Finhval
Finhval

Finhval
Klassifikation:
Art:
Balaenoptera physalus
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Hele verden
Oceanerne

Udbredelse
FødePlankton og krill
Vægt
 - ved fødslen		 op til 120 ton
kg
Længde op til 26 meter
Levealder år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max		 år
mdr

?
?
Finhvalen (Balaenoptera physalus) er en hvalart indenfor familien af finhvaler under bardehvalerne.

Udseende
Finhvalen når en længde af 18-24 meter og vejer 30-80 ton. På den sydlige halvkugle bliver de lidt større med en længde på op til 26 meter og en vægt på op til 120 ton.

Hovedet er tilspidset, legemet meget slankt; rygfinnen lille, svagt buet, sidder længere tilbage end analåbningen; brystfinnerne helt sorte på oversiden, men hvide på undersiden; farven i øvrigt oventil gråsort, undersiden hvid med udviskede farvegrænser; gamle dyr kan være ensfarvet gråagtige både på ryg- og bugside; venstre underkæbe i reglen sort, højre hvid; barderne blygrå, mere eller mindre hvidstribede, 350-400 i hver overkæbe; de forreste i højre side er helt hvide. Bugfurernes tal 60-80, hvirvlernes 60-63.

Adfærd
Den færdes altid selskabeligt og optrådte tidligere i flokke på flere hundrede, når den i sommermånederne kom ind til Nordeuropas kyster. Ved danske kyster er den nogle få gange strandet

Finhvalen er en at de hurtigst svømmende hvaler og svømmer op til 32 km/t og nogle helt op til 40 km/t.

Føde
Dens føde får den ved at si vandet ved hjælp af barderne, men hvor dette foder ikke er til stede, æder den pelagisk fiskeyngel og småfisk, navnlig sild og lodder, når disse på trækkene optræder i store stimer.