LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Blødskildpadder
Blødskildpadder
Klassifikation:
Arter:
  •   (Amyda cartilaginea)
  •   (Amyda nakornsrithammarajensis )
  •   (Apalone ferox)
  •   (Apalone mutica)
  •   (Apalone spinifera)
  •   (Aspideretes gangeticus)
  •   (Aspideretes hurum)
  •   (Aspideretes leithii)
  •   (Aspideretes nigricans)
  •   (Chitra indica)
  •   (Cyclanorbis elegans)
  •   (Cyclanorbis senegalensis)
  •   (Cycloderma aubryi)
  •   (Cycloderma frenatum)
  •   (Dogania subplana)
  •   (Lissemys punctata)
  •   (Nilssonia formosa)
  •   (Palea steindachneri)
  •   (Pelochelys bibroni)
  •   (Pelodiscus parviformis )
  •   (Pelodiscus sinensis)
  •   (Rafetus euphraticus)
  •   (Rafetus swinhoei)
  •   (Trionyx axenaria)
  •   (Trionyx triunguis)
Blødskildpadder (også kaldt for flodskildpadder eller dyndskildpadder) (Trionychidae) adskiller sig fra alle andre skildpadder ved, at skjoldet er beklædt med en sammenhængende blød hud ikke med hornplader. Rygskjoldet er kredsrundt eller ovalt, svagt hvælvet samt omgivet af en blød søm, der kun undtagelsesvis støttes af nogle få randplader; sidepladerne når ikke til enden af ribbenene. Bugskjoldet med store uforbenede partier mellem pladerne. Næseborene ligger på spidsen af en bevægelig, blød tryne, kæberne omgives af kødfulde læber, øjnene vender opad. Halsen er lang, kan trækkes tilbage ved en lodret, s-formet bøjning. Lemmerne er svømmefødder med meget stor svømmehud; kun kløer på de 3 af hver fods tæer. Halen kort. Man kender 25 arter, som henføres til 12 slægter, fra Asiens, Afrikas og Nordamerikas floder og søer.

Blødskildpadder ligger om dagen ubevægelige halvt eller helt nedgravede i dyndet, ofte på meget grundt vand, som let gennemvarmes af solen; om natten går de på jagt efter alle slags vanddyr, særlig fisk og muslinger. I æglægningstiden forlader de vandet for en kort tid, ellers foretager de ikke vandringer over land; lægges deres opholdssted tørt, graver de sig blot ned i dyndet og afventer vandets stigning. Derimod vandrer de ofte langs ned ad floderne, går ud i brakvand eller det tilgrænsende hav. Deres ånding er meget mærkelig, foregår ikke blot ved atmosfærisk luft, men tillige ved den i vandet optagne luft; de kan uden skade forblive 15 timer helt neddykkede i rindende vand; man antager, at de stærkt blodfyldte, trævlede hudflige, hvormed svælghulens slimhinde er tæt besat, gør tjeneste som indre gæller. Æggene er ikke gode, derimod er kødet meget velsmagende, og der drives mange steder en ivrig jagt på dem; man fanger dem i net, på krog eller nedlægger dem med skydevåben. Fangsten er ikke uden fare, da de er meget bidske og opnår en betydelig størrelse; de kan veje over 100 kilogram og nå en skjoldlængde af 1½ meter.

De ældste former findes sparsomt i Nordamerikas yngre kridtformation; i tertiærtiden var blødskildpadder hyppige i Syd-og Mellemeuropa (indtil det sydlige England og vestlige Tyskland).