LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Hugorm
Hugorm
Klassifikation
Art
Vipera berus
(Carl von Linné 1758)
Hugormen er Danmarks eneste giftslange og kendes på sin zigzag-stribe. Der findes dog ensfarvede sorte og brune hugorme, men de mangler snogens karakteristiske gule nakkepletter.

Hugormen er en lille slange, voksne hunindivider bliver sjældent mere end 70 centimeter og hannen sjældent mere end 60 centimeter, langt de fleste er mindre end disse anførte længder.

Hugormen kan blive mellem 20 og 25 år gammel.

Sent på sommeren føder hunnen 5-18 unger.

Hugormens føde består af gnavere, små øgler, men også fugle og deres æg indtages.

Udbredelse
Hugormen lever længere mod nord end nogen anden slange og er kendt for sin gode evne til at modstå lave temperatuerer. Det er også den slangeart som har det største geografiske udbredelsesområde fra Storbritannien i vest, til den kinesiske kyst og Sakhalin i øst og indenfor den arktiske cirkel i nord. Den er meget tilpasningsdygtig og kan derfor findes i næsten alle typer af terræn og i bjergområder op til 3.000 meter.

Hugormene i Danmark er blevet flere, fordi de har få naturlige fjender i klitterne hvor de ofte lever, og fordi de blev fredet i 1981. Det er ikke lovligt at holde hugorme i fangenskab i Danmark.

Hugormens gift
Cirka 200 mennesker bliver bidt af hugorme hvert år, specielt om foråret når hugormene kommer frem fra deres vinterhi. Dødsfald er dog meget sjældne.

Hvis man bliver bidt, skal man ikke forsøge at suge giften ud, men derimod holde sig i ro og undlade at spise og drikke i et par timer. Ved bid i hoved, hals eller på kroppen, tilrådes det at blive indlagt til observation. Gravide, børn eller ældre bør blive indlagt hvis de bliver bidt.