Brun rotte

Brun rotte
Brun rotte
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Gnavere (Rodentia) Familie: Mus og rotter (Muridae) Slægt: Rattus
Art:
Rattus norvegicus (Bergenhout, 1769)
Fakta:
Levested  - Geografi  - Biotop	Hele verden, undtagen Polerne Overalt
Føde	Altædende
Vægt  - ved fødslen	200-400 gram (hun) 300-700 gram (han) ? gram
Længde  - halen	20 cm yderligere 16 cm
Levealder	?
Kønsmoden Drægtighed Unger  - normalt  - min/max	½ år ? dage 4-10 (gns 8) op til 20

Brun rotte (Rattus norvegicus) er et kraftigt bygget dyr, indtil 20 centimeter langt, med en noget kortere hale, dækket af 210-220 skælringe. Hovedet er noget plumpt, øret når ikke hen til øjet, når det bøjes fremad. Ved tæernes grund findes en lille svømmehud. Den er brungrå oventil, gråhvid underneden; øren, fødder og hale er kødfarvede. Meget mørke, næsten sorte varieteter er ikke sjældne.

Den er et for mennesker overordentlig skadeligt dyr, hvis skarpe tænder og kraftige, gravende fødder baner den vej næsten overalt. Korn og madvarer af alle slags æder den med begærlighed, kyllinger, ællinger og andre mindre dyr angriber den, ja selv de voksne dyr kan ikke være i fred, når den optræder i større mængde.

Af og til hænder det endog, at sovende eller svage mennesker bliver bidt ved deres angreb.

Den bliver så meget værre, som den yngler stærkt; 4-5 gange om året får hunnen 4-10 blinde, nøgne unger, der atter er i stand til at yngle, når de er ½ år gamle.

Den opholder sig overalt i nærheden af huse og ynder navnlig steder ved vandet; her ser man den tit svømme, hvilket giver anledning til, at den tit fejlagtig kaldes vandrotte. I skibe indlogerer den sig gerne; ved sin gnaven kan den i træskibe blive farlig, men navnlig får dette betydning, fordi den ad denen vej har kunnet brede sig over hele den civiliserede verden.

Oprindelig synes den at have hjemme i det vestlige Kina, hvor man har fundet en anden rotte, der næppe lader sig skelne fra den almindelige brune. I året 1727 svømmede uhyre mængder over Volga i nærhede af Astrachan, og siden har den bredt sig stadig mere. I 1800 kendtes den ikke i Danmark, men allerede 1807 sås den hyppig i nærheden af havnen i København, og nu findes den overalt hertillands, som i det øvrige Europa. I Nordamerika er den kommet ind overalt. Fra havnebyerne gik den ind i landet.

Et mærkeligt fænomen har man undertiden iagttaget, navnlig i Tyskland, de såkaldte rottekonger. En sådan består af 14-16, ja endog 28 rotter, knyttede sammen ved halerne, der danner en mægtig knude. Hvorledes disse opstår, ved man ikke, muligvis samler rotterne, der er af forskellig alder og køn, i kulden sammen i store klumper. Deres gødning, lidt fugtig jord og lignende kan falde hen over halerne, der nu fryser sammen; idet rotterne flytter sig mellem hinanden, og det de bliver bange og springer rundt, knyttes halerne uløseligt sammen, selv efter at de frosne dele er tøet bort. Med list og lempe kan de enkelte haler løsnes usårede fra hinanden.

Da brun rotte først kom her til Europa, traf den en beslægtet form, sort rotte eller husrotte (Rattus rattus).

---