Flodhest

Flodhest
Flodheste
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Parrettåede hovdyr (Artiodactyla) Familie: Flodheste (Hippopotamidae ) Slægt: Hippopotamus
Art:
Hippopotamus amphibius
Fakta:
Levested  - Geografi  - Biotop	Afrika Savanne
Føde	Græsser
Vægt  - ved fødslen	2.500-3.000 kg kg
Længde  - skulderhøjde	4 meter 1 meter
Levealder	40-50 år
Kønsmoden Drægtighed Unger  - normalt  - min/max	4-6 år 8 mdr en unge 1

Flodhest (Hippopotamus amphibius) eller nilhest som den også tidligere er blevet kaldt, er et stort pattedyr; et af de største landpattedyr.

Udbredelse
Flodhesten lever i tropisk Vestafrika. Flodheste var tidligere udbredt i Afrika fra syd for Sahara og Øvreægypten og ned til Kalahari-ørkenen og Transvaal.

Den lever i flokke på op til 30—40 stykker, men ses nu oftest i mindre selskaber; den træffes udelukkende i og ved vand og holder navnlig til i floder og søer, helst hvor en frodig vegetation af græs og vandplanter kan tilfredsstille dens store fordringer til næringsmængden; også ved havlaguner kan de træffes og svømmer da også af og til ud i det salte vand; den følger vandløbene højt op i bjergene og forekommer således i den 2000 meter højt liggende Tanasø i Etiopien; i tidligere tider forekom den også i Nedreægypten i Nilen, og i de oldægyptiske grave findes den ofte afbildet.

Udseende
Dette dyr, der i alle sine bygningsforhold er stærkt specialiseret ved sit liv i vandet, står i nutiden som en næsten helt isoleret form, dannende en slægt for sig selv. Flodhestes kæmpemæssige krop er overordentlig plump og klodset og tillige usædvanlig langstrakt, benene er lave og svære, en legemsbygning, der på land kun tillader flodheste at bevæge sig ret langsomt og med en del besvær, mens den derimod ikke under ophold i vandet, ved dettes bærekraft, bereder dyret nogen vanskelighed.

Flodhestens farve er skifferagtig kobberbrun på den øverste del af kroppen og lyserød under kroppen. Øjnene, ørerne og næseborene sidder højt placeret på hovedet, så flodhesten kan både se, høre og trække vejret selv om hovedparten af kroppen er dækket af vand.

Adfærd
Den tilbringer det meste af dagen i vand, som den er særdeles godt tilpasset.

De er, trods deres størrelse, udmærkede og ret behændige svømmere, der navnlig dykker fortrinligt og kan opholde sig påfaldende længe under vandet, ofte 4-8 minutter, uden at trække vejret. Deres gødning spreder de med halen, idet de med stor hurtighed smækker med denne fra side til side, når ekskrementerne forlader tarmåbningen. Stemmen er et kraftigt brøl. Den føder kun 1 unge ad gangen; denne er af størrelse som et tamsvin og følger moren, idet denne svømmer med ungen stående på ryggen. Drægtigheden angives at vare 8 måneder.

En flodhest kan åbne gabet op til 120 centimeter, og fremviser hermed de imponerende hjørnetænder i undermunden. Gabet bruges som en trussel over for andre hanner og er med til at holde disse på afstand. Andre hanner tolereres indenfor den dominerende hans territorium, men kun hvis de underkaster sig ham. Direkte kampe er sjældne og når de indtræffer er det meget sjældent at flodhestene bliver skadet.

Dens svedkirtler afsondrer en rød væske, der kan ligne blod.

Føde
Flodhesten lever af vand- og landplanter. Landplanterne spises udelukkende om natten.

Flodheste græsser hovedsagelig om natten og forlader da vandet og går op på de tilgrænsende landstrækninger; findes her dyrkede marker kan de blive utålelig skadelige, idet de nedtramper langt mere, end de fortærer; i vandet angives de at kunne gå græssende på bunden af meget dybt vand.

Jagt
Flodheste har været meget efterstræbt, idet ikke alene kødet er spiseligt, særlig ungernes, men det svære skind afgiver et overordentlig tykt og stærkt læder, anvendeligt til mangfoldige teknisk brug; endelig er de store for- og hjørnetænder, der vejer indtil 6 kilogram stykket, en kostbar handelsvare, idet de overgår elefanternes stødtænder i hårdhed og hvidhed; sædvanlig vejede de i handelen forekommende tænder dog kun 1-2 kilogram og var 30-35 centimeter lange. De jagedes af de gamle ægyptere med harpuner, hvilket findes fremstillet på gravenes vægmalerier; negerstammerne fangede dem tidligere i faldgruber, når de om natten søgte på land. I dag deler de skæbne med de andre store dyrearter og aftager stærkt i tal ved jagt og især indskrænkning af deres leveområder. Flodheste trives godt i fangenskab og yngler ikke helt ualmindeligt i de zoologiske haver.

---