LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Padder
Padder

Litoria caerulea
Klassifikation
  • Rige: Dyr (Animalia)
  • Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
  • Klasse: Padder (Amphibia)
Ordner
Padder (Amphibia) eller amfibier er navnet på en klasse af koldblodede, luftåndende hvirveldyr, der er beklædt med en nøgen, kirtelrig hud. De karakteriseres fremdeles ved, at ledsammenføjningen mellem hovedet og hvirvelsøjlen kommer i stand ved en dobbelt ledknude på hovedet, og at ribbenene kun er meget svagt udviklede. De fleste lægger æg, som overlades til deres skæbne i vandet; kun ganske enkelte er levendefødende eller viser større omhu for æggene; den spæde unge er en lemmeløs, gællebærende larve, der aldrig er omgivet af sådanne fosterhinder som de højere hvirveldyr. I deres levevis er de alle rovdyr og i deres optræden inderlig knyttede til tilstedeværelsen af vand eller fugtighed.

Der er cirka 5.950 nulevende beskrevne padder. I Danmark lever der 14.

Padder er exotherme hvirveldyr. Dette begreb dækker over at deres kropstemperatur svinger med omgivelsernes temperatur. Padderne er kun aktive, når deres kropstemperatur kommer over en vis grænse. I Danmark går padderne i dvale om vinteren.

Udseende
Koldblodede hvirveldyr med lunger (nogle få har tillige gæller; nogle andre mangler lunger helt). Hjertet har et forkammer, indvendig delt i to ved en mer eller mindre fuldstændig skillevæg, eet udelt hjertekammer. Hovedskallen med to ledknuder til forbindelse med rygraden; et brusket eller forbenet ledben bærer underkæben, der på hver side består af flere knogler. Rygraden har kun korte, uudviklede ribben, eller ribben mangler helt. Flertallet har for- og baglemmer. Fingre og tæer mangler kløer. Huden er blød og meget rigelig udstyret med kirtler; Overhudens yderste del danner et ganske tyndt hornlag, der er undergivet hamskifter; hornlaget danner aldrig skæl.

Padderne har en forvandling; larverne lever i fersk vand, er udrustede med gæller, hjertet har som hos fiskene eet for- og eet hjertekammer; overhuden mangler hornlag, øjnene øjelåg; huden har som hos fiskene et sidelinjesystem, det vil sig rækkevis ordnede, særegne sanseorganer; halen omgives af en finnebræmme. På de tidligste trin mangler lemmer, eller kun forlemmer er antydede; under væksten udvikles lemmerne og lungerne. Efter kortere eller længere tids forløb indtræder forvandlingen, omdannelsen til den voksnes form; kun en afdeling af halepadderne (gællepadderne) bevarer i de fleste forhold larveformen.

Klassifikation
I nutiden repræsenteres de af tre ordener: Springpadderne (frøer og tudser), halepadderne (vandfirben, salamandre og andre) samt de tropiske lemmeløse ormepadder; disse tre grupper viser i mange henseender indbyrdes betydelige forskelligheder.

1. Halepadder (Urodela)
Halen udviklet, for- og baglemmer korte, omtrent ligelig udviklede. Larverne med 3 ydre gæller på hver side.

2. Ormepadder (Apoda, tidligere Gymnophiona)
Hale mangler; kroppen langstrakt, ormedannet; lemmer mangler; øjnene uudviklede.

3. Springpadder (Anura)
Hale mangler; kroppen kort; baglemmerne meget kraftigere end forlemmerne, spring- og svømmeben. Larverne kun på det allerførste trin med ydre gæller, senere med indre gæller.

Padderne har eksisteret siden starten på tetrapodernes ankomst for cirka 390 millioner år siden i Devon-perioden. De var de første fire-benede dyr som udviklede lunger.

Fossile rester af hale- og springpadder kendes fra kridtets og tertiærets ferskvandsaflejringer; derimod er kul-, perm- og triasaflejringerne rige på levninger af de senere aldeles uddøde stegocefaler eller urpadder.