LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Krokodiller
Krokodiller

Nilkrokodiller
Klassifikation:
Familier:

Udbredelsekort
Krokodiller (Crocodylia) er en stor orden af krybdyr som fremkom for cirka 84 millioner år siden. De menes at være de nærmeste slægtninge til fuglene.

Denne orden af krybdyr har 23 arter, som er fordelt på 3 familier. En lang række arter er igennem tiderne uddøde.

Udseende
Krokodiller ser ud som mægtige panserklædte øgler med et langt, spidst hoved og et stort gab. Halsen er meget kort, og kroppen er bredere end høj. Den lange kraftige, sammentrykte hale er et udmærket svømmeredskab. Benene er lave, og de bageste er forsynede med svømmehud mellem tæerne. Af de 5 fortæer og 4 bagtæer bærere kun de 3 indre på hver fod kløer. Huden er delt i tykke, kantede felter undtagen på hovedet, hvor knoglernes grubede overflade vidner om talrige benkorn i huden. I hudfelterne er der udviklet benplader, der ved sømme- eller glideflader står i forbindelse med hinanden og danner et sammenhængende rygpanser og undertiden et bugpanser. Af særegenheder ved benbygningen kan mærkes, at der optræder et kvadratben, som er fast indkilet mellem hovedskallens andre knogler. Både en øvre og en nedre tindingehule forekommer. Hals- og brystribben har dobbelt hoved, de sidste bagudrettede skråtappe. På bugsiden findes et system af uægte bugribben: smalle hudknogler, dannede i bindevævet. Nøgleben mangler hos nutidens former, men et forbrystben uden sidegrene er til stede. Skambenet tager ikke del i dannelsen af hofteskålen. De ydre næsebor har plads på oversiden af snudespidsen, de indre undmunder meget langt bagtil, lige over strubehovedet. Da dette ved en fra den bageste del af tungen udgående bevægelig tværfold kan afspærres fra mundhulen bliver dyrene i stand til at ånde med opspilet gab, når blot snudespidsen er oven for vandet. Deres bytte kan da let holdes nede, til det drukner. Øjnene har bevægelige øjelåg og en lodret pupil. Trommehinden dækkes af en klapformig hudfold. Til mundhulens gulv er fæstet en fald, ikke fremskydelig tunge. Spytkirtler mangler. De talrige kegleformige tænder sidder fast i tandhuler og findes kun langs kæberandene. Spiserøret er meget udvideligt og fører ned til en mave, der er delt i 2 afdelinger. Den første af disse, der minder om fuglenes kråse, er stor og kødfuld, og på hver side forsynet med en seneskive, til hvilken musklerne fæster sig. Tarmen er udstyret med større eller mindre folder; gatåbningen er en længdespalte. Lungerne er fæstede til brystkassens rygvæg, er forsynede med en mængde udposninger og har i det hele en temmelig kompliceret bygning. Krokodiller er de eneste krybdyr hos hvilke hjertekamrene er fuldstændig adskilte. Dette fører til, at hovedet hos krokodiller modtager rent arterielt blod, lungerne ublandet venøst, men størstedelen af det øvrige legeme blandet blod.

Adfærd
Krokodillernes parringslem er enkelt som hos skildpadderne. Deres æg er af størrelse som hønse- eller gåseæg og er omgivet af en fast kalkskal. Hunnen lægger hyppigst æggene i sandet ved flodbredderne og våger ofte over æggenes og ungernes sikkerhed. Ved udklækningen er krokodiller meget små, men de vokser fra først af hurtig indtil de er kønsmodne. Fra denne tid skal deres vækst, der varer meget længe ved, foregå meget langsomt, alt efter hvor rigelig fødemængderne er.

I størrelse overgår krokodiller alle nutidens øvrige krybdyr. Den mindste art, en kaiman fra Amazon-floden bliver næppe 1 meter lang, den største i familien af ægte krokodiller kan blive over 8 meter. Den længste der er opmålt er en saltvandskrokodille på 8,6 meter, skudt i Australien.

Krokodiller lever navnlig i floder, søer og brakvandslaguner i det varme bælte. Visse arter kan dog gå temmelig langt ud i havene.

De findes i alle verdensdele undetagen i Europa og træffes mellem 35 nordlig breddegrad og 32 sydlig breddegrad. De svømmer og dykker med stor færdighed og går i reglen kun på land for at sole sig eller for æglægningens skyld. Hvis deres opholdssted udtørres, søger de enten hen til vandrige steder eller graver sig ned i dyndet, hvor de ligger i dvale, indtil regntiden kommer tilbage. På land bevæger de sig langsomt, undtagen når de er udsatte for farer. Hvor de forekommer, optræder de ofte i stort antal, unge og gamle mellem hinanden. Det er udprægede rovdyr og ådselædere. Nogle arter nøjes hovedagelig med fisk (gavialerne), men andre tager næsten alt, hvad de kan få fat på: Alle slags hvirveldyr, fra mennesket til fiskene, såvel som leddyr og bløddyr. Pattedyrene er udsatte for at blive fanget, når de går ud i vandet for at drikke, men lykkes det ikke krokodillen at gribe dem i vandet, forfølger den dem aldrig på land.

De nulevende krokodiller er de højest organiserede af alle krybdyr. Den store hjerne har en forholdsvis anselig udvikling, men intelligensen står dog langt tilbage selv for de lavest stående fugles og pattedyrs. De anvender ofte meget list ved fangsten af deres bytte og viser stor omsorg for deres unger. På landet kan de virke feje, men i vandet føler de sig dristige - vel som følge af, at de der er langt bedre beskyttede mod farer. Af sanserne er syns- og høresansen bedst udviklede.

Fare for mennesker
De større krokodillearter kan være meget farlige for mennesker. Saltvandskrokodillen og Nilkrokodillen er de farligste, og de dræber flere hundrede mennesker hvert år i dele af det sydøstlige Asien og Afrika. Sumpkrokodillen og måske den truede sort kaiman kan også være farlige for mennesker. Amerikanske alligatorer er mindre aggressive og angriber sjældent mennesker uden provokation.

Det største antal døde i forbindelse med et krokodillesammenstød har sikkert været et sammestød der foregik under Slaget om Ramree Island. Den 19. februar 1945, i hvad der nu er Burma forsøgte 900 soldater fra den japanske hær at trække sig tilbage fra The Royal Navy og slutte sig til en større bataljon i den japanske infanterihær. De krydsede en længere strækning af mangrovesumpe som indeholdt saltvandskrokodiller. 20 japanske soldater blev fanget i live af briterne, og yderligere 500 undslap. En stor del af de tilbageværende kan være blevet spist af krokodiller, selvom artilleri fra briterne også uden tvivl har været en faktor i tabstallet.