindelse helt tilbage fra kultiden.

Guldsmede har haft mange navne igennem tiden. I folketroen var det frygtede dyr som blev kaldt fandens ridehest, djævelens nål og drageflue (fra det engelske dragonfly).

Udseende
Guldsmede har et utal af farvevariationer, nogle meget smukke.

Hvert af guldsmedens øjne består af cirka 30.000 små øjne der sidder meget tæt ved siden af hinanden, så den kan bruge det som et øje.

Adfærd
Guldsmede er glimrende flyvere med et skarpt syn som de bruger i deres jagt på andre flyvende insekter.

Guldsmedens larver er vanddyr. De adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underlæben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes »masken«, hvorved bytte fanges. De bruger ikke en puppe til at forvandle sig med, nymferne (som i dette tilfælde er larven) kryber op på land lige før forvandlingen. Den nye, forvandlede guldsmed er meget blød og hænger tit i nogle timer ved den tomme nymfehud, før den er hærdet så meget, at den kan flyve. Den 35 mm lange vandnymfe som har gællebladene i bagenden som hos alle vandnymfer. Den er ret almindelig i større damme og søer mellem vandplanter. Den 38 mm lange guldsmed er ikke så almindelig som vandnymferne. Hunnen har gule øjne. Den findes som regel kun ved søer og store damme, hvor den flyver lavt over vandet i juni/august, og den tager kun mindre bytte.

Guldsmede i Danmark
Der er i Danmark registreret cirka 50 arter af guldsmede. Du kan her i landet typisk finde dem ved vores søer og vandhuller, hvor larverne lever. Det voksne insekt lever ofte kun 10-14 dage.

Den blå guldsmed hører med til den største af de guldsmede vi har her i Danmark. Den er 7-8 cm lang og dens vinger er cirka 11 cm. Du kan let kende den blå guldsmed, på grund af størrelsen, men også på grund af farven. Den er brunlig på brystet, med to gullige striber på hver side, og bagkroppen er mørk, med blå pletter. Den er næsten altid i nærheden af en sø eller en mose. Men den kan også være på de åbne steder i skoven.

Fødevalg og fjender
Guldsmedene spiser insekter og deres fjender er er fugle og frøer. Grunden til, at den gerne vil være ved et vandhul er, fordi der er mange insekter. Larven spiser små fisk og haletudser og insekter. Som fangeredskab bruger den sin underlæbe, der er temmelig lang. Den ligner en lille arm, der kan bøje og strække sig, normalt er den foldet sammen under larvens hoved. En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. Guldsmede spiser insekter, og guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og små fisk. Når en guldsmedlarve kommer frem af ægget, søger den ned til bunden, hvor den opholder sig i de næste 3-4 år. Mens den ligger der, bruger den for det meste, tiden til at kravle omkring i de halvrådne plantedele. Stille og roligt, bevæger den sig. De lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men derimod ud til siderne, så de er velegnede som gang-lemmer. I søen er der mange fødedyr for guldsmedelarverne, og de voksne guldsmede fanger insekter ved søens overflade.