Bænkebidere
Bænkebidere

Armadillidium Vulgare
Klassifikation:
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Leddyr (Arthropoda)
  • Klasse: Krebsdyr (Crustacea)
  • Orden: Bænkebidere, Tanglus (Isopoda)
  • Familie: Bænkebidere (Armadillidiidae)
Arter:
  • ( )
Bænkebidere er en familie af isopodernes orden, ejendommelig ved, at den i modsætning til alle de andre til denne orden hørende krebsdyr hovedsagelig omfatter landdyr. De kendes fra de andre isopoder på, at alle bagkropsføddernes yderste grene er omdannede til faste dækplader, der ligger beskyttende ud over de tyndhudede, pladeformede, i respirationens tjeneste stående indre grene, mens derimod de fleste andre grupper af isopoder har begge grenene på bagkropsfødderne lige tyndhudede og derfor i lige grad optrædende som respirationsorganer. Legemet er ofte meget fladt, 1. par antenner er i modsætning til 2. par altid små og lidet udviklede. Benene altid meget korte. Øjne findes så godt som altid; dog mangler visse underjordiske former som Typhloniscus og andre dem ganske. I de første bagkropsfødders ydergrene findes hos mange former (Porcellio, Armadillo) ofte et rigt forgrenet system af luftførende rum, som i høj grad minder om ånderørene hos insekter og edderkopper og sikkerlig nok i biologisk henseende spiller samme rolle som disse, hvorimod de i morfologisk ikke kan sammenlignes med dem. Det er modifikationen i respirationssystemet, hvorved disse former, der nedstammer udelukkende fra havdyr, bliver i stand til at leve på land.

Et fuldstændigt luftåndingsapparat med særlige åndehuller og store åndeblærer er udviklet hos den afrikanske ejendommelige slægt Tylus. Mange af de herhen hørende former (Armadillidium), hvis legeme er mere hvælvet, kan ligesom flere i Danmark forekommende tusindben (Glomeris) rulle sig sammen til en kugle.

Æggene bæres, som overalt hos isopoderne, i en rugehule, dannet af de på brystbenene siddende store, tæt til hinanden sluttende hudblade. Det er som oftest temmelig små, uanselig farvede dyr - grå eller sorte -, som findes på fugtige steder, nær kildevæld, i stubbe, i kældere eller klippegrotter og her ved deres uventede forekomst og uanselige farver ofte vækker findernes modbydelighed og i øvrigt ganske ugrundede frygt. En af de herhen hørende former (Armadillo officinarum) var i ældre tider en af apotekerne meget søgt vare, da den ofte brugtes i forgiftningstilfælde og mentes ved sådanne lejligheder at have helbredende evne. Midlet, der er lige så unyttigt som i øvrigt uskadeligt, er for længst gået af brug. De vigtigste til familien hørende slægter er Ligia, Oniscus, Porcellio og Armadillo.